Ingen aner, hvor de er: Over halvfjerds udviste kriminelle er som sunket i jorden, og kriminaliteten fortsætter

Afviste asylansøgere og kriminelle skal bo på Kærshovedgård - Foto: Statsfængslet Midtjylland
Getting your Trinity Audio player ready...

De er dybt kriminelle og udvist af landet, men Danmark kan ikke komme af med dem.

 

Enten vil deres hjemlande ikke tage imod dem, hvis de bliver hjemsendt med tvang.

 

Eller også vil de i deres hjemlande risikere at få en så brutal behandling, at det vil være i strid med konventioner at hjemsende dem.

 

Derfor er de stadig i Danmark, men på såkaldt tålt ophold på især Kærshovedgård ved Ikast, hvor de har meldepligt ën gang i døgnet.

 

Og nu er næsten halvdelen af dem forsvundet ud i den blå luft.

 

Myndighederne aner ikke, hvor de opholder sig, fremgår det af et svar til Peter Skaarup, Danmarksdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører.

 

Over halvfjerds er sporløst forsvundet

Alt i alt drejer det sig om 72 kriminelle udlændinge, som er sporløst forsvundet, oplyser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i sit svar til Peter Skaarup.

 

Over halvdelen af de forsvundne kriminelle er syrere.

 

Det drejer sig om i alt 47, som nu færdes ude i samfundet med kriminalitet eller sort arbejde som eneste levevej.

 

Se den komplette liste her:

47 udlændinge er fra Syrien

7 udlændinge er fra Eritrea

4 udlændinge er fra Iran

3 udlændinge er fra Libyen

3 udlændinge er statsløse palæstinensere

2 udlændinge er fra Somalia

2 udlændinge er fra Afghanistan

1 udlænding er fra Tyrkiet

1 udlænding er fra Rusland

1 udlænding er fra Algeriet

1 udlænding er fra Aserbajdsjan

 

Peter Skaarup: Sikkerheden skal forbedres

Peter Skaarup skriver til Den Korte Avis, at beboerne på Kærshovedgård blive straffet for ikke at overholde meldepligten og at politiet efterlyser dem.

 

”Og så skal sikkerheden forbedres, så man ikke bare kan snyde med identitet,” understreger Peter Skaarup og fortsætter:

 

”Udover det skal de pågældende faktisk sendes hjem, for de er jo udvist.”

 

Beboerne på Kærshovedgård har alle udstået deres fængselsstraf og er derfor ikke indespærret, og det kan mærkes på kriminaliteten i samfundet.

 

Specialitet: Narko og narkosmugling

I august sidste år kom det frem, at fem beboere påKærshovedgård tilsammen havde fået beslaglagt over 700.000 kroner i kontanter og var tiltalt for over otte kilo narko.

 

Dengang udtalte Venstres retspolitiske ordfører, Preben Bang Henriksen, blandt andet til TVMidtvest:

 

”Jeg er godt med på, at der har været historier fremme om butikstyverier og den slags, men det her er i en helt anden liga,” lød det fra ordføreren, som fortsatte:

 

”Jeg er temmelig rystet!”

 

Noget, der også er temmeligt rystende, er det faktum, at et af regeringspartiernes retspolitiske ordfører tilsyneladende er totalt uvidende om forholdene på Kærshovedgård.

 

Der er intet nyt i, at beboere på Kærshovedgård er involveret i narko og narkosmugling.

 

Alene i perioden fra 2014 og til og med 10. februar i år er ikke færre end 192 beboere på Kærshovedgård blevet dømt i forbindelse med narkotika og smugling.

 

Det fremgår af et svar til Peter Skaarup fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.

 

Næsten fire hundrede domme

Alt i alt er 386 personer med bopæl på Kærshovedgård i den pågældende periode blevet dømt for overtrædelse af straffeloven.

 

Ud over de 192 narkodømte drejer det sig blandt andet om 46 voldsdømte og syv voldtægter samt 64 tilfælde af tyveri.

 

En anden tung post er med 57 domme rubriceret som ”Øvrig straffelov, herunder brugstyveri.”

 

Domme for overtrædelser af meldepligten er ikke medtaget her, men det drejer sig om 16.478 tilfælde i perioden 2014 – 10. februar 2024.

 

Ud over domme efter straffeloven er der også 243 domme for overtrædelser færdselsloven, hvilket bringer de samlede lovovertrædelser op på i alt 629.

 

Plus de 16.478 domme for overtrædelser af meldepligten.

 

Så jo, Preben Bang Henriksen. Det her drejer sig om meget, meget mere end blot rapserier i den lokale brugs.

 

Kilder til denne artikel:

UUI Almdel endeligt svar på spørgsmål 280 UUI alm del svar på spørgsmål 280pdf (ft.dk)

 

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/120/svar/2024284/2827925.pdf

 

https://www.tvmidtvest.dk/udrejsecenter-kaershovedgaard/afsloering-kaempe-narkosag-paa-kaershovedgaard-fem-beboere-faengslet

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…