Udenlandsk mand var sigtet for 20 indbrud – men det var kun begyndelser…

Silkeborg (Foto: Ole Sørensen)
Getting your Trinity Audio player ready...

En 38-årig udenlandsk mand er nu tiltalt for i alt 67 forskellige forhold i en sag om indbrudstyveri og forsøg på indbrudstyveri i sommerhuse og kolonihavehuse over en årrække i det midtjyske.

 

I oktober 2023 blev den 38-årige anholdt af lokalpolitiet i Silkeborg.

 

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør og har siden været varetægtsfængslet i sagen.

 

På daværende tidspunkt, var manden sigtet for mere end 20 indbrud på Silkeborg-egnen.

 

I politiets efterfølgende arbejde med at afdække den 38-åriges færden har efterforskerne fra lokalpolitiet i Silkeborg kunnet forbinde den 38-årige mand til yderligere en række indbrud.

 

Ifølge tiltalen har manden stjålet en blanding af kontanter, smykker, jagt- og fiskeudstyr, elektronikudstyr og en lang række andre koster til en samlet værdi, der overstiger 300.000 kroner.

 

Kræver udvisning med indrejseforbud i 12 år
Indbruddene går tilbage til foråret 2020 og er geografisk spredt over områder i Skive, Silkeborg, Syddjurs, Mariagerfjord og Viborg kommuner.

 

Sagen er berammet til den 2. og 6. maj ved Retten i Viborg.

 

Der nedlægges påstand om udvisning af landet med indrejseforbud i 12 år.

Del på Facebook