En stor succes bærer ofte kimen i sig til sin egen undergang. Det er nu også ved at ske for gymnasiet.
Det almene gymnasiums succes har for længst fået de andre gymnasiale uddannelser til at smykke sig med lånte fjer. Det hedder nu hf-studenter, tekniske studenter og handelsstudenter, og huen er den samme bortset fra farven på borten.
Erhvervsskolerne har længe søgt at vinde land ved at efterligne gymnasiet. Det har ført til en akademisering af deres uddannelser, som er en af grundene til erhvervsuddannelsernes rekrutteringsproblemer.
Voldsom skævvridning
Gymnasiet er i stigende grad blevet opfattet som en fortsættelse af folkeskolen. Den ligner folkeskolen mest, og den har været bedst til at lefle for ungdomskulturen. Det har ført til en voldsom vækst i søgningen til gymnasiet.
Hvis man tager alle fire gymnasiale uddannelser tilsammen, er søgningen nu oppe på 74 procent af en ungdomsårgang – det er mere en syvdobling på 50 år – mens kun 19 procent søger ind på erhvervsuddannelserne – det er et fald fra 31 procent på 10 år.
Konsekvensen af denne skævvridning af tilgangen til ungdomsuddannelserne er blevet, at hen ved 10 procent nu tager en erhvervsuddannelse oven på en studentereksamen.
Det er et helt unødvendigt tidsspilde for de unge og et ressourcespil for samfundet, som har rigeligt brug for disse penge til forbedringer af uddannelsen for de unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.
Styrkelse af erhvervsuddannelserne
Derfor er det på høje tid, at Folketinget gør noget effektivt for at regulere adgangen til ungdomsuddannelserne, og det er der heldigvis nu lagt op til. Et af forslagene er at kræve, at en ansøger til erhvervsuddannelserne skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen, dvs. mindst fået karakteren 02, for at blive optaget.
Det er der god mening i, men det er en forudsætning,
– at der er tilstrækkelige og attraktive tilbud til de unge, der er mere praktisk end bogligt begavede, og som ikke har opnået mindstekarakteren. Mange af disse unge har hidtil kunne blive glimrende håndværkere alligevel, og det vil de fortsat kunne blive, de skal blot uddannes på en anden måde. Endnu bedre ville det være, hvis sådanne tilbud begyndte tidligere end 9. klasse.
– at folkeskolens faglige niveau hæves markant, så der ikke længere er hen ved en femtedel af eleverne, der efter 9 eller 10 år i Folkeskolen ikke har lært at læse, skrive og regne.
– at tilgangen til gymnasiet reduceres. Gymnasiets faglige niveau er faldet på grund af gymnasiereformen fra 2005, men også fordi der optages alt for mange umotiverede og uegnede elever.
Taxameterordningen – gymnasiets forbandelse
Man gør disse elever en bjørnetjeneste ved at lade dem komme i gymnasiet, hvor de spilder deres tid. Samtidig skaber det problemer for undervisningen i gymnasiet og får skolerne til at sænke det faglige niveau for at få de svage gennem gymnasiet.
Det gør de ikke bare af et godt hjerte. De gør det også, fordi det koster kassen ikke at gøre det. Det skyldes taxameterfinansieringen af gymnasiet, som indebærer, at en skole mister omkring 150.000 kr., hvis én elev forlader skolen ved juletid i 1.g.
Derfor er det et særsyn, at en elev ikke får sin studentereksamen, uanset det reelle faglige niveau. Det er næppe heller tilfældigt, at 30 gymnasier i perioden 2007-2011 har haft et overskud 586 millioner kroner.
Bureaukraterne i Finansministeriet og Undervisningsministeriet har tilsyneladende ingen forståelse for simple psykologiske mekanismer, men indfører en finansieringsordning, som de forestiller sig vil bringe de unge hurtigere gennem uddannelserne, men som har den konsekvens, at skolerne straffes for at fastholde uddannelsens faglige niveau. Et perverst incitament, hedder det vist.
Langt højere adgangskrav til gymnasiet
Gymnasiet er og skal være en boglig uddannelse, der er almendannende og studieforberedende. Det kan den ikke være med 74 procent af ungdomsårgang i gymnasiet.
Gymnasieskolernes rektorer siger selv, at der er 2-3 elever i hver klasse, der ikke burde gå der. Det svarer til hen ved 10 procent. Det er et alt for konservativt skøn. Det er betydeligt flere, der ikke burde optages, hvis man skal kunne genskabe et fagligt niveau, der gøre uddannelsen reelt studieforberedende.
Det opnår man kun ved at stille markant højere krav til boglige evner og kundskaber ved optagelsen.
At nøjes med at stille krav om, at ansøgere skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen, dvs. fået karakteren 02 i disse to fag, er at gøre grin med borgermusikken. Det er et absurd lavt krav, og i så fald er det bedre at lade være.
Hvis der skal være mening med det, og hvis der skal ske en omfordeling mellem ungdomsuddannelserne, må man kræve, at ansøgere udover en parathedserklæring også skal have bestået folkeskolens prøver i dansk, matematik, historie, engelsk samt tysk/fransk eller fysik/kemi med et gennemsnit på mindst 7.
Et uafhængigt nævn
Hvis der skal være en appelmulighed, dur det ikke at overlade det til gymnasierne. Det vil svare til at sætte ræven til at vogte får. I dag bliver cirka halvdelen af de elever, der ikke har kunnet få en uddannelsesparathedserklæring i folkeskolen, optaget af gymnasierne alligevel. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan folkeskolerne må reagere på denne praksis.
Gymnasierne vil fortsat have en alt for stor økonomisk interesse i at optage så mange elever som muligt. I stedet må man etablere et nævn, der er uafhængigt af gymnasierne, til at gennemføre de prøver og/eller samtaler, der er nødvendige for at kunne tage stilling til, om elever, der ikke opfylder de formelle kvalifikationskrav, alligevel kan optages i gymnasiet.
Noget lignende kunne man gøre for ansøgere til erhvervsuddannelserne, der ikke opfylder karakterkravene, men det skal naturligvis ikke være det samme nævn, som gymnasienævnet.
