De lande, der støtter Ukraine, er kommet i en dramatisk konflikt om at sende tropper til landet

Getting your Trinity Audio player ready...

Ukraine er hårdt presset på slagmarken af de russiske tropper. Først og fremmest mærker ukrainerne de russiske styrkers massive overlegenhed i antallet af soldater.

 

Russerne har mange flere soldater at tage af. Samtidig har Ukraine længe fastholdt en værnepligtsalder, der ligger alt for højt i forhold til, hvor mange soldater der er brug for at mobilisere. Man har behov for at inddrage langt større grupper.

 

Problemet blev for nylig omtalt i Den Korte Avis. Vi henviste i den forbindelse til en  analyse fra den fremragende militæranalytiker Edward Luttwak.

 

Ukraine har forsømt at skaffe de nødvendige soldater

Hidtil har ukrainske mænd først haft værnepligt fra 27-års alderen. På verdensplan ligger gennemsnitsalderen for værnepligt, ifølge Luttwak, helt nede på 18 år. Ukraine mobiliserer således for få soldater. Nu sænker man grænsen for værnepligt, så den gælder fra 25 år.

 

Præsident Zelenskyj appellerer om at få flere avancerede og slagkraftige våben. Dem har ukrainerne god brug for. Men hvis de skal kunne presse de russiske styrker tilbage, er det afgørende, at de kan mobilisere flere soldater.

 

Rusland mister mange soldater. Men de har stadig så mange tilbage, at det presser ukrainerne i defensiven. Og de russiske generaler går efter at kværne ukrainerne ned i kraft af deres massive antal soldater.

 

Disse soldater er ikke specielt veluddannede. Men de er en massiv magtfaktor som ’slagtekvæg’. Især, fordi den lange grænse mellem Ukraine og Rusland stiller store krav til antallet af soldater.

 

Konklusionen for ukrainerne er klar: De og Vesten i det hele taget har brug for at få tilført soldater – ’boots on the ground’, som amerikanerne siger.

 

Strid mellem de Ukraine-venlige lande

Denne situation udløser en heftig debat mellem de lande, der støtter ukrainerne. Der er store problemer med at nå til enighed.

 

Som Den Korte Avis har omtalt, vil Frankrigs præsident, Emmanuel ikke længere udelukke at sende landtropper til Ukraine for at deltage i landets forsvar.

 

Andre lande begynder at trække i samme retning. Og det giver anledning til sammenstød inden for den Ukraine-venlige kreds.

 

Efter en ophedet meningsudveksling kunne Polens præsident, Andrzej Duda, tirsdag morgen fortælle offentligheden:

 

”Den hidsigste diskussion drejede sig om spørgsmålet om at sende tropper til Ukraine, og også på dette punkt var der slet ingen enighed.” (BILD)

 

Scholz og Biden

Den tyske forbundskansler Olaf Scholz ville – som man kunne forvente – slet ikke høre tale om noget sådant. Han vil hellere lade tingene sejle end at tage en konfrontation.

 

Præsident Biden er også afvisende over for vestlige troppers tilstedeværelse i Ukraine. Hvad han så forestiller sig i stedet, står dog noget uklart – her og nu synes han at have hænderne fulde med Mellemøsten.

 

Det er selvfølgelig ekstremt uheldigt, at man midt i en ganske afgørende debat om, hvad der skal ske med Ukraine, har et USA, der er fuldstændig opslugt af et opgør med Hamas og andre rabiate islamiske kræfter.

 

Det efterlader er faretruende tomrum i debatten om forsvaret for Ukraine.

 

Provinsielle Washington-politikere

Bedre bliver dette naturligvis ikke af, at mange af Washingtons politikere generelt er præget af en mildt sagt beskeden indsigt i Ukraines situation og behov.

 

Der er specielt på den amerikanske højrefløj en ganske udbredt mangel på forståelse for Ukraines betrængte situation og behovet for at give de hårdt kæmpende ukrainere den nødvendige støtte.

 

Holdningen til Ukraine i disse kredse er meget Washington-provinsiel. Det kan få fatale konsekvenser for ikke bare Ukraine, men hele den verdenspolitiske udvikling.

 

Slapheden og vankundigheden i Washington er én stor invitation til Putin til at føre aggressiv magtpolitik over for Ukraine.

 

Den sørgeligt ringe forståelse af Ukraine-situationen i Washington skaber et dødsensfarligt tomrum, som Putin vi være hurtig til at udnytte, og som i øvrigt kan skabe alvorlig splid i Vesten.

 

Nødvendigt med beslutsom vestlig reaktion

Ukraine har mere end nogen sinde brug for beslutsom støtte fra Vesten.

 

De russiske tropper er i offensiven på slagmarken, og der er nødt til at komme en beslutsom reaktion på dette fra Vesten.

 

Det indebærer naturligvis, at der bliver skruet op for våben- og ammunitionsleverancer til de ukrainske styrker. Herunder det tungere skyts i form af blandt andet Taurus-missiler.

 

Men det kan også blive påkrævet, at Ukraines allierede giver direkte støtte til de ukrainske tropper på landjorden.

 

Det er netop nu genstand for kraftig diskussion i den pro-ukrainske lejr.

 

Som omtalt i Den Korte Avis vil Frankrigs præsident Macron ikke udelukke, at der skal sendes landtropper ind i Ukraine. Andre lande har rykket sig i samme retning.

 

Kontroverser blandt europæerne

Men emnet er meget kontroversielt blandt europæerne, som det fremgik af et møde mellem EU-lande mandag.

 

Tirsdag morgen kunne den polske præsident Andrzej Duda således fortælle: ”Den hidsigste diskussion vedrørte spørgsmålet om at sende tropper til Ukraine – og også her var der overhovedet ingen enighed.”

 

Man nævner forskellige muligheder for at bidrage til Ukraines forsvar. En af dem går ud på en ’blød’ støtte i form af, at nogle tropper bliver hold i beredskab til at kunne gribe ind, hvis ukrainske styrker risikerer at blive løbet over ende.

 

Den hårde variant er så, at vestlige soldater går ind i forreste række og tager den direkte kamp mod Putins styrker. Den synes der dog foreløbig ikke at være basis for.

 

Men katten er sluppet af sækken: De europæiske lande er begyndt at diskutere, hvordan Europa kan give Ukraine en tilstrækkelig stærk militær opbakning til, at det kan lægge en bremse på Ruslands muligheder.

 

Den konfliktsky Scholz og den kampberedte Luttwak

Foreløbig strides europæerne indbyrdes om, hvordan man skal gribe udfordringen an, og hvor langt man skal gå.

 

Holdningerne til den sag bevæger sig fra den konfliktsky kansler Olaf Scholz til en kampberedt eksperttype som Edward Luttwak.

 

Én ting er sikker: Der er drama i luften over Europa.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…