|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hvad kan en af landets mest eksponerede tv-interviewere bidrage med i en samfundsanalyse af det liberale demokrati? Desværre ikke ret meget.
Søren Lippert: DERFOR ENDER DEMOKRATIET SOM VI KENDER DET. Indb. med omslag med flapper. Gyldendals Forlag. 328 sider. Vejl. pris 299,95 kr. Udkommet d. 9. april 2024.
** to stjerner ud af seks
______________________________
Jeg blev opmærksom på Søren Lippert og hans nye bog ”Derfor ender demokratiet som vi kender det” i forbindelse med et forskræp i DR-P1-morgen.
Hold da op!
Havde vi her at gøre med en raritet? En ægte undersøgende journalist på en særdeles fremtrædende position som studievært på et program på det landsdækkende TV 2 News – et program der sågar bærer hans eget efternavn – som har gennemskuet, at vi lever i et teaterdemokrati? Og det i en grad, at han er parat til at stikke hovedet i løkken og sætte jobbet på højkant med en vinken farvel til mainstream-fortællingerne til fordel for en samfundsanalyse baseret på graver-journalistik?
Sagen måtte undersøges nærmere og bogen blev rekvireret.
I det følgende vil jeg dels citere fra pressebrevet, dels præsentere en citatmosaik, der gerne skulle give læseren et klart billede af Søren Lipperts indfaldsvinkel og ærinde.
Først et klip fra pressebrevet:
”Stærke kræfter er sluppet løs i den vestlige verden. Vi ser det i den voksende mistillid til institutionerne, vi ser det i vælgernes trodsige adfærd, og vi ser det i de nye mediers evne til at give stemme og magt til outsidere, som fx Donald Trump og Greta Thunberg. Demokratiet, som vi kender det, slår revner.
[Bogen] udfordrer (…) forestillingen om, at det liberale demokrati er endestation for vores samfund (…) Det, der virker som en befrielse, når det opstår (…) opleves siden som en klods om benet. Institutioner kommer med tiden til at virke undertrykkende, og en stadig større del af befolkningen føler ikke, de har noget at skulle have sagt. På et tidspunkt udløser deres vrede et politisk jordskælv.
Det er det jordskælv, vi i disse år kan fornemme, er på vej (…)
– det, der driver tidens vilde forandringer, og som presser demokratiet, er den enkelte borgers krav om større selvbestemmelse.”
Så vidt præsentationen af bogen, der rummer dens hovedtese: Den enkelte borgers krav om større selvbestemmelse får demokratiet til at slå revner.
Citatmosaik
Som sædvanligt vælger jeg at bringe en række citater, der kan præcisere den aktuelle bogs ærinde. Gentagelse: En service for dem, der ikke får læst bogen – en appetizer for dem, der gør.
Mosaikken er delt op i to: 1. Hvor jeg er enig i analyser og pointer, 2. Hvor jeg er uenig fulgt op af en kommentar.
Del 1.
”(…) tre fatale revner i fundamentet under demokratiet.
Første revne: Mistillid til institutionerne og det polyfaktuelle** demokrati
Vi accepterer som borgere ikke længere ukritisk, hvad myndighederne fortæller os. (s. 21)
Anden revne: Vælgernes adfærd og en ny sund fornuft (s. 24)
Tredje revne: Medierne som modstander (…) (s. 27)
Adgangsbilletten til at få status som legitim politisk aktør defineres af brugerne på de sociale medier i form af følgere.” (s. 29)
”Vi kan se, at tilliden til de etablerede institutioner falder, at vi som vælgere er i gang med radikalt at ændre adfærd, og at kraften fra de nye medier fundamentalt forandrer os som mennesker og som offentlighed.” (s. 143)
”(…) sammenblandingen af politik og videnskab (…) gør såvel videnskaben som de demokratiske institutioner en bjørnetjeneste.” (s. 161)
”At have monopol på at tilvejebringe fakta [fx centraladministrationens monopol], når der skal træffes beslutninger, kan også bruges til at udelukke fakta (…)” (s. 173)
” [Journalist Jesper] Tynell anvender begrebet mørkelygten, som er lånt fra embedsfolk i Udenrigsministeriet til at forklare, hvordan centraladministrationen tilrettelægger fakta, så det retter offentlighedens opmærksomhed væk fra det, som det politiske system ikke ønsker belyst eller til debat;” (s. 174)
”(…) de etablerede institutioner bærer et væsentligt ansvar for, at tilliden til dem er faldende
(…)
Medierne er budbringeren af misinformation, men i ganske mange tilfælde er det de etablerede institutioner selv, der er kilden til misinformation.” (s. 177)
”Når patienten undsiger lægen og i stedet søger på nettet efter en diagnose, er det udtryk for en mistillid, der udspringer af ønsket om større selvbestemmelse.” (s. 178)
Ja – og nej. Nej’et belyses nedenfor i Del 2.
”(…) ideen om rationel adfærd og sund fornuft er ikke en konstant, der eksisterer uafhængigt af tid og sted, men tværtimod udtryk for en bestemt moral og et bestemt syn på mennesket.” (s. 198-99)
”I virkeligheden er det svært at overvurdere betydningen af barrieren mellem dem, der kommer til orde, og dem, der ikke gør.” (s. 251)
”(…) begrebet sociale medier [er] ikke et godt begreb, fordi det slet ikke dækker, hvor stor en forandring de sociale medier repræsenterer.” (s. 262)
Del 2.
”(…) ingen havde set en krig mellem Rusland og Ukraine (…)” (s. 34)
Kommentar: Jo, det havde adskillige, bare ikke i mainstreammediernes offentlighed og blandt de statsfinansierede eksperter på fx Dansk Institut for Internationale Studier.
To eksempler må række her:
- Eight Years in the Making: How the CIA Used Legacy Media to Manufacture This Proxy War With Russia
- The Ukraine war – origin and consequences
”(…) de sociale medier har fjernet gatekeeperne for, hvem der får lov til at komme til orde (…) og således fjernet de etablerede mediers og autoriteters kontrol over den politiske debat og dermed kontrol med, hvem der kan få magten.” (s. 47)
Kommentar: En sandhed med kæmpe modifikationer. At råbe i ekkokammeret på Facebook tåler ingen sammenligning med at have uhæmmet adgang til landsdækkende tv og kronikpladsen i Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten.
I øvrigt er det et faktum (sic!), at hvis man over længere tid på fx Facebook har kolporteret ubekvemme sandheder om fx klima, NATO, corona og ’vaccine’skader, bliver ens konto lukket, hvis man har et meget stort antal følgere. Eller der bliver sat shadow-banning på.
”Måske er Ruslands krig mod Ukraine et argument for (…) at det liberale demokrati er så stærkt, at en af klodens stærkeste militære magter ikke evner at erobre et beskedent naboland (…)” (s. 50)
Kommentar: Her hopper kæden helt af. Lippert har tydeligvis slet ikke fattet, at Rusland er i krig med Vesten repræsenteret ved NATO, EU og hele det militær-industrielle kompleks / US/UK Deep State.
Hvis Lippert overhovedet læser denne anmeldelse, står jeg til rådighed med yderligere dokumentation for min påstand.
”Når patienten undsiger lægen og i stedet søger på nettet efter en diagnose, er det udtryk for en mistillid, der udspringer af ønsket om større selvbestemmelse.” (s. 178)
Kommentar i form af spørgsmål: Når patienten undsiger lægen, kunne det så hænge sammen med, at læger er mennesker med et bestemt syn på menneskekroppen tilegnet igennem årelange studier, og at praktiserende lægers hovedbehandling er at udskrive recepter på medicin og piller – ofte til skade for patienten på den lange bane? Jf. fx kolesterolsænkende medicin.
At det har vist sig, at der er en uhellig alliance mellem lægestuderende, læger og medicinalindustrien? Så hvad der driver patienten er måske i virkeligheden slet ikke ønsket om større selvbestemmelse – som bekendt er det hårdt arbejde at tage ansvar for egen sundhed! – men erfaringer med lægens begrænsede evne til at forholde sig til patienten som helt menneske?
”Ideen om fælles fakta som fundament for det liberale demokrati viser, hvor tæt de vestlige samfund er knyttet til videnskaben som institution: For at kunne træffe beslutninger, er vi nødt til at forsyne os med nogle etablerede sandheder, videnskabelige data og fakta, som vi ikke diskuterer, men som vi bruger som grundlag for at indrette samfundet.” (s. 153-54)
Kommentar: ”Vi” er bestemt ikke nødt til at forsyne os med ’etablerede sandheder’. Tværtimod. Alt skal kunne diskuteres, og ALLE synspunkter, alle vinkler og alle argumenter skal have plads. Det er det, der hedder ytringsfrihed.
Det betyder også, at ’etablerede sandheder’ skal opgives, hvis nye og tvingende argumenter inden for forskning og empiri sandsynliggør, at den etablerede sandhed netop ikke var sandhed.
Noget er sandt og andet er falsk. Og så skal argumenterne afvejes i forhold til afgørelsen. Læs også her.
”Aldrig i menneskets historie har befolkningerne været bedre uddannet;” (s. 211)
Kommentar: Det er en myte for så vidt angår den danske befolkning. For et stigende antal børn, unge og yngres vedkommende er evnen til at læse længere og mere komplicerede tekster reduceret. Det faglige niveau i matematik er styrtdykket, og eleverne mangler basal viden om deres lands historie og kultur. Fag som latin, tysk og fransk er skrumpet ind på skoleskemaerne, og det samme er den enkelte borgers paratviden.
Den danske befolkning er ikke bedre uddannet, men for en meget stor dels vedkommende blevet lullet ind i Disney-versionen om egen uddannelsesmæssig fortræffelighed.
”Donald Trump og Greta Thunberg er politikere (…)” (s. 272)
Kommentar: Gretha Thunberg er ikke politiker, men supersponsoreret delvist marionet for globalisterne, der bruger bl.a. FN’s klimapanel til at gennemtvinge Agenda 2030: Du skal intet eje og være lykkelig over det.
Vurdering
Søren Lippert hører klart til i kategorien af de ganske få journalister, der har en solid baggrundsviden i rygsækken, hvilket også fremgår af den omfattende litteraturliste. Han er en mand, der læser bøger, og dem bliver der stadig færre af. Så tak for det.
Desværre – set fra mit hjørne af haven – placerer han sig med sin bog helt inden for mainstream-skiven og køber ukritisk ind i de allerfleste af de statslige myndigheders blåstemplede narrativer. Ellers kunne han heller ikke være ansat på TV 2 News.
Min vurdering af bogen er antydet ovenfor suppleret med et stort spørgsmålstegn ved bogens grundlæggende tese:
”Selvbestemmelse – ønsket om at øge sin selvbestemmelse som individ og befolkning – antager vi altså er drivkraften i de forandringer, der finder sted (…)” (s. 79)
Jeg kan ikke genkende, at ønsket om selvbestemmelse er hoveddrivkraften. I det tilfælde ville det store flertal næppe have lagt sig fladt ned i forhold til corona-restriktionerne.
Er vi ikke nødt til at rette blikket et andet sted hen, hinsides det enkelte individ? – mod de større globalistiske kræfter, der er ved at smadre Vesten, dels igennem propagandaen i de statskontrollerede medier, dels via uddannelsessystemet?
Den frie vestlige presse har vist sig at være et gennemført propagandaprojekt i forhold til dækningen af store temaer som klima, indvandring, islam(isering), corona, ’vaccinationer’ (de nødgodkendte, eksperimentelle injektioner), stedfortræderkrigen i Ukraine og senest Hamas-Israel-Gaza.
Søren Lippert er tilsyneladende lige som så mange andre blind for den omkalfatring, MR Global har gang i med The Great Reset. I hvert fald har ”Derfor ender demokratiet som vi kender det” ikke blik for de egentlige magthavere, der trækker i trådene via WHO, WEF, FN, EU, NATO, CIA, US / UK DEEP STATE, VATIKANET m.fl.
Røber Lippert i øvrigt ikke selv tvivl om sin teses gyldighed med følgende passus?
”(…) det moderne samfund, hvor vi (…) har uddelegeret en stor del af vores fornuft [beslutninger? -LN] til fælles institutioner, der i en avanceret verden fritager os fra at tage stilling til en række problemer, både vedrørende verdens udvikling og vores egen.” (s. 214)
Endskønt passagen følges op af det lidt dunkle figenblad: ”Er det ikke også rimeligt at se driften mod større selvbestemmelse udtrykt i et fravalg af den etablerede opfattelse af fornuft?” (s. 215) – holder tesen ikke rigtigt vand.
Tilbage står, at Søren Lippert som så mange andre fornemmer – og i sin bog kaster lys over – at jorden brænder under vores fødder, og at vores institutioner eroderer indefra (kernefamilien, forsvaret, embedsværket, folkeskolen, vuggestuerne – fortsæt selv).
Men det er, når vi kommer til forklaringerne på miséren, at vandene og vejene skilles.
______________________________
** polyfaktuel bliver defineret som følger: ”Der er ikke én virkelighed, præsenteret af de etablerede institutioner – der er mange virkeligheder, der baserer sig på hver sit sæt af fakta.” (s. 23)
_______________________________
Faktaboks
Søren Lippert (f. 1976) er kendt som studievært på programmet LIPPERT på TV2 News.
Han har en MSc i politisk kommunikation fra University of Liverpool og er uddannet som journalist.
Fra 2007-2015 har Lippert arbejdes om særlig rådgiver i en række ministerier og på Christiansborg, og han er forfatter til bogen ”Bag magten” (2016).
Siden 2022 har han løbende forelæst på København Universitet på kurset ”Misinformation og demokrati”.
