Debatten om FN’s migrationspagt er eksploderet. Længe lignede det en selvfølge at få pagten vedtaget. Men nu er der sket en dramatisk udvikling.
En stribe lande, herunder USA, Australien, Østrig og Ungarn, har meddelt, at man ikke vil være med i pagten.
Men også i nogle af de lande, som fortsat er med, oplever man en stadig mere heftig strid om sagen her kort før, at migrationspagten efter planen skulle vedtages på et topmøde i Marokko (10.-11. december). Det gælder således Tyskland og Danmark.
Oven i denne strid kommer der nu også en debat om en anden FN-pagt. Den hedder flygtningepagten, og den supplerer migrationspagten.
Migrationspagten drejer sig om asylpolitikken. Flygtningepagten drejer sig om, hvordan byrderne skal fordeles, når flygtninge skal hjælpes.
Flygtningepagten er ikke helt så politisk kontroversiel som migrationspagten. Men også den kan give mere ballade, end regeringerne og FN oprindelig havde regnet med.
Møde mellem Løkke og Merkel
I går mødtes statsminister Lars Løkke Rasmussen og forbundskansler Angela Merkel i Berlin for at tale om alle mulige andre ting. Men man kan godt tænke sig, at de har udvekslet nogle bemærkninger om specielt migrationspagten.
Efter den opblussende debat kan der meget vel være en nervøsitet hos begge for, at kravene om at holde sig uden for pagten vinder styrke i de to lande.
I Tyskland har en politisk nøglespiller, nemlig udviklingsminister Peter Ramsauer, sendt en bredside mod migrationspagten.
Som omtalt i Den Korte Avis siger Ramsauer, at pagten vil betyde ”en fuldkommen udhuling og omfortolkning af den tyske asylret”. Ifølge ministeren åbner den ”døren på vid gab for flygtningestrømmen til Europa”.
Debat i Forbundsdagen – og i Folketinget?
Den politiske utilfredshed med pagten er nu blevet så stærk, at man i huj og hast har arrangeret en debat om den i Forbundsdagen inden topmødet i Marokko, hvor pagten skal vedtages.
Her ser der ud til at komme en afstemning om et beslutningsforslag.
Det ville i høj grad være på sin plads, hvis Folketinget tilsvarende havde en samlet debat om migrationspagten, inden regeringen skal komme med den endegyldige danske melding.
Tilsyneladende har regeringen betragtet Danmarks tilslutning til migrationspagten som noget af en rutinesag. Man fulgte bare med strømmen og gjorde, hvad man plejer at gøre i den slags sager.
Der kom indvendinger fra Dansk Folkeparti. De fik dog ikke regeringen til at ændre kurs. Men nu vokser presset.
Afklaring i god tid
Asylpolitik er blevet et af de største og mest omstridte emner på den politiske dagsorden. Og befolkningens flertal har bevæget sig stadig længere i retning af en kritisk holdning til massetilstrømningen og krav om en stram udlændingepolitik.
De politisk korrekte holdninger, som præget migrationspagten, findes efterhånden kun i begrænsede miljøer i Danmark: journalister, akademikere, kulturdebattører, skolelærere, annoncesælgere og visse erhvervsorganisationer.
Regeringen tager for ofte bestik efter netop disse ret snævre miljøer. Det gælder også i forhold til migrationspagten.
Men den risikerer, at den bredere folkelige modstand vokser og for alvor slår igennem meget tæt på FN-topmødet i december. En sådan situation kan blive besværlig at håndtere.
Det taler for, at man sørger for at få en åben debat i Folketinget i god tid – ligesom tyskerne. En debat, hvor regeringen giver en klar og principiel begrundelse for, at man vil have Danmark med i migrationspagten.
Det kunne være nyttigt for politikerne, oplysende for borgerne og befriende for den politiske debat.
