04. May 2016
 
Array ( [0] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Din hjerne snyder til at tro, du er sulten ) [pub_timestamp] => 1462334400 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1023926 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Du sidder enten på kontoret, er på vej hjem fra arbejde, står i supermarkedet eller kører forbi en bager - og pludselig får du en uforklarlig lyst til chokolade.

Det er den falske sult, der er på spil.

Det er vigtigt at kende forskel på den ægte sult, der skriger fra maven, og den falske sult, der lokker fra hjernen. Det siger Marie Stage, som er livsstilsvejleder og Mindful Eating Practitioner.

- Den ægte sult kan mærkes i maven og kommer langsomt og gradvist. Det er forskelligt, hvordan man mærker den, men det kan føles som et hul eller tomhed i maven, siger hun til Ritzau Fokus.

Andre tegn på den ægte sult kan være rumlen i maven, hovedpine, let svimmelhed, irritabilitet og koncentrationsbesvær, siger Jette Uhre, som er coach med speciale i spisepsykologi.

Omvendt kommer den falske sult meget pludseligt, eksempelvis når du sidder på kontoret og arbejder.

- Den falske sult sidder i tankerne. Den kan ofte være meget specifik, som eksempelvis en lyst til lakridser, chokolade eller en stor café au lait med ekstra sukker.

I virkeligheden har du måske bare brug for en pause fra arbejdet, siger Marie Stage.

Den falske sult er nemlig ofte et udtryk for et andet behov, forklarer hun.

Ofte har man brug for noget at drikke, afslapning, søvn eller berøring, forklarer de to eksperter.

- Munden har, helt fra da vi var små, været en kilde til berøring. Så det kan i virkeligheden være, du har brug for et kram. Men det er hurtigere og mere upersonligt at spise noget i stedet, siger Marie Stage.

Hun forklarer, at den falske sult nemt kan blive en dårlig vane, hvis man eksempelvis spiser hver dag efter arbejde uden at tænke over, om man egentlig er sulten.

Tit er man fraværende, så man ikke lægger mærke til, hvor meget, man spiser.

- Når vi ikke nyder vores mad nok, så vil vores hjerne måske tro, at vi ikke har fået særlig meget mad, og derfor bliver vi sultne efter mere mad, selv om vi fysisk set har fået den mængde, vi behøver, siger Jette Uhre til Ritzau Fokus.

På den måde bliver eftermiddagsmåltidet eller den ekstra aftensmadsportion blot spildte kalorier.

- En god måde at tjekke sulten, hvis man er i tvivl, er at lade sulten være der og mærke efter. Hvis det er ægte sult, så bliver sulten ved og mere mærkbar. Den falske sult kan sagtens forsvinde, hvis du bliver distraheret, siger Marie Stage.

Jette Uhre foreslår også, at man kan prøve at placere sin sult på en skala fra 0 til 10 og på den måde blive mere bevidst, hvor sulten man egentlig er - og om det er i maven eller hovedet.

Er det mere end tre-fire timer siden, man sidst har spist, kan man godt stole på, at sulten er ægte, mener hun.

Det er dog vigtigt, at man respekterer sin sult, uanset om den er ægte eller falsk, og ikke dømmer sig selv, hvis man giver efter for den falske sult, understreger Jette Uhre.

- Det kan ofte gøre det hele værre og skabe en negativ stressreaktion i kroppen, som giver øget appetit, siger hun.

Kend forskel på sulten:

- Den ægte sult: Kan mærkes i maven, hvor sulten bliver gradvist og langsomt større.

- Sansesult: Sult efter noget specifikt som eksempelvis chokolade eller lakrids.

- Næringssult: Kroppen hungrer efter bestemte næringsstoffer, selv om man har fået de kalorier, man skal.

- Associationssult: Kommer, når man er sammen med mennesker eller i situationer, der er associeret med at spise, eksempelvis med venner, til sociale arrangementer, på tidspunkter eller steder.

- Følelsesmæssig sult: Dækker over følelser som eksempelvis tristhed, vrede og skam og bruges som metode til at dulme følelserne.

Kilder: Marie Stage og Jette Uhre

/ritzau/FOKUS

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Kan du komme i tvivl om, hvorvidt din sult er ægte, eller om du blot har lyst til usunde sager? Læs, hvordan du genkender den falske sult. ) ) [1] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => DF vil lade vold og uro på hospitaler udløse udvisning ) [pub_timestamp] => 1462334351 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1024531 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

I januar skabte en større flok på knap 30 personer stor uro på Slagelse Sygehus, da de truede personalet og blev aggressive over for de tilkaldte betjente.

Tilbage i 2012 blev skadestuen i Odense ligeledes angrebet af en stor gruppe personer bevæbnet med køller.

De to episoder får Dansk Folkeparti til at kræve udvisningsdomme i lignende sager.

- Vi ønsker, at folk, der ikke har dansk statsborgerskab, skal kunne idømmes udvisningsstraf, hvis man eksempelvis smadrer et hospital, som vi har set det i Odense og Slagelse, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

Sammen med de øvrige retsordførere i blå blok mødes han onsdag med justitsminister Søren Pind (V) for at lægge sidste hånd på den længe ventede Respektpakke. Den skal netop sikre respekt for det offentlige rum og offentligt ansatte.

Og her vil DF altså udvide mulighederne for udvisningsdomme. Hvad der helt konkret skal være udslagsgivende for sådan en dom, vil Peter Kofod Poulsen forhandle på plads med de øvrige partier.

- Men for mig at se, så har man fuldstændig misforstået den danske gæstfrihed, hvis man vandaliserer et hospital. Så har man slet ikke noget at gøre i Danmark.

Spørgsmål: Forventer du, at der med en sådan lov vil blive udvist flere personer, eller er det mere et spørgsmål om at sende et signal?

- Det er et spørgsmål om, at vi vil have respekt omkring Danmark og vores offentlige ansatte, der dagligt yder en meget stor indsats på eksempelvis hospitaler. De skal aldrig nogensinde udsættes for sådan en sag, siger ordføreren.

De blå partier er de seneste uger blevet enige om en række delelementer i Respektpakken. Blandt andet at hammeren skal falde hurtigere og hårdere for folk, der bliver væk fra retsmøder og afsoning.

Et andet element betyder, at når vinduer bliver smadret og facader overmalet, behøver man fremover ikke fysisk at have kastet stenen eller holdt spraydåsen, for at man kan blive dømt til at betale erstatning.

Hele Respektpakken ventes fremlagt onsdag eftermiddag.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Blå blok ventes onsdag at fremlægge Respektpakken, der skal slå ned på vold og trusler mod offentligt ansatte. ) ) [2] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Nielsen og Islanders snubler i de sidste sekunder i NHL ) [pub_timestamp] => 1462331895 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1024522 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Tampa Bay Lightning fører nu samlet 2-1 over Frans Nielsen og New York Islanders, efter at de to hold mødtes i Barclays Center i New York natten til onsdag dansk tid.

Det så ellers ud til, at Islanders ville snuppe sejren, da holdet førte 4-3 indtil de sidste sekunder af kampen. Men med 38 sekunder tilbage scorede Tampa Bays Nikita Kucherov det forløsende mål for sit hold.

Dermed måtte kampen i overtid, og det er noget, som New York Islanders har erfaring med i slutspillet, hvor holdet har været i overtid tre gange - og hidtil havde vundet dem alle.

Fjerde gang blev dog ikke mindeværdig for Islanders, der tabte 4-5, efter at Tampa Bays Brian Boyle scorede det gyldne mål efter knap tre minutters overtid.

New York-holdet havde ellers fra kampens start blæst til angreb mod Tampa Bays mål.

I første periode bombarderede Brooklyn-holdet målet hos Tampa Bay med 17 skud mod rammen, men målmand Ben Bishop stod for det meste i vejen for skytterne.

Efter at være kommet bagud 0-1 kæmpede Tampa Bay sig tilbage, og holdet fra Florida førte endda 2-1 i anden periode.

Selv om Islanders kom tilbage i kampen og altså førte 4-3, kort før tiden løb ud, må newyorkerne nu sætte deres lid til, at de kan vinde tre af de resterende kampe i serien.

Der spilles bedst af syv kampe i serien mellem de to hold, og næste kamp finder sted fredag aften lokal tid i New York.

Danske Frans Nielsen fik 21 minutter på isen - mest af alle Islanders' angrebsspillere.

Danskeren gjorde dog ikke væsen af sig i statistikbøgerne og leverede således hverken assist eller mål.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => New York Islanders førte indtil et halvt minut før tid, men Tampa udlignede og vandt i overtiden. ) ) [3] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => 80.000 personer evakueret fra voldsom brand i Canada ) [pub_timestamp] => 1462331743 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1024520 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

En naturbrand ude af kontrol i Canada har ført til, at alle 80.000 indbyggere i byen Fort McMurray er blevet evakueret.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge Reuters. Et andet nyhedsbureau, franske AFP, mener dog at vide, at det er 100.000 mennesker, der skal forlade området.

Fort McMurray ligger i den nordlige del af provinsen Alberta.

- Dette er den største evakuering, vi har set, i provinsens historie i forhold til brande, siger Albertas premierminister, Rachel Notley.

Det kniber dog med at finde overnatningsmuligheder til de evakuerede.

- Vi er nødt til at finde flere lejre. Indtil nu har vi sikret plads til omkring 6000 personer, siger Notley.

Det nordlige Alberta er kendt for produktionen af tjæresand. Flammerne skulle dog ikke være i nærheden af nogen produktionsanlæg.

Branden menes at have spredt sig til et område på 3650 hektar, der svarer til 36,5 kvadratkilometer. Den blev opdaget søndag.

Tirsdag spredte ilden sig med høj hastighed og nærmede sig udkanten af Fort McMurray, hvorfor evakueringen blev sat i gang.

Tv-billeder og fotos på sociale medier viser, hvordan røgen bevæger sig ind over byen. Samtidig kan man se, at motorvejene er fyldt med biler, der søger væk. Nogle veje er dog blevet spærret af som følge af branden.

Der ventes ifølge brandvæsnet i Fort McMurray 30 grader og vind i området onsdag, og det vil angiveligt gøre det vanskeligt at kontrollere branden.

- I morgen (onsdag, red.) ventes at blive en mere intens branddag end i dag, siger Bruce Mayer fra Albertas skovbrugsmyndigheder.

Ifølge ham er ni fly, endnu flere helikoptere og flere end 100 brandmænd i færd med at bekæmpe ilden.

Flere flyafgange fra lufthavnen i Fort McMurray er blevet aflyst på grund af branden.

/ritzau/Reuters

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Myndighederne kæmper med at få flammerne under kontrol ved by i det vestlige Canada. ) ) [4] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Seks europæiske storbyer: Denne er billigst ) [pub_timestamp] => 1462330800 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1024275 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Det kan være fristende at slå til, når slagtilbuddet om en prisbillig flyrejse får rejsefeber og udlængsel til at bruse i blodet.

Men måske skulle du lige slå koldt vand i blodbanen og kaste et blik på de samlede udgifter, når du beslutter dig for, om turen skal gå til Barcelona, Berlin, Rom, London, Paris eller Lissabon.

Lige nu ligger gennemsnitsprisen for en returbillet til London eksempelvis på 214 kroner med afgang i de kommende tre måneder.

Men vælger du i stedet at betale dobbelt så meget for en billet til Berlin, slipper du samlet set for langt færre kroner, fordi den tyske hovedstad er betragteligt billigere at overnatte, spise og køre taxa i.

Det viser et regnestykke foretaget af Ritzau Fokus på baggrund af gennemsnitspriser på flyrejser, hoteludgifter, restaurantbesøg og taxakørsel indhentet af henholdsvis rejsesøgemaskinen Travelmarket og valutavirksomheden Forex.

Hos Arvad Finanshus, der yder uvildig økonomisk rådgivning til private og virksomheder, fortæller direktør Susanne Arvad, at mange af kunderne vælger at rejse til London netop på grund af de lave flypriser.

- Knap så mange får lagt et samlet budget for deres rejse. Men det burde de gøre, fordi udgifterne til for eksempel hotel, taxa og billeje er ret forskellige i Europa. Hvem ved, måske kan det kaste en ekstra rejse af sig, hvis man tænker sig lidt bedre om, inden man køber flybilletten, siger direktør Susanne Arvad.

Hvis man ser bort fra de gennemsnitlige flypriser er det billigst at opholde sig i Lissabon på grund af priser på hoteller, restauranter og taxakørsel, viser regnestykket.

Men sammenlignet med de andre storbyer er flypriserne forholdsvis høje til den portugisiske hovedstad, fordi der er lang mindre konkurrence mellem flyselskaberne, forklarer Ole Stouby, direktør for Travelmarket.dk.

I priseksemplerne er Lissabon endda den eneste storby, hvor de laveste priser ikke er på direkte flyvninger.

Rejser man fra København til Lissabon uden stop, ryger prisen på en returbillet hurtigt op på flere tusinde kroner.

- Der er slet ikke den samme konkurrence på flyvninger til Lissabon, sammenlignet med byer som London, Rom og Paris, hvor lavprisselskaber som Ryanair, Easyjet og Norwegian slås om kunderne. Ligeså snart lavprisselskaberne flyver, bliver priserne banket helt i bund, siger Ole Stouby.

De følgende budgetter er udregnet på baggrund af gennemsnitspriser for returrejser fra København i juni, juli og august sammenholdt med gennemsnitspriser for hotel, lavpris-restauranter og taxa.

Berlin:

- Fly t/r fra København: 446 kroner

- 3 hotelovernatninger á 726 kroner

- 9 måltider på lavpris-restaurant á 60 kroner

- 3 køreture i taxa på 5 kilometer á 104 kroner

I alt = 3476 kroner

Lissabon:

- Fly t/r fra København: 1518 kroner

- 3 hotelovernatninger á 711 kroner

- 9 måltider på lavpris-restaurant á 56 kroner

- 3 køreture i taxa på 5 kilometer á 45 kroner

I alt = 4290 kroner

Rom:

- Fly t/r fra København: 714 kroner

- 3 hotelovernatninger á 807 kroner

- 9 måltider på lavpris-restaurant á 112 kroner

- 3 taxature på 5 kilometer á 86 kroner

I alt = 4401 kroner

Barcelona:

- Fly t/r fra København: 1104 kroner

- 3 hotelovernatninger á 918 kroner

- 9 måltider på lavpris-restaurant á 82 kroner

- 3 taxature på 5 kilometer á 57 kroner

I alt = 4767 kroner

Paris:

- Fly t/r fra København: 622 kroner

- 3 hotelovernatninger á 1172 kroner

- 9 måltider på lavpris-restaurant á 97 kroner

- 3 taxature på 5 kilometer á 84 kroner

I alt = 5265 kroner

London:

- Fly t/r fra København: 214 kroner

- 3 hotelovernatninger á 1324 kroner

- 9 måltider på lavpris-restaurant á 142 kroner

- 3 taxature på 5 kilometer á 141 kroner

I alt = 5887 kroner

Kilder: Forex og Travelmarket.dk

/ritzau/FOKUS

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Overvejer du en afstikker til en af de klassiske europæiske weekend-storbyer? Se her, hvor du kommer længst for pengene ) ) [5] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => EU spiller ud med en byge af forslag i flygtningekrisen ) [pub_timestamp] => 1462330683 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1024514 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

EU-Kommissionen spiller onsdag ud med en byge af nye kontroversielle forslag i den fortsatte kamp for at håndtere den største flygtninge- og migrationskrise siden Anden Verdenskrig.

Det handler om adgang til EU uden visum for 80 millioner tyrkere, om yderligere forlængelse af den interne grænsekontrol i Schengen-området og om en reform af EU's asylsamarbejde med nye omstridte flygtningekvoter.

På sit møde onsdag ventes EU-Kommissionen således at give et foreløbigt grønt lys for, at tyrkere får lov at rejse til EU-landene uden visum fra udgangen af juni, hvis Tyrkiet inden da opfylder alle kriterierne.

Det er et brændende ønske ikke mindst for præsident Recep Tayyip Erdogan at sikre visumfrihed til EU for tyrkere, og han har truet med at trække sig ud af flygtninge- og migrationsaftalen med EU, hvis varen ikke bliver leveret.

EU's aftale med Tyrkiet har bragt menneskestrømmen markant ned og givet de hårdt pressede EU-lande noget luft midt i krisen, der sidste år bragte over 1,2 millioner flygtninge og migranter til EU.

Tyrkiet kæmper for at leve op til alle 72 krav, som EU vil have opfyldt for at give visumfrihed, og de menes stadig at mangle at opfylde otte af dem.

Men både Tyskland og Frankrig vil have indført en nødbremse, der kan udløses, hvis visumfriheden pludselig betyder, at et stort antal tyrkere opholder sig ulovligt eller søger asyl i EU.

Samtidig ventes EU-Kommissionen onsdag også at give Schengen-landene lov til at forlænge den interne grænsekontrol ud over det nuværende loft på først to og derefter seks måneder, som Tyskland rammer i næste uge, hvis ikke der sker noget.

Danmark har sammen med Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig skrevet til EU-Kommissionen og opfordret den til for første gang nogensinde at bruge en regel, der giver mulighed for yderligere forlængelser.

EU-Kommissionen ventes da også at fastslå, at der trods fremskridt stadig er "alvorlige mangler" i Grækenlands ydre grænsekontrol, og det er kodeordet for at tillade intern grænsekontrol i Schengen-området i yderligere et halvt år og i givet fald op til to år.

Desuden vil EU-Kommissionen spille ud med forslag om nye tvungne flygtningekvoter som led i en reform af EU's asylsamarbejde, der er brudt sammen under flygtningepresset.

Mange lande, herunder Danmark, er lodret imod alle forslag om tvungne flygtningekvoter.

EU-Kommissionen ventes dog som et nyt element at give mulighed for, at medlemslande, der ikke vil være med i EU's flygtningekvoter, kan blive fri mod betaling.

Det britiske dagblad Financial Times skriver, at prisen for at slippe kan ende på 250.000 euro (knap 1,9 millioner kroner) per flygtning.

Danmark er gennem en parallelaftale med i samarbejdet om Dublin-forordningen, der fastslår, at første asylland har ansvaret for en asylansøgning.

Hvis EU vedtager ændringer af reglerne, skal Danmark sige ja til reformerne for at blive ved med at være med eller vælge at stå helt uden for samarbejdet.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Tyrkere til EU uden visum, mere grænsekontrol i Schengen og nye flygtningekvoter. Det er dagens menu i EU. ) ) [6] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Minister afliver solcelleordning med hasteindgreb ) [pub_timestamp] => 1462329631 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1024510 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Et flertal i Folketinget har tirsdag aften stemt for et hasteindgreb, som bremser solcellestøtteordningen.

Alle partier på nær Alternativet har stemt for lovforslaget, som er blevet hastebehandlet og vedtaget på bare én dag.

Meget uventet er der kommet store ansøgninger om støtte til solceller, hvilket har fået energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til at aflive ordningen i al hast.

- Jeg er glad for, at Folketinget i dag har bakket op om den foreslåede hastelovgivning på solcelleområdet. Det betyder, at vi kommer på forkant med udviklingen og afværger en potentielt meget stor ekstra PSO-regning, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Med den såkaldte 40/60-støtteordning, som har eksisteret siden 1999, har man mulighed for at søge om støtte til nye solcelleanlæg.

Men i løbet af få dage er der kommet ansøgninger for cirka 4500 MW. Det vil ifølge ministeriet svare til, at et areal på størrelse med Samsø blev dækket af solceller. Til sammenligning er der i Danmark i dag installeret solceller med en samlet effekt på cirka 790 MW.

Hvis alle ansøgninger bliver godkendt, vil det ifølge ministeren koste elforbrugerne op mod 11 milliarder kroner.

Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel, forsikrer, at partiet fortsat ønsker en udbygning af solceller, selv om 40/60-ordningen nu er bremset.

- Vi har besluttet, at vi vil have en stabil udbygning af solceller, men når det lige pludselig vælter ind med ansøgninger, er vi jo nødt til at gribe ind, siger Jens Joel.

Bag mange af ansøgningerne står Anders Ztorm, der er direktør i Solenergi Danmark, skriver dr.dk. Han står i spidsen for en række selskaber, der vil investere i solcelleparker.

Han har i løbet af de seneste måneder sendt i alt 7000 ansøgninger for samlet 98 lodsejere, der vil lave større og mindre solcelleparker.

Nu skal det vurderes, hvor mange solceller der er blevet sagsbehandlet og har fået tilsagn, før det endelige regnestykke kan gøres op.

Derfor er det endnu for tidligt at sige, hvor stor ekstraregningen bliver.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Et stort antal ansøgninger om tilskud til solceller får Folketinget til at gribe ind og bremse ordningen. ) ) [7] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Trump: Ted Cruz har været en stærk modstander ) [pub_timestamp] => 1462328971 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1024507 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Den kontroversielle mangemilliardær Donald Trump kan næsten smage titlen som Republikanernes præsidentkandidat, efter at han tirsdag har vundet primærvalget i den amerikanske delstat Indiana.

Samtidig har rivalen Ted Cruz, der har været Trumps nærmeste modstander, valgt at trække sig fra kampen.

Og selv om ordkrigen mellem de to har været skarp, var det en anderledes positiv hilsen, der natten til onsdag dansk tid blev sendt til den tidligere konkurrent fra Donald Trump.

- Jeg har konkurreret hele mit liv - om det har været i sport, forretningsverdenen eller politik. Og jeg har stået over for nogle af de mest fantastiske modstandere nogensinde lige her i dette republikanske parti, siger Trump.

- Det er en meget modig ting, Ted har gjort. Vi har brug for at samle os i partiet.

- Ted Cruz er en stærk modstander. Han er både stærk og klog, og han har en stor fremtid foran sig. Jeg har selv haft svære tider, og det er ikke sjovt. Jeg forstår, hvordan Ted og hans skønne familie har det, lyder det videre fra Donald Trump.

Få timer tidligere var stemningen mellem de to partifæller ellers iskold.

I et interview med Fox News nævnte Donald Trump en historie om, at Ted Cruz' far, Rafael Cruz, havde forbindelser til Lee Harvey Oswald, der blev anholdt for at stå bag drabet på præsident John F. Kennedy.

Ted Cruz' kampagnestab afviste pure forbindelsen og kaldte det for "endnu en historie til skraldespanden".

I sin sejrstale efter resultatet i Indiana fandt Donald Trump plads til at takke sin familie og rette skytset mod den demokratiske frontløber, Hillary Clinton.

- Vi går efter Hillary Clinton. Hun vil ikke blive en god præsident, men en dårlig præsident, siger han.

- Vi vinder i november, og vi kommer til at vinde stort, siger Trump videre med henvisning til præsidentvalget, der finder sted 8. november.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Forretningsmanden Donald Trump ligner en sikker vinder i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat. ) ) [8] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Republikansk formand: Vi må stå sammen om Trump ) [pub_timestamp] => 1462328743 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1024506 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Nu er det på tide, at Republikanerne står sammen og samler sig om den kandidat, der skal slå en demokrat i kampen om at overtage for Barack Obama i Det Hvide Hus i USA.

Og den kandidat bliver "formentlig" Donald Trump, lyder det nu fra Reince Priebus, formand for Republikanernes nationale komité, der udgør partiets øverste ledelse.

- Donald Trump vil formentlig være Republikanernes nominerede. Vi skal alle samles og fokusere på at slå Hillary Clinton, skriver Reince Priebus på det sociale medie Twitter med henvisning til Demokraternes favorit til at blive præsidentkandidat.

Den kontroversielle rigmand Donald Trump ligner mere og mere Republikanernes bud på en præsident, efter at han tirsdag tog en klar sejr ved primærvalget i Indiana.

Valgresultatet fik den nærmeste rival i præsidentkapløbet, Texas-senator Ted Cruz, til at indstille sin kampagne.

Dermed er blot Donald Trump og John Kasich tilbage på listen over republikanske kandidater. Sidstnævnte er langt efter og kan umuligt nå op på de 1237 delegerede, som omvendt er inden for rækkevidde for Trump.

Hos Demokraterne fører tidligere udenrigsminister og førstedame Hillary Clinton klart foran Bernie Sanders.

Præsidentkandidaterne bliver endelig udpeget ved partiernes konventer til sommer.

Republikanernes konvent finder sted til juli i Cleveland, mens Demokraternes bliver holdt samme måned i Philadelphia. Selve præsidentvalget finder sted 8. november.

/ritzau/AFP

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Republikansk partiboss siger nu, at Donald Trump "formentlig" bliver partiets præsidentkandidat. ) ) [9] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Alternativet lodret uenig i lukning af solcelleordning ) [pub_timestamp] => 1462327203 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1024500 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Mens Folketingets øvrige partier ved en hasteafstemning tirsdag stemte for en hastelukning af solcelleordningen, blev det uden stemmer fra Alternativet.

Partiet kæmpede som det eneste parti på Christiansborg imod at lukke ordningen, der er druknet i sin egen succes på grund af et helt uventet antal ansøgninger om støtte til solceller.

- Alternativet er lodret uenige i at lukke ned for støtteordningen til vedvarende energi, siger partiets klima- og miljøordfører Christian Poll.

Han finder det "dødærgeligt", at regeringen er blevet løbet over ende af solcellemarkedets udvikling og ikke har fundet rettidig omhu til at "justere ordningen, så den passer til den rivende og positive udvikling, vi i disse år ser på solcelleområdet."

Alternativet mener, at Danmark har brug for en langt mere ambitiøs udbygning af det danske energisystem med solcelleanlæg i alle størrelser.

- Og vi ser altså hellere for meget end for lidt, siger han.

Blandt partierne på Christiansborg var der ifølge Christian Poll ikke lydhørhed over for et forslag fra Alternativet om at ændre på støtteordningen.

Partiet foreslog, at støtteniveauet til solcelleanlæg løbende justeres sådan, at det afspejler købsprisen for solcelleanlæg i det pågældende kvartal for installation.

- Jeg har brugt dagen på at tænke kreativt og konstruktivt for at se, om vi på nogen måde kunne redde ordningen i stedet for at lukke den ned.

- Med et par ændringsforslag har jeg forsøgt at finde den balance, hvor udbygningen af vedvarende energi fortsættes, mens støtteordningen justeres.

- Jeg anerkender, at den store mængde af ansøgninger kræver en justering og genforhandling af ordningen men vil gerne mane til besindighed: I dag støtter vi den fossile industri med astronomiske beløb, når man også opgør den indirekte støtte.

- Desværre indgår disse tal sjældent i den politiske debat, siger han.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Alternativet ærgrer sig over, at et flertal i Folketinget tirsdag har stemt for at lukke solcelleordningen. ) ) )