Ekspert: Rystende afsløring af, hvor dårligt det står til med matematik i gymnasiet – og af reaktionerne på det

Institut for Naturfagenes Didaktik har netop offentliggjort en rapport om matematik i gymnasiet. Det er spændende, men også chokerende læsning. Rapporten er bestilt af Undervisningsministeriet på baggrund af de problemer, mange unge har med faget matematik.

 

Der bliver noget at se til for Undervisningsministeriet, hvis de vælger at gøre noget ved de meget alvorlige problemer, rapporten påpeger. Man kan undre sig over, at rapporten er blevet fremlagt så stilfærdigt, og at den ikke har fået omtale i pressen. Bliver det mon igen spildte Guds ord på Ballelars?

 

Gymnasieelever uden viden

Kort sagt står der i rapporten, at gymnasiet optager et stort antal elever fra folkeskolen uden faglige forudsætninger i matematik, og at der derfor er en meget stor faglig spredning i matematiktimerne.

 

Rapporten påpeger endvidere, at gymnasiets elever går op til eksamen med prøver, der snarere viser tekniske færdigheder end matematisk forståelse, at en fjerdedel af eleverne dumper ved eksamen i matematik på B-niveau, og at en tredjedel af de nyansatte matematiklærere ikke har de nødvendige kvalifikationer til at undervise i matematik i gymnasiet.

 

Så kan det vist ikke siges tydeligere.

 

Ifølge rapporten peger matematiklærerne i gymnasiet på de meget store problemer, der opstår for undervisningen p.g.a. den markante spredning i elevernes faglige niveau på det enkelte hold.

 

Mange elever kommer ikke bare med utilstrækkelige forudsætninger fra folkeskolen, de mangler også motivation og deres arbejdsindsats er alt for ringe, hvilket bl.a. giver sig udtryk i manglende aflevering af skriftlige opgaver og i afskrivning og andre former for snyderi.

 

Rapporten bekræfter altså, at alt for mange elever uden de nødvendige faglige forudsætninger optages i gymnasiet. Det behøver man sådan set ikke at undre sig over.

 

Skolerne får nemlig penge efter hvor mange elever, de optager, og når skolen står til at få en kvart million kroner for hver elev, der optages, skal der meget til, før de afslår optagelse, selv om en elev rettelig hører hjemme i en anden uddannelsessektor.

 

Pengene forfalder ganske vist kun i fuldt omfang, hvis eleverne gennemfører gymnasieuddannelsen, men det gør de så også, selv om det faglige niveau ikke er tilstrækkeligt. Det har skabt en karakterinflation, der gør eksamensresultaterne upålidelige, og det forklarer måske også, hvorfor skolerne ikke insisterer på, at eleverne skal aflevere alle skriftlige opgaver, og at de ser gennem fingre med snyderi og plagiat.

Læs også
Ekspert slår alarm: Gymnasier er i fuld gang med at afskaffe karaktererne – vil Venstre løbe med på den udvikling?

 

Manglende støtte fra ledelsen

Rapporten viser, at lærerne ikke altid føler, at de bliver bakket op af skolens ledelse i plagiat- og snydesager, men undervisningsministeriet er heller ikke uden skyld i den manglende konsekvens i behandlingen af disse sager.

 

Den store spredning i det faglige niveau, i motivationen og i arbejdsindsatsen er særlig tydelig på B-niveau i matematik, hvor den skaber dårlige vilkår både for de fagligt dygtige og de fagligt dårlige elever. Selv om de faglige krav blev sænket ved gymnasiereformen af 2005, er der alligevel hen ved 25% af eleverne, der dumper ved eksamen, hvortil kommer de elever, der bare lige kryber op over den ligeledes sænkede dumpekarakter.

 

Rapporten foreslår, at ministeriet overvejer muligheden af en niveaudeling af eleverne, og at der indføres en adgangsbegrænsning til de højere matematikniveauer gennem en skriftlig prøve efter 1.g. Det er der god fornuft i. Den tidligere undervisningsministers forslag, om at alle elever skal have matematik på B-niveau, vil derimod mangedoble problemerne for undervisningen. Endnu bedre ville det være at genindføre en deling efter evner og interesser allerede ved indgangen til 1.g.

 

Teknik og hjælpemidler frem for viden

Rapporten fremhæver, at de skriftlige prøver i al for høj grad lægger op til, at eleverne trænes i skabelonbesvarelser med brug af tekniske hjælpemidler i stedet for, at de opnår en egentlig matematisk forståelse og bevidsthed. Rapporten foreslår derfor, at der udvikles nye, mere begrebsorienterede opgavetyper, og at større dele af eksamen bør foregå alene med brug af blyant og papir.

 

Det svarer just ikke til de herskende vinde på det pædagogiske parnas, der ser alle problemers løsning i øget brug af IT. Man må så håbe, at ministeriet ved udarbejdelsen af nye prøvetyper ikke benytter sig af chancen til at sænke det faglige niveau, sådan som man gjorde, da gymnasiereformen af 2005 blev indført.

Læs også
Undervisningsminister mener, at der ikke er de store problemer med fagligheden i skolen – det udløser skarp kritik fra en ekspert

 

Dengang sagde ministeriets fagkonsulent i matematik lige ud, at man havde sænket kravene, for hvis man havde fastholdt det tidligere faglige niveau, ville dumpeprocenten blive 20-30% – men det blev den altså alligevel trods de sænkede faglige krav. Skal vi have en gentagelse af det?

 

Den manglende sammenhæng i uddannelsespolitikken ses ikke bare mellem folkeskolen og gymnasiet med to meget forskellige kulturer. Den ses også tydeligt i uddannelsen af matematiklærere. Gad vide, hvad universiteterne og de to ministerier har tænkt på, da matematiklæreruddannelsen på universiteterne blev fastlagt?

 

Hvordan kan det ske

Hvordan kan det gå til, at man laver en matematikuddannelse, der ikke giver de studerende de nødvendige faglige forudsætninger til at undervise i gymnasiet? Og hvordan kan det gå til, at rektorerne kun i beskedent omfang sørger for at sende matematiklærere på efteruddannelseskurser for at give dem de kvalifikationer, de ikke har med fra universiteterne?

 

Og hvordan kan det være, at disse lærere overhovedet er blevet ansat i gymnasiet. Rektorerne har kun i sjældne tilfælde forudsætninger for at vurdere en ansøgers faglige kvalifikationer, hvorimod de har en meget menneskelig tilbøjelighed til at springe over, hvor gærdet er lavest. Det var en alvorlig fejl, at undervisningsministeriet i misforstået decentraliseringstrang overlod kompetencen til at godkende lærernes faglige forudsætninger til rektorerne. Den bør føres tilbage til ministeriets fagkonsulenter.

 

Matematik er, som rapporten fremhæver, en vital og central del af dansk uddannelse, men faget er blevet et stedbarn i uddannelsespolitikken uanset skåltalernes floromvundne ord. Folkeskolens selvforståelse og fokus på de bløde værdier, gymnasiereformen og gymnasiernes uhæmmede optag af elever uden motivation og evner til at lære matematik samt universiteternes uddannelse af lærere uden de nødvendige matematiske kvalifikationer har betydet, at matematikfaget er i krise. Hvad vil de to ministerier gøre ved det?

 

Læs også
Gymnasieeleverne fik besked på at lukke computeren i timerne – det havde en fantastisk virkning

Uffe Gravers Pedersen er tidligere undervisningsdirektør

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…