Venstres formand Lars Løkke Rasmussen kastede sig ved valgkampens afslutning ud i en desperat manøvre.
Han begyndte at tale om en regering af både S og V og lod forstå, at De Radikale også kunne få en central rolle i den forbindelse.
Dermed aflivede han med en håndbevægelse det samarbejde i blå blok, der ellers har været en kæmpesucces, siden forgængeren Anders Fogh Rasmussen skabte det for knap tyve år siden.
Løkke iklædte sine tanker nogle betragtninger, der skulle lyde som en fornyelse i dansk politik. Men realiteten er nok snarere, at det drejede sig om Løkkes egen politiske overlevelse.
Inspiration fra De Radikale
Løkke udgav i starten af valgkampen en bog, hvor han slog til lyd for et bredt samarbejde over midten, med Socialdemokratiet og Venstre som bærende søjler. Det vakte dog ikke større gehør.
Men tirsdag i denne uge tog Venstre-formanden sine tanker op igen. Tilsyneladende inspireret af nye signaler fra De Radikale.
Næstformand i den radikale folketingsgruppe, Martin Lidegaard, slog til lyd for en regering over midten, der omfattede både Socialdemokratiet og Venstre. Lidegaard mente, at De Radikale skulle være parate til enten at indgå i en sådan regering eller være parlamentarisk grundlag for den.
Den radikale leder, Morten Østergaard, må have givet grønt lys for denne melding.
”Yderfløjene”
Meldingen fik Løkke til at øjne muligheden for at blive ved magten. Det stod uklart, om han troede på, at han kunne blive som statsminister, eller om han bare satsede på at være minister under Mette Frederiksen.
I hvert fald talte han nu igen for et samarbejde hen over midten. Og han begrundede det med, at man ikke kunne regere på grundlag af ”yderfløjene”.
Her henviste han til en blå yderfløj, der ifølge Løkke havde et ubehageligt menneskesyn. Nærmere bestemt Nye Borgerlige og Stram Kurs.
Og han henviste til en rød yderfløj, som bestod af Enhedslisten og vel også SF. Den var økonomisk uansvarlig, lød det fra Løkke. Derimod havde han åbenbart ikke noget imod menneskesynet i denne røde yderfløj, hvilket er ret bemærkelsesværdigt.
En foræring til De Radikale
Det varede dog ikke længe, før Løkkes forsøg på at blive hængende i magtens centrum blev punkteret. Mette Frederiksen var ikke til noget, og De Radikale gjorde det klart, at de blev i rød blok.
Men Løkkes manøvrer havde foræret dem to ting:
De kunne lægge større politisk pres på Mette Frederiksen under henvisning til, at de jo var et ombejlet parti.
Og de blev i det hele taget mere interessante på grund af Løkkes bejlen. Herunder fik de masser af medieomtale.
Vælgernes længsel efter samarbejde
Løkkes projekt med samarbejdet over midten blev ikke til noget, hvilket næppe er kommet som nogen stor overraskelse for ham.
Men han opnåede alligevel noget med projektet: At dømme efter meningsmålingerne fik Venstre et mindre løft hos vælgerne.
Det er ikke svært at forstå: Vælgerne længes efter, at politikerne taler bedre sammen og gør mere for at finde konstruktive løsninger. Det er det, de signalerer.
Men en stærk blå blok og et samarbejde over midten udelukker på ingen måde hinanden.
Selv med det aktuelle løft i meningsmålingerne, er Venstre er stadig langt fra niveauet i storhedstiden under Helle Thornings regering, hvor partiet nåede over 30 procent. Dengang var der både et solidt samarbejde i blå blok og en stribe forlig over midten.
Blå blok i dyb krise
Løkke håber vel på, at de pænere meningsmålinger vil gøre det sværere at kræve hans afgang som Venstres leder.
Men prisen for dette er altså ganske høj.
Løkke har sørget for mere medvind til De Radikale – et parti, der vil køre den stramme udlændingepolitik i smadder.
Og endnu mere alvorligt:
Løkke har fået mismodet til at brede sig i de blå partier. De er selvfølgelig fortsat med at kæmpe om vælgernes gunst. Men de er blevet slemt desillusionerede, når det gælder samarbejdet i blå blok.
Venstres formand har kastet blå blok ud i dyb krise.
Kritik fra de andre blå partiledere
De andre blå partier har da også reageret med at tage klar afstand.
Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl afviser blankt et tæt samarbejde med De Radikale, som vil fjerne den stramme udlændingepolitik, der har været fundamentet for blå blok.
Den konservative leder Søren Pape Poulsen gør det klart, at opgaven nu er bygge blå blok op til fornyet styrke.
Liberal Alliances Anders Samuelsen kritiserer Løkke hårdt for svækkelsen af blå blok.
Under den afsluttende partilederdebat kom Løkke også i en heftig ordduel med Nye Borgerliges Pernille Vermund. Hun var med god grund rasende over, at Løkke påduttede hende et ubehageligt menneskesyn. Vermund er en seriøst engageret og aldeles hæderlig politiker.
Morten Østergaards menneskesyn
Der er i det hele taget noget mærkeligt ved Løkkes brug af ”menneskesynet” som et argument for at omfavne Morten Østergaard.
Morten Østergaard har i årevis gjort et ihærdigt arbejde for, at Danmark modtager en massiv tilstrømning fra ikke-vestlige, især muslimske lande.
Konsekvensen for det danske samfund er:
Store parallelsamfund. Ringere sammenhængskraft og tillid mellem borgerne. Mere afstand eller direkte fjendtlighed over for dansk kultur og danske værdier. Stærkere kvindeundertrykkelse. Mere udbredte antidemokratiske holdninger. Højere kriminalitet, specielt volds- og seksualforbrydelser. Stærkere loyalitet over for Allah end over for det danske samfundsfællesskab.
Har dette ikke noget med menneskesyn at gøre, Lars Løkke? Har det ikke noget med menneskesyn at gøre, når den radikale Morten Østergaard aldrig kan få nok af en sådan tilstrømning – ud fra ønsket om et multikulturelt samfund?
Kan Løkke forblive Venstres leder?
Løkkes havarerede frieri påvirker ikke bare de andre partier i blå blok. Det giver også Venstre-folk noget at tænke over.
Her og nu synes det altså at have givet Venstre et mindre løft i meningsmålingerne. Men hvad betyder det for Venstres fremtidige profil? Og hvad betyder det for samarbejdet i blå blok, som har sikret Venstre lang tid i spidsen for landet.
I den kommende tid skal det vise sig, om Venstre ønsker at lægge blå blok bag sig. Og det skal vise sig, om Lars Løkke Rasmussen kan forblive som Venstres leder.
