|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
For nylig kom der en opsigtsvækkende melding fra Frankrigs præsident Macron:
Frankrig var parat til at sende landtropper til Ukraine for at støtte ukrainernes kamp mod Putins Rusland.
Det har ellers været holdningen i de europæiske og andre vestlige lande, at man ikke ville deltage i krigen i Ukraine med tropper på landjorden.
Macrons melding udløste da også kraftige reaktioner fra andre europæiske lande, ikke mindst fra det krigsangste Tyskland.
Fra Tjekkiet var der dog opbakning at hente for den franske præsident.
Og nu kommer der noget af et gennembrud for en markant ændring i Vestens strategi i Ukraine:
Højt anskrevne vestlige eksperter begynder at tale om, at man bør bakke op om, at der direkte placeres vestlige tropper på landjorden i Ukraine. Tropper, som kan styrke kampen mod den russiske hær.
Dette budskab kommer blandt andet fra en af verdens mest erfarne og kompetente militærstrategiske eksperter, Edward Luttwak.
Edward Luttwak har skrevet en opsigsvækkende analyse i det britiske medie Unherd: Nu er tiden kommet til at sende NATO-tropper til Ukraine.
Kort fortalt lyder analysen:
Ukraine har slet ikke soldater nok til at besejre Rusland. Hvis Vesten ikke sender soldater til Ukraine, så vil krigen ende med et katastrofalt nederlag for ukrainerne. Et nederlag, der vil få store negative konsekvenser for Vesten.
Ukraine er trængt af Rusland – men ikke kun på grund af mangel på våben
Luttwak vurderer, at ukrainerne nu er i alvorlige militære problemer. De russiske styrker er i offensiven.
De ukrainske ledere giver først og fremmest som forklaring på deres problemer, at de ikke får de avancerede våben, som kan slå de russiske styrker tilbage.
Luttwak anerkender, at Ukraine har et behov for flere avancerede våben. Men han mener, at ukrainerne alt for ensidigt gør manglende forsyning med våben til deres problem.
Selv hvis ukrainerne får flere og mere avancerede våben, vil de efter Luttwaks mening stå over for et afgørende problem, der vil trænge dem i defensiven på slagmarken: De mangler i den grad soldater. Det skyldes i høj grad de regler for værnepligt, som har været gældende i Ukraine.
Ukraine sænker alderen for værnepligten – men det er næppe nok
Indtil denne uge havde unge ukrainske mænd først værnepligt fra 27-års alderen. På verdensplan ligger den værnepligtige alder på i gennemsnit 18 år.
Nu sænker Ukraine aldersgrænsen, så der er værnepligt fra 25 år. Men det er altså stadig meget langt fra gennemsnittet for andre lande. Og mange unge ukrainere er af forskellige grunde fritaget for militærtjeneste.
Det betyder, at Ukraines samlede militære styrker ikke engang når op på 800.000 aktive soldater.
Disse soldater kunne givetvis bruge flere og bedre våben. Men først og fremmest lider de ukrainske tropper altså under mangel på soldater. Den samlede styrke på mindre end 800.000 aktive soldater er for lavt for en befolkning på mindst 30 millioner.
De ukrainske styrker har i den grad brug for flere “boots on the ground”, som amerikanerne siger. Selv om man har fået vigtige højteknologiske våben til rådighed, så skal der ubetinget inddrages flere soldater.
Det ændrer ikke ved, at ukrainerne har udrettet imponerende meget på slagmarken. Men de lider altså under manglen på militært mandskab.
Problemet forstærkes så af aldersfordelingen, hvor børn og ældre er overrepræsenterede.
Til sammenligning: Israel kan ret hurtigt stille en hær på omkring 600.000 soldater ud af en befolkning på bare omkring 8 millioner. Stadig ifølge Edward Luttwak.
Selv om Præsident Zelensky har sænket værnepligtsalderen, så giver det stadig for få soldater og dermed alvorlige problemer over for en russisk hær, der sender soldater til fronten i massivt omfang.
Mange russiske soldater
De russiske soldater dør som fluer. Men de har mange at tage af, og de bliver ved med at komme.
Og antallet af soldater spiller en meget vigtig rolle i en krig, hvor der er en meget lang grænse mellem de to lande.
Grænsen mellem det krigshærgede østlige Ukraine og Rusland er mere end 500 kilometer lang.
Det giver russerne gode kort på hånden.
Russerne går særdeles målrettet efter at kværne ukrainerne ned i kraft af massiv overvægt i antallet af soldater. Mange russere må dø på den konto.
Men det kan Putin og hans generaler tilsyneladende sagtens leve med – bare de russiske styrker kan bevare deres massive overvægt i antallet af soldater.
Mange af de russiske soldater er ikke specielt veluddannede. Men de bliver brugt som slagtekvæg, der kan bremse de talmæssigt langt mere beskedne ukrainske styrker.
Hvordan man end vender og drejer det: Ukraine og Vesten i det hele taget har i høj grad brug for at få tilført “boots on the ground”, som amerikanerne kalder det. Både til direkte militære opgaver og til mere almene opgaver, hvor der er brug for at lette presset på de
Hvis Vesten ikke sender soldater til Ukraine – så vinder Rusland krigen
Ukrainernes talmæssige underlegenhed kan ikke fjernes som problem alene ved avanceret militærudstyr og soldaternes tapperhed og snarrådighed.
Ukrainerne er nået imponerende langt med disse egenskaber. Samtidig har de draget stor nytte af Vestens avancerede militære udstyr som Taurus-missiler og kampfly.
Men det alene vil ikke være nok i længden, skriver Edward Luttwak.
Ukraine har også brug for flere soldater til at modstå de massive russiske styrker, der bliver ved med at vælte ud på slagmarken trods store tab af russiske soldater.
NATO må sende tropper til Ukraine
Derfor er der ingen vej uden om: NATO er nødsaget til at sende tropper til Ukraine.
Det er foreløbig et åbent spørgsmål, hvilken rolle og hvor stor en rolle vestlige styrker kan få i forhold til kampen på slagmarken. Men i den nuværende situation er tropper fra NATO-lande ikke tiltænkt en rolle i direkte kamp mod russiske soldater.
Tropper fra NATO-landene kan løse en lang række opgaver i Ukraine væk fra fronten. Det kan være opgaver med blandt reparation af materiel, uddannelse af soldater, sikring af forsyninger til ukrainske soldater ved fronten.
Det er opgaver, der i dag lægger beslag på et stort antal ukrainske soldater. Og der er brug for at mobilisere endnu større ukrainske troppestyrker til kamp.
Så meget desto vigtigere er det, at man er i stand til at mobilisere væsentlig flere ukrainske soldater – både til kampopgaver og til bredere opgaver.
Hvis NATO-tropper overtager en væsentlig del af opgaverne bag fronten, så kan det frigøre et stort antal ukrainske soldater til den direkte konfrontation med russerne ved fronten.
Derfor giver det god mening, når præsident Emanuel Macron taler for, at Vesten skal sende ikke bare våben, men også landtropper til Ukraine.
Som militærstrategen Edward Luttwak udtrykker det med ildevarslende ord:
“NATO-landene må snart sende soldater til Ukraine eller acceptere et katastrofalt nederlag.”
