Islam er problemet – men det kan Paula Larrain ikke se

Getting your Trinity Audio player ready...

Hvor var det velgørende at høre den unge socialdemokrat, Frederik Vad fra Folketingets talerstol sige sandheder, og nævne eksempler på, at man kan virke tilsyneladende velintegreret i det danske samfund, og samtidig øve sjette-kolonne-virksomhed og kæmpe imod demokrati og kristne værdier.

 

Muslimsk realisme
Derimod er det ynkeligt i den forbindelse at høre det muslimske folketingsmedlem, Mohammad Rona, fra Moderaterne, hælde vand ud af ørene, spille hellig og føle sig under anklage ved Vads afsløringer. Men værst af alt er dog et indlæg, hvori Paula Larrain angriber Frederik Vad og skriver, at hun på lang afstand kan se, at han ikke aner, hvad danske værdier er, men er fuld af etnocentrisme, xenofobi og kulturforskrækkelse. Man skulle tro, hun var misundelig på Socialdemokraternes udlændingeordfører.

 

Kan ikke se problemet
Paula Larrain er venlig stemt over for muslimer. Og det har hun været, siden hun, sammen med folk fra Folkekirkens Nødhjælp, besøgte den såkaldte Vestbred, hvor et stigende had til jøder hersker, og hvor også hendes aversion mod Israel åbenbart blev født. Men hun glemte helt at fortælle, at over 90 % af den arabiske befolkning dér, støtter Hamas. I stedet angriber hun Frederik Vad for nu at ville gøre alle muslimske medborgere til et problem og en trussel mod alle danskeres frihed.

 

Spalteplads
Paula Larrain har, i modsætning til mange af os andre, fundet nåde for Altingets åsyn. Og heri får den så ikke for lidt: ”Frederik Vad er bange, fordi han har læst en svensk rapport, der viser, hvordan også Danmark snart bliver infiltreret af “dem” i parallelsamfund. Og med ’flamboyant fremfremtoning og et skingert stemmeleje’ holdt han så en tale i Folketinget, som bør få ikke bare danske muslimer til at bævre, men også alle os andre der tror på friheden til at forme eget liv og vælge de bedste værdier.

 

Strammere endnu
Efter års udlændingestramninger vil Frederik Vad have mere, hævder Larrain. De farlige mennesker i parallelsamfundene skal ikke “undergrave Danmark indefra”. De skal respektere vore grundlæggende værdier. Han ser ikke blot farer på Kærshovedgaard; farer lurer overalt. “Ægte integration kan ikke kun opnås gennem job, uddannelse og danskkundskaber, men gennem fuld tilslutning til danske værdier”.

 

Integrationserfaring
Larrain mener, at hun, der selv er kommet til Danmark som flygtning, har mere ægte erfaring med integration. Så den unge Vad må finde sig i at blive nedgjort over, at ’åbenbart har behov for at fortælle os, hvilke værdier, de farlige udlændinge skal integreres i. Og sluttelig viger Paula Larrain ikke tilbage for at betegne Vad som historieløs, og deltager i de nationalkonservative partiers kamp på højre fløj.

 

Muslim eller ej
Frederik Vad har ret. Der eksisterer uden tvivl en latent herskerattitude blandt muslimske indvandrere.
At hverken et flertal på Christiansborg eller Paula Larrain har opdaget dette endnu, er intet mindre end en skandale. Islam er selve problemet, da dens tilhængere ikke fraviger deres koranbaserede meninger.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…