Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

Arkivfoto

Donald Trump har for en tid indstillet sin kampagne mod chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell. Centralbankens rentepolitik og bankens overvejelser om at lette balancen for nogle af de store obligationsbeholdninger, der er opbygget i perioden med lempelig pengepolitik, fik ellers skyld for at hæmme det økonomiske opsving i USA. Trump har derfor presset på for at få den amerikanske centralbank til at sætte renten markant ned, men banken har udtalt, at den afventer mere sikre tegn på aftagende vækst, og eventuel øget arbejdsløshed.

 

Nu overvejer præsidenten at stimulere den amerikanske økonomi med skattelettelser. Reaktionen er ikke udeblevet og kritikken fra især demokrater hagler ned over Trump.

 

Den amerikanske økonomi ellers i ganske god gænge

Det store billede er da også, at den amerikanske økonomi er i ganske god gænge. Arbejdsløsheden er den laveste i de sidste 50 år, og forbrugernes optimisme er usvækket. Alligevel har udsigterne til handelskrig, vaklende økonomier i Europa og Latin Amerika og den nylige vending af afkastkurven skabt en frygt for recession.

 

Donald Trump har givet udtryk for at økonomien er i fin form, men han har samtidig bekræftet, at han overvejer ”forskellige skattereduktioner”.

 

Hvilke skatter kan komme på tale?

En mulighed er midlertidig at nedsætte lønsumsafgiften (pay roll tax). I USA beskattes lønindtægter op til 132.900 $ med 6,2 pct. til finansiering af socialbidrag og 1,45 pct. til finansiering af sygesikring (Medicare).

 

Fordelen er at en nedskæring umiddelbart vil forøge amerikanernes disponible indkomster. Bagsiden er naturligvis en forøgelse af det offentlige budgetunderskud.

 

En anden mulighed, som angiveligt overvejes af Donald Trump en nedsættelse af kapitalvindingsskatten (capital gains tax). Det er især relativt velhavende investorer, der vil have gavn af en nedsættelse af kapitalvindingsskatten, og en præsidentiel nedsættelse ville givet blive anfægtet ved domstolene. Donald Trump har tilkendegivet, at han er bemyndiget ti at justere kapitalvindingsskatten uden at spørge Kongressen.

 

Bør finanspolitikken tage over fra pengepolitikken?

Trods kritikken må det medgives, at Trumps overvejelser om finanspolitiske lempelser ikke er helt hen i vejret.

 

To gange om året står den amerikanske centralbankchef skoleret i Kongressens to kamre og aflægger en pengepolitisk rapport. Over to dage bliver der stillet spørgsmål om hvad som helst og ofte i øst og vest uden nogen rød tråd. Det er præcis lige så kedeligt, som det lyder. Især når samtlige 59 medlemmer har fem minutter til at holde deres lille tale og måske huske at stille et spørgsmål.

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

 

Det er ikke længe siden, at centralbankchef Jerome Powell blev udsat for denne prøvelse.

 

Det vigtigste af alle spørgsmål drejede sig om, hvad vi har lært fra de seneste ti år om pengepolitikkens begrænsninger.

 

Powells svar var fuldstændigt klart: ”Det er ikke godt, når pengepolitikken har hovedrollen, endsige er den eneste på scenen i den økonomiske politik. Finanspolitik er meget kraftfuldt – mere kraftfuldt – og der er tider, f.eks. efter den finansielle krise, hvor du har brug for finanspolitikken til at løfte økonomien. Så det er ikke godt, når vægten alene ligger på pengepolitikken – og sådan bør det heller ikke være”.

 

Trump har da også allerede lempet finanspolitikken i USA. Bidraget til den økonomiske vækst fra offentligt forbrug og anlægs- og infrastrukturinvesteringer er klart på vej op og der er faktisk gennemført en nok så vidtrækkende ekspansiv skattereform. Trumps skattelettelser i 2018 forlængede opsvinget, og forbrugerne i USA bruger fortsat mange penge. Når Donald Trump er så optaget af fortsat vækst i den amerikanske økonomi hænger det naturligvis sammen med hans muligheder for genvalg i 2020. Præsidentens signaler om, at flere skattelettelser måske er på vej i 2020, bidrager til en positiv stemning på Wall Street og til at holde økonomien oppe og øge sandsynligheden for hans genvalg.

 

Hvad med finanspolitikken i Europa?

Den amerikanske diskussion om pengepolitik versus finanspolitik er om muligt endnu mere relevant i Europa.

 

Læs også
Erdoğans hasarderede leg med Amerika

I Europa er vi fanget i en fælde af for lave renter. Den afgående formand for ECB, italieneren Mario Draghi, har bebudet, at det kan blive nødvendigt med mere af det, der ikke rigtig har virket hidtil: endnu lavere renter og endnu flere opkøb af obligationer.

 

Det er overvældende sandsynligt, at resultatet vil blive det samme som hidtil: højere priser på fast ejendom og finansielle aktiver, men uden større effekt på den reale økonomi.

 

Man burde nok i højere grad se på finanspolitikken. Tyskland har overskud på de offentlige finanser, og gælden er nu reduceret til under 60 pct. af BNP. Tyskland har samtidig et efterslæb i investeringerne i fysisk og digital infrastruktur.

 

Det gælder også andre lande i Europa, og vi bliver nødt til at opprioritere investeringer i uddannelse og træning for at forblive relevante i en videnstung global økonomi.

 

Den nye chef for ECB, Christine Lagarde, er i den enestående situation, at hun også har prøvet at styre pengekassen i det franske finansministerium. Hvad man i Europa har brug for, er en pakkeløsning, hvor Tyskland forpligter sig til en stor investeringspakke, og ECB hæver renten, så man ikke længere får betaling for at låne penge.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…