Getting your Trinity Audio player ready...
|
En skarp næse fra Toldstyrelsen, det vil sige hunden Alpha, snusede sig torsdag aften frem til en 25-årig udenlandsk mand, der var passager i en bus, som netop var ankommet til Rødbyhavn.
Det viste sig, at den 25-årige havde to små poser med i alt 1,1 gram skunk på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Den 25-årige betalte en bøde på 2.000 kroner for overtrædelsen.
Og han var ikke den eneste
En anden rejsende – en 26-årig udenlandsk mand – havde 1,1 gram hash og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Han fik også en bøde på 2.000 kroner.