Exit IKEA
Nu lægger også IKEA sig fladt ned for en præ-middelalderlig, krigerisk lovreligion; og vil nu kun servere kylling- og kalkunpølser i deres cafeteriaer. Hvad er der dog til hinder for samtidig at servere svinepølser? Eventuelt med et billede af et svin på spisekortet, så de danske statsborgere, der ikke behersker dansk på et niveau, så de kender selv de mest basale danske begreber, ikke udsættes for at spise svin. Så kan vi etnisk danskere jo også vide, hvilken pølse, der er med smag, og bestille den. Jeg gentager kort spørgsmålet; hvad er der til hinder for også at servere svinekød, når man har flere milliarder kunder årligt?
Karsten Søberg
Halv vind om Palæstinakonflikten
Den gode Professor fra Haifa, som Yvette Espersen har oversat en kommentar af i tirsdagens korte avis, har kun hån til overs for en rejse på fem dage i de palæstinensiske områder, men han kan selv kommentere på forholdene der. Det er jo mærkeligt, eftersom det efter israelsk lov er forbudt israelske statsborgere at færdes i de palæstinensiske områder.
Carl Frederik Wiwe
Først skal redaktionen have tak for mange gode artikler og en på mange måder læseværdig avis.
KOMMENTAR til “Livet kan ikke leves uden lidelse”
“Aktuelt følger jeg den offentlige debat omkring aktiv dødshjælp – seneste uge Jane Aamunds redegørelse for egen situation og efterfølgende Morten Kvist’s indlæg i Den Korte Avis, hvilket får mig til tasterne med et anderledes syn på individets ret til at vælge livet fra. Forhåbentlig kan jeg medvirke til, at andre og jeg selv – en dag – kan få mulighed for at vælge livet fra på en værdig måde, i mit “eget” land og med samfundets hjælp og accept af et sådant valg.
Livet betragter jeg som en ultimativ gave og foreløbig er de første 63 år gået på den lyse side – rent helbredsmæssigt. Privat og arbejdsmæssigt – har jeg mødt og fulgt mennesker med årelange og smertefulde lidelser.
Morten Kvist skal have tak for sin bemærkning om mulig baggrund for pårørendes afstandtagen fra aktiv dødshjælp. Det er vigtigt, at den enkelte gør sig klart, hvori en sådan modstand består.
M.K. skriver “Håbet er det første og det sidste” – ja, vel og derudover findes andre menneskesyn, der ikke appellerer til at tåle smerter udover egen grænse! Intet menneske har mulighed for at sætte sig ind i graden af et andet menneskes smerter – eller kan tillade sig at have en holdning til, hvornår nok er nok på vegne af et andet individ. Kun individet selv kan afgøre det på det aktuelt foreliggende grundlag og må ligeledes tage konsekvensen af beslutningen.
Jane Aamund har i årevis gennem medier og sit forfatterskab – detaljeret beskrevet mange af de ufattelige lidelser, som hun på forbilledlig og konstruktiv vis har taget kampen op imod og har levet med, så godt hun har formået. Hun har derigennem været inspirationskilde for andre.
Nu ønsker hun at blive udfriet for sine smerter ved at få hjælp til at dø på værdig vis og med et håb om familiens accept. Det ER en del af livet, at vi skal herfra, så hvordan kan nogen bare tænke på andet end at medvirke til, at værdigheden bevares? Hvordan forestiller pårørende sig at kunne komme videre med deres eget liv med en viden om, at man har forhalet et nærtstående menneskes lidelser, mens man selv venter på mirakler? Kom nu ind i kampen – virkeligheden er barsk.
INGEN bør have ret til at nægte – noget individ – muligheden for at få opfyldt et ønske om at afslutte livet. Samfundets accept af individets ubetingede ret til selv at afgøre, hvor grænsen befinder sig – bør indskrives i landet love. Grænsen må være individuel og bør respekteres af samfund og familie.
Jane Aamund – som andre i lignende situation – fortjener ubetinget og kærligt at blive støttet mod afslutningen af livet, hvor ondt det end kan gøre på omgivelserne, at der kan fastsættes en dato.
Stor tak til Jane Aamund for at bruge sin hårdt pressede energi på at lade omverdenen følge hendes kamp for en værdig død og bidrage til den offentlige debat. Må det lykkes hende som hun ønsker det og må familien kunne finde fred med kendsgerningerne.”
Anne Larsen
Svend og Lillian Drews
Jeg vil bare udtrykke min store sympati og beundring for jeres udholdenhed ang. spritbilister og alko-låse, jeg må sige, hvis vi bare havde nogle politikere, med jeres standpunkt og retfærdighedssans, så ville vores verden i DK se noget anderledes ud i dag, for nu lefles der mere for forbryderne end for ofrene.
Vi vil så gerne sammenligne os med vores naboer, MEN kun hvis vi mener, at vi kan og ved bedre, og det mener vi det meste af tiden vi kan og ved.
Vi er i Danmark politisk hjernevasket med, at vi er de bedste.
Nu er det 2 år siden, loven om alkolåse i spritdømtes biler blev vedtaget, indtil nu er ikke installeret en eneste, det burde installeres i alle biler.
Ifølge vores tidl. justitsminister Morten Bødskov, er der er tale om” meget komplekse systemer og projekter.”
Typisk danske politikeres snakken udenom, når der er ALVORLIGE problemer.
Sverige har siden 2003 givet spritdømte bilister, muligheden for enten at miste kørekortet eller få installeret alkolås – for egen regning.
Hvor svært kan være herhjemme?
Så kære fam. DREWS, bliv ved og kæmp videre. “ YOU NEVER WALK ALONE”
Yvonne Drewsen
Dansk statsstøtte til vindmøller
Lovligt eller ulovligt: I hvert fald er det dyrt.
Når alt går fint, og det rigtigt blæser, så betaler vi, dvs. Energinæt.dk, omkring en krone per kWh for den grønne strøm fra de fine vindmøller. Desværre må overskudsstrømmen sælges til udlandet for under en fjerdedel – Enkle gange må der endog bindes penge i halen på det, bare for at komme af med den fine miljørigtige energi, som vi skulle glæde os over.
Men når vinden så løjer af er vi nødt til at købe svensk atomkraft for nok 50 øre.
Godt nok laver vore gode naboer selv denne strøm for omkring halvdelen, men de skal jo have sig betalt for at være fremsynede og hjælpsomme.
Hov, nu ”hopper kæden vist af”: Dette er jo billigere end den grønne vindkraft, vi gik glip af og selv om det bliver defineret som Sort Energi, er forureningen tilsyneladende begrænset.
Hvem kan rive sløret fra øjnene af vore politikere?
Thorkil Søe, civilingeniør, pensioneret
