Midt under et arrangement får Hamas-leder besked om, at hans tre sønner er blevet dræbt, han fortrækker ikke en mine

Hamas-lederen, Ismail Haniyeh, th i billedet
Getting your Trinity Audio player ready...

Ismail Haniyeh, der er en af Hamas‘ topledere var for nylig på besøg på et hospital i Qatar, hvor han bor.

 

Besøget af den højtstående Hamas-leder bliver videofilmet. Videoen er bragt af blandt andre DailyMail.

 

På videoen kan kan høre, at Ismail Haniyeh midt under besøget får en frygtelig besked udefra.

 

Man kan høre en mandsstemme, der overbringe en forfærdende nyhed til Ismail Haniyeh. Mandsstemmen hulker, mens han siger: ‘Hazem, Mohammed og Amir er blevet dræbt sammen med deres børn.’

 

Hazem, Mohammed og Amir er Hamas-lederens tre voksne sønner.

 

Haniyeh har altså mistet sine tre sønner og fire børnebørn. Hvordan reagerer han?

 

Haniyeh fortrækker knap nok en mine, da han får den forfærdelige besked.

 

Han nikker og går langsomt ud af rummet. “Gud hvile deres sjæle,” siger han.

 

Derefter spørger en af de tilstedeværende: “Skal vi afslutte besøget?”

 

Hamas-chefen svarer blot: “Nej, hvorfor? Lad os fortsætte,’ mens han går hen til døren, fulgt af en hale af embedsmænd.

 

Gruppen besøgte hospitalet for at tale med sårede palæstinensere.

 

Haniyeh har 13 sønner og døtre. Senere sagde han, at hans tre sønner og fire af hans børnebørn blev dræbt i et dødeligt angreb nær Shati-flygtningelejren i Gaza by.

 

Israel siger, at Mohammed og Hazem var Hamas’ militære agenter, mens Amir var cellechef.

 

Artiklen fortsætter under videoen…

 

Truslen fra Iran vokser

Men man skal ikke tage fejl af den manglende reaktion fra Ismail Haniyeh.

 

Drabet på hans tre sønner og børnebørn kan bidrage til at øge truslen fra Iran. Det skriver Politiken i dag:

 

“To gruppedrab ud over det sædvanlige truer med at sætte Mellemøsten i brand og forpurre en våbenhvile i Gaza”

 

Det ene gruppedrab er drabet på Haniyehs tre sønner.

 

Det andet gruppedrab fandt sted sidste mandag, da Israel bombedræbte syv iranske militærfolk i Syriens hovedstad, Damaskus.

 

Her blev et iransk konsulat ramt og en general i den iranske Revolutionsgardes særlige korps, Quds, dræbt.

 

Især angrebet på konsulatet og drabet på generalen øger sandsynligheden for at Iran slår igen mod Israel.

 

Det er uden tvivl Iran, der står bag de angreb, der kommer mod Israel fra Hamas, Hizbollah, Yemen og andre. Iran sender penge og våben og spiller efter alt at dømme en afgørende rolle i planlægningen af krigen i Mellemøsten.

 

Men Iran har indtil videre ikke åbent og direkte involveret sig i militære angreb.

 

Men det kan ske i næste uge, lyder vurderingen.

 

Det vides selvfølgelig ikke. Men spændingerne mellem Iran på den ene side og Israel og USA på den anden side vokser.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…