Løkke er selv skyld i sine problemer med FN-pagten – ny undersøgelse viser, hvor langt væk politikerne er fra befolkningen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har formuleret en stemmeforklaring, der skal præcisere, hvad Danmark lægger i sin tilslutning til FN’s migrationspagt.

 

Norge, Holland og Litauen har tilkendegivet, at de er med på en sådan stemmeforklaring.  Foreløbig kendes der ikke til andre lande, der vil være med.

 

Skaden er sket

Selv om tilslutningen til stemmeforklaringen foreløbig er lidt pauver, gør Løkke under alle omstændigheder klogt i at lave den. Om ikke andet så henvendt til den danske offentlighed, hvor der har lydt megen kritik af pagten.

 

Men disse præciseringer burde selvfølgelig være kommet umiddelbart efter, at pagtens tekst forelå.

 

Nu fik Løkke hele balladen, før han tog sig sammen til at reagere.

 

Det er dårligt arbejde parret med magtens arrogance. Man har haft en alt for unuanceret opfattelse af, hvilken opgave, man skulle løse.

 

Politikere og embedsmænd fejlvurderede situationen. De gjorde sig ikke klart, hvor meget danskerne er på vagt over for et dokument som dette og dets trussel mod den stramme udlændingepolitik.

 

Nu forsøger Løkke så at rette op på problemerne med sin stemmeforklaring. Det er en forbedring. Men skaden er sket – befolkningens mistillid er vokset.

 

Denne kløft findes i mange vestlige lande. Det viser en aktuel meningsmåling med al ønskelig tydelighed.

 

Selv i Danmark med de stærke folkelige traditioner mangler politikere og embedsmænd ofte føling med befolkningen. Det gælder også i denne sag.

Læs også
Danskerne har grund til stor bekymring efter TV-debatten mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen

 

Præciseringer

Regeringens stemmeforklaring giver for første gang indtryk af, at Løkke og hans folk nu faktisk har læst den tekst ordentligt, som det hele drejer sig om.

 

Når vi andre tidligt påpegede, hvad der lå i teksten, udløste det blot belærende kommentarer fra statsministeren.

 

Men nu synes den folkelige reaktion omsider at have gjort det en smule klart for Løkke, at der vist er nogle problemer med pagten.

 

Man har således fundet ud af at præcisere, at man på ingen måde anser pagten for juridisk bindende – heller ikke bare som et bidrag til fortolkning af eksisterende regler.

 

Man har fundet ud af at trække et klart skel mellem flygtninge og migranter. Pagten forsøger ellers i høj grad at udviske dette skel og dermed lægge op til, at vestlige lande skal være parate til at modtage mange økonomiske migranter.

 

Læs også
Nytårstalen gav Løkke en chance for at komme tættere på danskerne – men det gik galt

Man har fundet ud af at afvise at øge antallet af lovlige indvandringsmuligheder – det står ellers i pagten.

 

Man har fundet ud af at levere en skarp afvisning af pagtens forsøg på at indskrænke ytringsfriheden.

 

Lad os glæde os over det.

 

Hovski-snovski

Men det turbulente danske forløb omkring migrationspagten burde udløse selvkritik hos Løkke, regeringen og embedsmændene.

 

Man skulle have brugt mindre tid på hovski-snovski kommentarer til debatten med dens veje og vildveje. Og man skulle have brugt mere tid på at sætte sig ordentligt ind i pagtens problematiske signaler og befolkningens bekymringer.

 

Nu har man taget et lille, men positivt skridt med stemmeforklaringen. Man også på anden vis må man komme tættere på virkeligheden.

Læs også
Løkke forsvarer FN’s migrationspagt i en video på Facebook – men det slipper han ikke særlig heldigt fra

 

Ny måling viser den folkelige holdning

Det kan man blandt andet gøre ved at studere en ny undersøgelse fra det anerkendte amerikanske analyseinstitut Pew Research Center. Den afdækker befolkningernes holdning til indvandring – og i øvrigt også til udvandring – i 27 lande.

 

Danmark er desværre ikke med i målingen. Men vi kan alligevel lære meget af den, fordi tendensen i resultaterne er meget klar og tydelig.

 

Tager man de lande, der indgår i undersøgelsen, under ét, tegner der sig følgende billede af befolkningernes holdninger:

 

45 procent siger, at man bør lukke færre eller ingen yderligere migranter ind i deres land. Kun 14 procent siger, at man skal lukke flere migranter ind – sådan som FN-pagten ellers lægger op til. 36 procent mener, at man skal fastholde det nuværende antal migranter.

 

I Ungarn vil 72 procent af befolkningen have færre immigranter eller slet ingen. I Italien, der har været hårdt plaget af asyltilstrømning, siger 71 procent det samme.

 

Læs også
Lars Løkke, Inger Støjberg og Mette Frederiksen siger ja til FN-pagt, der lægger op til langt større ikke-vestlig indvandring

Også i Tyskland er der et klart folkeligt flertal for at modtage færre eller ingen immigranter. Det Tyskland, hvis forbundskansler Angela Merkel ellers har bidraget meget stærkt til at øge asylstrømmen til Europa.

 

Den udvidelse af migrantstrømmen til de rige lande, som FN-pagten lægger op til, finder således meget ringe folkelig tilslutning.

 

Danskerne må hjælpe Løkkes hukommelse

Men de kredse, som satte hele arbejdet på den problematiske pagt i gang, vil givetvis fortsætte deres anstrengelser for langt større ikke-vestlig indvandring til Europa.

 

De betragter formentlig migrationspagten som en delsejr. Men de kan samtidig konstatere, at der i nogle lande er stor folkelig modstand.

 

Den erkendelse er Løkke også nået frem til for danskernes vedkommende. Men den kom sent. Og det er stadig uklart, hvilke konsekvenser han vil drage af den.

 

Skulle han komme i tvivl, er der jo ikke andet for, end at danskerne endnu engang må minde ham om, hvad de mener.

Læs også
FN’s definition af en migrant kan åbne en ladeport for indvandring til Europa

 

http://www.pewresearch.org/fact-tank/2018/12/10/many-worldwide-oppose-more-migration-both-into-and-out-of-their-countries/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…