Per Fly har lavet en meget seværdig film om Dag Hammerskjöld – portræt af dedikeret diplomat med en fredsmission

Getting your Trinity Audio player ready...

***** 5 stjerner ud af 6 

 

Per Fly (født 1960) er en af de helt store danske instruktører og desuden en dygtig manuskriptforfatter.

 

Han debuterede som spillefilmsinstruktør med ”Bænken” (2000), der var den første i det, der er blevet døbt ’en danmarkstrilogi’. 

 

Nummer to i rækken fik titlen ”Arven” (2003) og blev belønnet med intet mindre end syv Robert-priser i 2004 samt flere internationale priser. 

 

Tredje og sidste var ”Drabet” (2005), der også blev en stor succes. Filmen høstede nok en Robert, en Bodil og Nordisk Råds Filmpris. 

 

Per Fly er også manden bag den lille perle ”Monica Z” (2013), der skildrer sangerinden Monica Zetterlunds liv og karriere med op- og nedture. 

 

Senest er Per Fly så i rampelyset med spillefilmen DAG HAMMERSKJÖLD, der har Mikael Persbrandt i den altdominerende titelrolle som diplomat og FN’s generalsekretær (jf. faktaboksen) og Thure Lindhardt i en stor birolle som vennen Peter Levin.   

 

Handling 

Vi befinder os i 1961 – midt i den kolde krig. Dag Hammerskjöld (Mikael Persbrandt) har et år tilbage på posten som FN’s generalsekretær. 

 

Han bor alene i et stort hus med sit kæledyr – en abe der gerne sidder på hans skulder – samt en butler, der sørger for, at hjemmet fungerer upåklageligt og måltiderne serveret.


Selv om FN-posten optager de fleste af døgnets timer, bliver der tid til at nedfælde tanker og refleksioner om det, Hammerskjöld opfatter som sin mission her i livet: At skabe fred i verden og – helt aktuelt – frihed for de tidligere kolonier i Afrika. 

 

(Dagbogsoptegnelserne, der først kom til offentlighedens kendskab efter hans død, afslører ifølge Flys fortolkning også hans store ensomhed og homoseksualitet).  

 

Hammerskjöld kan se tilbage på en overordentligt succesfuld diplomatkarriere, men her i 11’te time på posten får han en sag på halsen, der tilsyneladende udvikler sig uløseligt: En blodig borgerkrig i Congo som en konsekvens af, at Moïse Tshombe, lederen af Katanga-staten, ønsker at løsrive sig.  

 

I første omgang får Hammarskjöld støtte til at slå oprøret ned ved at indsætte fredsbevarende FN-styrker. På sigt har disse imidlertid ikke held til bremse Tshombe, fordi denne får storstilet økonomisk hjælp af de tidligere koloniejere til at hverve lejetropper. 

 

Hammerskjöld nægter at give op i forhold til at få en våbenhvile stablet på benene. Han vil have indsat flere FN-styrker, men får ikke medhold i organisationen. Da han nægter at følge de fastlagte spilleregler og procedurer, mister han yderligere opbakning. 

 

Ikke desto mindre beslutter han sig for selv at tage til Congo på en fredsmission, i den hensigt at møde Tshombe ansigt-til-ansigt. En aftale bliver med store vanskeligheder bragt i stand, og Hammerskjöld stiger ombord på det fly, der skal transportere ham til det planlagte mødested.

 

Umiddelbart inden afgang bliver han informeret om, at flyet ikke vil få beskyttelse. Oplysningen afholder ham imidlertid ikke fra at fortsætte på sin fredsmission.  

 

Flyet når som bekendt aldrig frem… 

 

Vurdering
Det er vederkvægende at se en film, der stort set rider klar af Hollywood- manualens identitetspolitiske spændetrøje. Deraf stjerneregnen! 

 

Mikael Persbrandt er blændende i hovedrollen som Dag Hammerskjöld, og hvorvidt Per Flys fortolkninger af generalsekretæren – inspireret af manuskriptet til Dag Hammarskjölds ”Vejmærker” fundet efter hans død – er historisk korrekt, er ikke så afgørende. 

 

Måske fordi Hammarskjölds budskab står glasklart: Fred for enhver pris i opposition til magthavernes kyniske del-og-hersk-politik, der skalter og valter med almindelige menneskers liv og spiller os ud mod hinanden? 

 

Rent filmisk skiller flere scener sig ud med en ret speciel og aparte ’fortællestil’: Realtids-tempo kombineret med optagelser i slow-motion og ’frysning’ af enkeltbilleder. Det lykkes også at fastholde spændingsmomentet, selv om tilskueren kender slutningen. 

 

Er der slet ingen hår i suppen? Jo, to for mit vedkommende. For det første er persontegningen for ’skurkenes’ vedkommende for sort-hvid og tangerer for en enkelt karakters vedkommende karikaturen. 

 

For det andet – og det kan Fly ikke klandres for, da fortælletidspunktet er 1961 og verden en anden end i dag – at tilskueren sidder tilbage med indtrykket, at FN er en institution, der vil verdens befolkninger det bedste. 

 

Den opfattelse, ved vi i dag, er løgn, da FN sammen med organisationer som WEF, WHO, EU m.fl. dokumenteret går oligarkernes / globalisternes ærinde.

 

I 2019 blev der iøvrigt lavet en fremragende dokumentar om Dag Hammarskjöld, som jeg skrev om i Den Korte Avis.

***

Faktaboks

Dag Hammarskjöld (1905-1961) var svensk nationaløkonom, jurist, embedsmand, diplomat og forfatter. Han er især kendt for sin post som FN’s generalsekretær fra 1953-1961. I den egenskab var han stærkt involveret i fredsforhandlinger i Congo i en tid domineret af den såkaldt kolde krig. 

 

Hammarskjölds position var, at FN skulle agere uafhængigt af både USA, Rusland og de gamle kolonimagter – et synspunkt, der bestemt ikke gjorde ham populær blandt magthaverne. 

 

I september 1961 omkom Hammerskjöld i et flystyrt i det daværende Nordrhodesia, i dag Zambia. Han var på vej til Ndola for at forhandle en våbenhvile med Moïse Tshombe, lederen af Katanga-staten, som ønskede at løsrive sig fra Congo. 

 

Ulykken har været omgærdet af mystik, men i dag står det så nogenlunde fast, at flyet blev skudt ned

 

Den svenske diplomat af adelsslægt fik tildelt Nobels fredspris posthumt i 1961. 

 

(Faktaboksen er en redigeret version af et afsnit i pressematerialet). 

Længde: 114 minutter  

  • Medvirkende: Mikael Persbrandt, Thure Lindhardt, Francis Chouler, Sara Soulié m.fl. 
  • Instruktør: Per Fly
  • Manus: Per Fly & Ulf Ryberg 
  • Premieredato: 18. april 2024

Hammarskjöld | OFFICIAL TRAILER | I biografen 18. april (youtube.com)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…