Regeringens jagt på grøn omstilling er meget dyr og vil reducere dansk velstand. Energiminister Rasmus Helveg Petersen erkender også, at vi i mange år endnu vil være afhængig af kul, olie og gas, og han støtter fortsat dansk olieboring men mener, det er en parentes i dansk energi-historie.
Skifergas kunne måske øge dansk forsyningssikkerhed og gøre os uafhængig af russisk gas.
Den nye svenske regering med miljøpartiet overvejer tilsyneladende at nedlægge de svenske atomkraftværker – ved at give dem så dyre afgifter, at de nedlægger sig selv.
Som i Tyskland kan miljøpartiet risikere at ødelægge miljøet, da der ved en sådan omlægning vil blive brugt flere fossile brændsler. I Tyskland er det blevet brunkul. Med stigende befolkningstal og med de fattige landes øgede behov, vil vedvarende energiformer som vind og sol være ganske utilstrækkelige.
I Danmark overvejer man at bore efter skifergas i Nordjylland i erkendelse af, at vedvarende men ustabile energikilder som vind og sol ikke kan dække behovet.
Skifergas i USA
Brugen af skiftergas kom først på tale i USA. Her kom det som en overraskelse, at USA på kort tid kunne reducere sin udledning af CO2. Reduktionen skete ikke ved at reducere forbruget.
Reduktionen skete ved overgang fra kul og olie til skifergas – såkaldt fracking, som i USA er blevet det nye Klondike eventyr for de implicerede, dvs. ejerne.
Man kunne blive rig på kort tid, og det er jo det, sagen drejer sig om.
Skifergas udleder ca. en trediedel af CO2 sammenlignet med kul og olie, og det betyder noget, når man har et stort forbrug.
Det lyder jo umiddelbart positivt. Men der er en række problemer ved brugen af skiftergas. Det har Hans Erik Michelsen påpeget. Hans Erik Michelsen er cand.polyt, M.Sc.(Nuclear/Electrical) og tidligere medarbejder ved Risø.
Grundvandet
Han siger:
”Danmark planlægger at gå ned i 4 kilometers dybde for fracking, og det er et par kilometer under grundvandet. Der er derfor kun lille risiko for, at fracking-vandet med sand og kemikalier forurener grundvandet et par kilometer højere oppe. Men på vej 4 km ned under ekstremt tryk, vil der altid være utætheder i rørene, og her kan giftigt vand undslippe i alle højder.
Stort vandforbrug
Hver fracking bruger 5 til 50 millioner liter vand. Så meget vand kan det være svært at skaffe, så man tænker her i Danmark at bruge havvand. Der vil være en konstant strøm af tankbiler med vand, brændselsolie, kemikalier og boremateriale til og fra borestedet – til stor gene for naboerne.
Det vil tage ca. 400 tankbiler og andre lastbiler pr. boring. Af de ca. 600 forskellige kemikalier, der bruges, er flere kræftfremkaldende. Én fracking boring kan behandles op til 20 gange, før det ikke kan betale sig mere at få gas op. Så regn selv ud, hvor meget vand og kemikalier det betyder. Fx bruges der mellem 100.000 og 250.000 liter kemikalier pr. gang.
Ikke den store betydning for CO2 udledningen
Det vil ikke betyde ret meget for CO2 i luften, da den skifergas vi måtte få op her i Danmark vil erstatte den borede gas fra Nordsøen. Vi laver meget fracking i Nordsøen allerede for at få olie og gas op! Vi kunne sælge gassen fra Danmark her i Europa, men det vil så blot erstatte noget af gassen fra Rusland. Så at erstatte gas med gas giver ingen ændring i CO2. Der udslipper næsten altid metan fra hullet og fra spildevandet, altså CH4, som også er en drivhusgas.
Det tager cirka 3 måneder at forberede en brønd. Det betyder øget trafik, masser af støj, og masser af produktions udstyr. Der efterlades i gennemsnit op til halvdelen af vand/kemikalie blandingen i hullet, når man er færdig. Det brugte vand, man suger op sammen med gassen, lader man (i USA) fordampe op i luften. Det vil man sikkert også gøre i Danmark. Det vil så forurene luften i omgivelserne, lave syreregn lokalt, lugtgener osv.
Andre vilkår i USA
Hvorfor vil man så gøre det i Danmark? Simpelthen, fordi energi er penge i statskassen. Det er fordelen. Det vil ikke erstatte kulforbruget ret meget, da energibehovet stadig stiger.
USA er så stort og tyndt befolket sammenlignet med Europa. Derfor betyder det ikke noget videre, at store områder henlægges til fracking og ødelægges. Den går ikke i vores verdensdel. Det er til gengæld tankevækkende, at på Klimamødet i New York fornyligt i FN blev ren atomkraft ikke nævnt overhovedet. Slet ikke thorium. Man vil åbenbart gerne i politikerkredse have fracking med alle de problemer, det afstedkommer. Men man vil ikke have atomkraft!
I Danmark blev der i 2013 udledt 40.222 ton CO2 (EU tal), hvilket er en stigning på 6,8% i forhold til året før. Danmark ligger således i spidsen blandt EU-landene for stigning i CO2, hvor de fleste andre lande havde et fald.
Det er direkte pinligt – og forhåbentlig en parentes i dansk energihistorie.
Jonna Vejrup Carlsen, www.global-alarm.dk
