LÆSERBREVE
Vilde Vesten
For nogle år siden blev Anne Linnet ifølge aviserne far til en lille datter, som hendes unge kone havde født. Nu meddeles det, at Elton John og hans mand David Furlong overvejer at blive forældre til endnu et barn, udover den søn, Zachary, de to mænd fik sammen for nogle år siden. Bortset fra det betænkelige ved at få et barn, når man begge er midt i tresserne, forstår jeg nogle gange godt at visse for vesten fremmede kulturer og religioner betragter os vesterlændinge med dyb undren.
Næste tiltag ud i absurditeten bliver som bekendt, når det i kirken med jubel skal lyde, at "en mand skal forlade sin fader og moder, og en kvinde skal forlade sin fader og moder og sammen skal de blive et kød. Og derfor erklærer jeg jer, Åge og Børge for rette ægtefolk at være."
Karsten Søberg
Misforståelse om rentefradraget
De journalister, som viderebringer nyhederne om skattereformen, og som vi burde kunne forvente kritiske spørgsmål fra, kender åbenbart ikke baggrunden for rentefradragsretten.
Det er ganske simpelt. Renter kan fradrages, når man betaler dem, og beskattes hos dem, som modtager dem. Man vil muligvis hævde, at de fleste rentebærende papirer bliver købt af pensionskasser, hvor de ikke beskattes, men det gør de. Først løbende med en PAL skat og derefter indkomstbeskattes de hos dem, som modtager pension. Det giver en yderligere skævhed, idet pensionen kan blive beskattet med den høje topskat, mens rentefradrag er trukket fra til mindre skattesats. Skulle der være balance, burde skat af pensionsudbetaling ikke beregnes af den del, som er fremkommet som renter i pensionskassen.
E. Normark Sørensen, Højbjerg
Hvorfor ingen global opvarmning de sidste 12 år?
I mange år har vi fået tudet ørerne fulde med, at CO2-udledningen får den globale middeltemperatur (GT) til at stige 3 grader og havene til at stige op til 2m fra 2000 til 2100.
Fakta (se graferne i Climate4you.com) er, at GT overhovedet ikke er steget i de sidste 12 år, selvom CO2 er steget hurtigere end nogensinde, og GT derfor i følge den herskende klimateori skulle være steget mindst 0,2 grader. Samtidig er stigningen i havvandsstanden (målt med laser fra satellitter) faldet fra 3 mm per år til under 2 mm per år siden 2004. Det svarer til under 0,2 m over 100 år og er 10 gange mindre, end hvad ICCP forudsiger, og politikerne tror på.
Vi fik f.eks. i 2009 at vide, at Maldiverne var ved at forsvinde under havet. Det troede vor daværende klimaminister Lykke Friis på og bevilgede derfor 66 mio. kr. i nødhjælp til øerne. Hun havde besøgt Maldiverne og set et koralrev, som hun fik at vide var sunket i havet på grund af havstigningen. Fakta er, at havet i de sidste 30 år overhovedet ikke er steget omkring Maldiverne. Koralrevet var forsvundet, ikke på grund af havstigning, men fordi det blev ødelagt af tsunamien i 2004. Der er heller ikke målt nogen havstigning ved de danske kyster.
Et stigende antal forskere uden for ICCP mener, at den nuværende varmeperiode, der startede brat omkring 1910 (40 år før CO2-udledningen alvor begyndte), overvejende er en naturlig klimavariation, der ikke har noget at gøre med CO2. I lighed med 6-8 tidligere varmeperioder med godt 1000 års mellemrum, hvor temperaturen var lige så høj eller højere end under den nuværende varmeperiode.
EU med Danmark i spidsen bruger årligt et 3-cifret milliard-beløb på omlægning af energiforsyningen fra fossile brændsler (kul og naturgas) til mange gange dyrere energi fra vind, sol og biomasse. I den tro, at man dermed kan holde den globale opvarmning nede.
Spørgsmålet om hvorvidt CO2 er (hoved)årsag til den globale opvarmning bør derfor kunne diskuteres i en åben, kritisk og videnbaseret debat om klima-politikken. Det er desværre tabu at sætte spørgsmålstegn ved den nærmest religiøse tro på, at klimaet afgøres af CO2. Tvivlere betegnes som "klima-benægtere" og boykottes af de dominerende medier.
Peter Schoubye, civilingeniør og seniorforsker i energiteknologier
Skarp og gennemborende
Kære Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. Med respekt for den "politiske vandring", I begge har foretaget... Tak for, at I er landet, hvor I er!
Jeg gør, hvad jeg kan for at udbrede nyt om Den Korte Avis!
Jeg sætter enorm stor pris på Jeres skarpe og gennemborende "ledere" - og er glad for, at I leverer spalteplads til somme, der normalt ikke får lov til at optræde i de trykte medier - for slet ikke at tale om TV og radio. F.eks. Poul Erik Andersen.
Tak og god vind!
Gregers Frisken, Stege
Den korte avis – ensidighed og alsidighed
Jeg synes, der mangler inddragelse af de parter, som ofte kritiseres i den korte avis. I dag (torsdag) har Poul Erik Andersen fx en artikel om, at regeringen har sløjfet en bevilling til renovering af en kirkegård i Frankrig for sønderjyder som faldt i første verdenskrig. De eneste, der citeres, er politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti. Efter min mening er det dårlig journalistisk ikke også at give regeringen en mulighed for at svare på kritikken, og jeg kan faktisk ikke komme på én eneste artikel i DKA, hvor en minister eller en repræsentant for regeringen er blevet spurgt om en kommentar. Jeg mener i det hele taget, det ville være hensigtsmæssigt med en klarere skelnen mellem artikler, som er orienterende, hvor man med fordel kan tilstræbe en vis objektivitet og inddragelse af forskellige synspunkter, og debatlignende indlæg, som i sagens natur er mere subjektive. Et debatindlæg i ny og næ fra meningsdannere, der ikke som jeg selv er overvejende enig med synspunkterne i DKA, ville heller ikke gøre noget. Debatten ville have godt af det.
Sune Franck, Kgs. Lyngby
Idemagere eller forvirrede mennesker
Jeg har gennem årene mødt mange idemagere, der gerne vil være iværksættere. Ideer er nemme at få, og sjovt nok er det lettere at få mange ideer end en måske enkelt brugbar ide. Her taler jeg af dokumenterbar erfaring. Når jeg møder idemagere med mange ideer som forleden i Den Korte Avis, der i deres palet af ideer også nævner evighedsmaskiner, så er jeg stået helt af, for så står jeg overfor en faglig charlatan eller blot et forvirret menneske.
Niels Kristian Højerslev, Valby
Folketinget skal reformere sig selv
Regeringen og Folketinget drøfter heftigt og vedvarende at danskerne skal arbejde mere og det er tid til reformer i det danske samfund.
Er det ikke på tide, at danskerne begynder at drøfte om vi har et Folketing, som arbejder effektivt til gavn for folket?
Hvordan kan det være, at vi tillader at vore folketingsmedlemmer er fraværende fra Folketingets møder i det omfang vi ser i dag?
Hvorfor skal Folketinget være lukket i 3-4 måneder og lovforslag skal hastes igennem op mod sommerferien?
Svaret ligger lige for – sådan har vi altid gjort = siden folketinget i stort omfang var sammensat med et betydeligt kontingent bønder, som skulle passe gården og høsten hen over sommeren – respekt for det, men det er jo ikke lige den verden vi befinder os i i dag.
Hvordan ville vi indrette Folketingsarbejdet i dag?
Internettet er opfundet. Der kan laves konferencer via nettet. Vi laver afstemninger via nettet osv.
Vi bør vel stille Folketinget den bundne opgave at reformere sig selv. Ændre på ”åbningstiderne”, forpligte sig til fremmøde, når der er indkaldt til et møde.
Og indrette sig efter, at vi har et EU-parlament, som arbejder parallelt med det danske Folketing. Hvordan får vi et Lean Folketing?
Det vil give respekt blandt ”folket” hvis Folketinget evner at reformere sig selv og sætter fokus på deres egen effektivitet = færre møder, som leverer resultater!
Anders Bech
Kom nu ind i kampen, Helle
Danmark har 11 helligdage. Norge har 13 helligdage, Sverige har 16 og Finland har 15.
Vi Konservative, syntes bestemt, at vi skal beholde vores 11. At afskaffe helligdage for at skaffe en længere arbejdsløshedskø er der altså ingen mening i. De røde 12 minutter skal ikke fuskes igennem på denne måde, så staten kan få flere penge.
I dag får offentligt ansatte deres frokostpause betalt. Men hvis frokostpausen forsvinder, kan staten spare cirka 12,5 milliarder kroner. Hvis Store Bededag ikke længere skal være en fridag, kan staten kun spare to milliarder kroner. ?(Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Erhverv)
Derfor skal vi væk med den betalte frokost, ligesom alle andre arbejdspladser, uden for den offentlige sektor også gøre.
Hold fingrene fra vores helligdage. Det er en del af vores samfunds historie og dermed også vores fælles fundament. Regeringen burde i stedet for, og i denne tid fokusere mere på arbejdsmiljøet i den offentlige sektor (lærer, sygeplejerske, hjemmehjælper, pædagoger, osv). Der har i mange år været fokus på det fysiske, men hvad med det psykiske arbejdsmiljø?
Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sit arbejde, for eksempel om man føler sig værdsat eller klædt på til opgaverne.
- Et godt psykisk arbejdsmiljø fremmer glæden ved arbejdet og opstår blandt andet ved at have kollegaer, man trives blandt og en ledelse der bakker en op, bemærker en tilstedeværelse og anerkender ens ydelse, har stor betydning for ens arbejdsglæde.
- Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kommer ofte til udtryk som stress, sløvhed, træthed, udbrændthed og andre former for fysisk utilpashed.
Konsekvenserne er et dårligere helbred, øget sygefravær eller i værste tilfælde død.
Samfundet har også en interesse i at minimere de samfundsmæssige omkostninger, der følger af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der er her tale om behandlingsudgifter, og udgifter til overførelsesindkomster til mennesker, som stille og roligt udstødes fra arbejdsmarkedet.
Ansatte i landets kommuner ligger i gennemsnit syge 12,5 dage om året, mens det er 8,1 dage i de private virksomheder og 8,3 dage i staten. Hvis kommunerne blot kommer ned på samme niveau som i det private - ligger der en besparelse på 5 mia. om året.
Derfor mener vi konservative, at regeringen bør glemme helligdagene og komme ind i kampen.
Det Konservative folkeparti værner om det danske samfundsfundament, og landets borgere.
Nicki Ottevig (K), Byrådskandidat, Slagelse
Ramadanmiddag
Magten og varmen er åbenbart gået Mogens Lykketoft og en del af folketingets medlemmer til hovedet, da de igen har givet muslimerne tilladelse til at holde deres årlige ramadanfest i Snapsetinget. Hvad er meningen? Skal det være en fast tradition bør de spørge befolkningen. Christiansborg er højsædet for det danske folks regerende politiker, og skal ikke degraderes til et muslimsk bedehus. Det er forståeligt, at socialdemokraterne taber medlemmer. De har bevæget sig alt for langt væk fra befolkningen, gælder i øvrigt for flertallet af politiker.
Den nuværende regering er allerede i gang med at føre udlændingepolitikken tilbage til 90erne. Hvis politikerne har den opfattelse at udlændingepolitikken ikke længere har danskernes interesse, bekræfter det kun, at de ikke aner hvad der pulserer i samfundet.
Har M.L. m.fl. mon fantasi til at forestille sig hvad en folkeafstemning om muslimers ret til at fejre ramadanfest på Christiansborg vil vise? De danske politikere har skippet den etniske danske befolkning, hvor de i stedet favoriserer den muslimske. Den danske befolkning er hårdt plaget af høje skatter og afgifter, der åbenbart fortsætter opad. Vi er blevet skaffedyr for en befolkning, der aldrig har bidraget til dette samfund.
Asta Bjerre, Sindal
