|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Dette udsagn beskriver situationen efter 1940, hvor Danmark lod sig besætte uden større militær modstand efter mange års nedskæringer af dansk forsvar.
Som 88 årig kan jeg berette, at denne dag og de næste 5 år er blandt mit livs værste oplevelser. Med besættelsen ophørte det danske demokratis selvbestemmelse og der blev indført censur, natlige arrestationer af modstandsfolk, tortur, henrettelser, koncentrationslejre og meget andet grumt.
Efter Berlinmurens fald i 1989, var der en række fredelige år, indtil Rusland i 2008 invaderede Georgien og senere i 2014 besatte Krim. Denne udvikling var en ren kopi af Hitlers politik i 1930erne, hvor han trods vestlige formaninger langsomt fortsatte med at øge det tyske ”Lebensraum”. Putins drejebog for udvikling af Ruslands storhed er stort set copy cat virksomhed.
De sidste par uger har medierne været fyldt med danske politikere og andre, der berettiget var dybt forargede over forsvarets udsendelse af en fregat til drone/raket krigen i det Røde Hav. Det viste sig her, at fregatten kun var nødtørftigt bevæbnet til krigssituationer pga. problemer med våbensystemerne.
De mange politikere i medierne var kun forargede på forsvaret, men analyserede ikke nærmere, hvorfor det gik så galt for det forsvar, de er øverste ledere af. Ingen nævnede, at politikerne gennem de sidste mindst 10 år langsomt men sikkert havde reduceret forsvarets bevillinger. Forsvaret har derfor måttet lade sine bygninger forfalde, reducere våben- og ammunitionslagre med færre skydeøvelser til følge og nedlægge tunge våbensystemer. Det betyder bla. at fx hverken hæren eller befolkningen er beskyttet mod angreb af droner og raketter bortset fra, hvad vort luftvåben kan nedkæmpe. Hæren er især svækket og ligner mest en milits. Endelig er der mangel på mandskab, da mange soldater og officerer har forladt de dårlige betingelser i forsvaret med lave lønninger og de har i stedet fået ansættelse i det civile arbejdsliv.
Danmark betragtes udefra som et utroværdigt NATO-medlem pga. for mange år med uindfriede militære løfter. Værst er nok, at vi trods officiel underskrift, i mange år ikke øgede vor forsvarsbevilling til de aftalte 2 % af BNP, førend vi var i andet år af krigen i Ukraine. På samme tid lod Trump forstå, at han som evt. ny præsident kun ville lade NATOs musketer-ed gælde for lande, der havde betalt aftalt kontingent.
Det er let og tager ikke lang tid at reducere finanslovsbevillinger, men det er svært, dyrt og langsommeligt igen at opnå ekspertise inden for et kompliceret system som et moderne forsvar. Det vil vare mindst 5-10 år pga. af leveringstiden for større våbensystemer og tiden for ansættelse og oplæring af nye medarbejdere. Det bliver også dyrt at stå sidst i de lange køer foran våbenfabrikkerne.
Det er usmagelig ansvarsflugt og tegn på uvidenhed om eller glemsel af erfaringerne fra 1930erne og om en befolknings behov for fysisk sikkerhed og tryghed, at danske politikere ikke selv har startet en debat om deres del af ansvaret for et stærkt svækket dansk forsvar. Befolkningen har krav på at få kendskab til årsagerne til den manglende årvågenhed over for den store nærtliggende fjendtlige stat med store ambitioner og at få forsikring om, at politikerne kan og vil påtage sig ansvaret for at lede udviklingen af et moderne og slagkraftigt forsvar på NATO-niveau. Det er jo det de er blevet valgt til.
84 år efter 1940 er det nok på tide, at Folketinget én gang om året på dagen starter arbejdet i Folketingssalen med at sige-stående og i kor: Aldrig mere en 9. april!
Ib Andersen København 07-04 -2024
