Nu er hver sjette dømte kriminel en indvandrer eller efterkommer fra et muslimsk land

Arkivfoto fra Tyskland
Getting your Trinity Audio player ready...

Selv om de samlet set kun udgør 5 procent af befolkningen, er de stærkt til stede i de danske retssale.

 

Her udgjorde de i 2022 i alt 16,3 procent af samtlige straffelovsdømte i Danmark.

 

Det er således ikke uden grund, at tidligere udlændinge- og integrationsminister har betegnet dem som dybt kriminelle, uintegrerbare og på offentlige ydelser.

 

Der er tale om indvandrere og efterkommere fra de 24 ikke-vestlige muslimske lande, der går under fællesbetegnelsen Menapt-landene. Det er lande i Mellemøsten, Afrika, Pakistan og Tyrkiet.

 

Langt over tre tusinde domme

Ud af de i alt 22.417 personer, der i 2022 blev dømt for overtrædelse af straffeloven, udgjorde indvandrere og efterkommere fra Menapt-landene med 3.643 domme som nævnt 16,3 procent af samtlige dømte.

 

Med 15.876 dømte udgjorde danskerne i alt 70,8 procent.

 

Vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde med 1.259 dømte i alt 5,6 procent af de straffelovsdømte.

 

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde med 5.282 domme i alt 23,6 procent af samtlige straffelovsdømte.

 

Kriminaliteten i denne gruppe er således domineret af indvandrere og efterkommere fra Menapt-landene, som med 3.643 dømte stod for 70 procent af samtlige ikke-vestligt straffelovsdømte.

 

Narko og vold

Den Korte Avis har kigget nærmere på de straffelovsovertrædelser, gruppen er blevet dømt for.

 

Og resultatet er forbløffende.

 

Næsten 90 procent af al den kriminalitet, indvandrere og efterkommere fra de muslimske Menapt-lande bliver dømt for, er vold og narko.

 

Det drejer sig om 5.939 voldsdomme og ikke færre end 11.278 domme for narko inklusive besiddelse af narko til eget forbrug.

 

Det svarer til, at indvandre og efterkommere fra Menapt-landede står for 17.3 procent af de 5.939 voldsdomme, der i 2022 blev afsagt.

 

På narkoområdet er næsten en tredjedel eller 28,5 procent af de dømte fra Menapt-landene med 2.168 narkodomme ud af samtlige 11.278 domme for narkotika i 2022.

 

Indvandrere og efterkommere fra fem lande topper

Langt over halvdelen af de muslimske Menapt-dømte i 2022 har oprindelse i fem lande og står med 2.540 domme for 69,7 procent af samtlige straffelovsdomme i Menapt-gruppen.

 

Det er:

 

Tyrkerne: I alt 543 domme for overtrædelse af straffeloven. Heraf 171 voldsdomme og 373 domme for narkotika.

 

Libaneserne: I alt 624 domme for overtrædelser af straffeloven. Heraf 189 voldsdomme og 416 domme for narkotika.

 

Somalierne: I alt 510 domme for overtrædelser af straffeloven. Heraf 171 voldsdomme og 384 domme for narkotika.

 

Irakerne: I alt 445 domme for overtrædelser af straffeloven. Heraf 114 voldsdomme og 258 domme for narkotika.

 

 

 

Syrerne: I alt 443 domme for overtrædelser af straffeloven. Heraf 123 voldsdomme og 182 domme for narkotika.

 

Det har desværre ikke været muligt for Den Korte Avis at få registreret antallet af danske statsborgere blandt de dømte.

 

Men generelt har per 1. januar i år i alt 35.444 tyrkere og 24.022 libanesere dansk statsborgerskab.

 

Det samme har 24.172 irakere og 13.331 somaliere samt 4.144 syrere.

 

Og i maj måned vil Folketinget uddele endnu flere danske statsborgerskaber.

Menapt-landene er:

MENAPT-landene udgøres af Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet.

Opdateret 14.4 …

https://uim.dk/nyhedsarkiv/2020/december/tesfaye-ny-statistik-skal-give-et-mere-praecist-billede-af-integrationsudfordringerne/

Kilder til denne artikel:

https://www.statistikbanken.dk/STRAFNA4

 

https://www.statistikbanken.dk/20024 (Tabelkode FOLK2)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…