Hæslige forvrængninger
Der er folketingsvalg 5.6. Derfor diskuterer man meget, hvad medierne skriver. Men det handler også om det de ikke skriver.
Hæslige fortielser
Hvis der var noget ved medierne, kunne de passende have brugt spaltepladsen på at henlede danskernes opmærksomhed på, at vi for indeværende i al stilfærdighed og ubemærkethed befinder os i et paradigmeskift, hvad angår vores udenrigspolitik.
Vi er sammen med resten af EU ved orientere os væk fra USA, mens vi aktivt støtter en terroristisk slyngelstat som Iran og dets affilierede samarbejdspartnere som Rusland, Tyrkiet og Syrien.
Bevægelsen tog rigtig fart, da vi sammen med resten af EU i maj 2018 afviste at støtte USA’s opsigelse af den nukleare aftale med Iran.
Det Iran , der siden 2015 havde tilladt Iran at sælge sin olie, udbygge sine proxykrige i Libanon, Syrien og Yemen og udbygge dets militære potentiale.
Det var imod al fornuft, at vi sammen med EU undsagde USA i 2018, men vi gjorde det alligevel, for vi havde sat automatpiloten til og navigerede efter den naive og forudfattede antagelse, at Trump var idiot, hvorfor det nok var klogt at gøre det modsatte af, hvad han gjorde.
INSTEX
EU har så siden i januar 2019 i Paris oprettet INSTEX (Instrument in support of trade exchanges), der skal facilitere EU’s handel med Iran og omgå de amerikanske sanktioner mod landet. Det er så illoyalt overfor USA, så man kan sige, at vi nu sammen med det øvrige EU har taget skridtet fuldt ud og befinder os i en direkte konfrontation med USA.
Kender vi selv vores udenrigspolitiske interesse?
Men er det virkelig vores interesse at foretrække det terroristiske Iran og dets allierede som Rusland, Tyrkiet og Syrien frem for USA?
Også selv om vi synes, at Trump er dum. Hvordan kan vi så meget som overveje at give støtte til disse terroristiske mullaher?
De krænker deres egen befolkning i en uhyrlig grad, de bruger åbenlyst EU’s territorium til attentater mod deres dissidenter, mens de samtidig i Tyskland bevidst arbejder på at skaffe teknologi så de kan forsætte deres produktion af våben og kærnekraft. Mød vores nye venner!
Skal vi slet ikke tale udenrigspolitik?
Mig bekendt er der ind til nu i valgkampen intet parti, der har problematiseret og debatteret dette tavse brud med fortidens udenrigspolitik.
Men er vi som vælgere trygge ved tanken om, at vi i Europa forbindelse med en evt konfrontation Rusland kan risikere at stå uden for den amerikanske interessesfære? Synes vi virkelig, at det er i sin orden, at vi nu støtter Iran fremfor USA?
Det burde medierne problematisere og belyse, så befolkningen fik mulighed for at spørge til dets repræsentanters holdning til disse helt afgørende og fortiede forandringer.
Svend Lindhardt
