I sidste uge blev der kun registreret 36 asylansøgere herhjemme – det viser opgørelsen fra Udlændingeministeriet. Det er sjette uge i træk, at der er registreret under 100 asylansøgere.
Samtidig fortæller lederen af EU’s grænseagentur Frontex, at asylpresset på Europa fortsætter, og at det vil vokse yderligere.
Men i øjeblikket når altså kun få af de mange asylansøgere frem til Danmark.
Det skyldes ikke primært den danske udlændingepolitik, selv om den nok også har ydet et vist bidrag til opbremsningen.
Hovedårsagen til, at de danske asyltal er faldet kraftigt i forhold til sidste del af 2015, ligger i lukningen af den såkaldte Balkan-rute.
Grænsehegn
I slutningen af 2015 og begyndelsen af 2016 besluttede en række lande på egen hånd at lukke af for den voldsomme asylstrøm, der gik gennem Balkan, videre gennem Østrig og op til de nordeuropæiske lande, herunder Danmark.
Lukningen af Balkan-ruten blev fuldbragt, da der blev bygget et grænsehegn mellem Grækenland og Makedonien.
Lederen af grænseagenturet Frontex, Fabrice Leggeri, siger mandag i et interview med den tyske avis Die Welt: Lukningen af Balkan-ruten var ”det afgørende spring” til at få asyltallet bragt ned.
Da EU i marts lavede sin aftale med Tyrkiet, havde denne lukning af Balkan-ruten allerede bragt asyltallet kraftigt ned.
Vil nødigt indrømme det
Men mange danske politikere og debattører vil nødigt indrømme, at asyltallet hos os først og fremmest blev bragt ned, fordi grænserne på Balkan blev lukket mere eller mindre ned for asylstrømmen. Man indførte en særdeles skrap national grænsekontrol.
Forleden søgte Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm således at forklare TV2’s seere, at det var EU’s aftale med Tyrkiet, der lukkede Balkan-ruten.
Men da EU lavede sin aftale med Tyrkiet, var Balkan-ruten for længst blevet lukket af en stribe handlekraftige lande, der tog kontrol over deres egen skæbne.
Det var ”det afgørende spring”, som Frontex-chef Leggeri udtrykker det. Tyrkiet-aftalen var kun et yderligere bidrag.
Leggeri gør det samtidig klart, at asylpresset langt fra er bragt under kontrol én gang for alle. Tværtimod vil stadig flere mennesker forsøge at komme ind i Europa og videre op nordpå.
Men lukningen af Balkan-ruten skabte altså et stærkt bolværk, som indtil videre har gjort det langt sværere at nå Danmark. Uden dette bolværk ville mange flere migranter være strømmet til Danmark.
Manden, man ikke vil tale om
Danske politikere og debattører har særlig svært ved at anerkende, hvem der gik forrest med at få bremset asylstrømmen op gennem Balkan.
Det var Ungarns ministerpræsident Viktor Orbán. Han lod i efteråret 2015 et hegn opføre ved Ungarns grænser til Serbien og Kroatien.
Hegnet udløste dengang et voldsomt hysteri i politisk korrekte kredse. Men det virkede. Og det satte gang i den proces, der er hovedårsagen til, at Danmark nu modtager langt færre asylansøgere.
Det taler man bare ikke om. Orbán er af forskellige grunde en meget ildeset herre i EU-politiske kredse. Samtidig er man ikke glad for at skulle indrømme, at Orbáns håndfaste metoder har bidraget kraftigt til det fald i asyltallet, som selv Angelas Merkel nu praler af.
Men Orbán viste en handlekraft, som andre europæiske politikere manglede. De har været mere optaget af at tage sig pæne ud end af at gøre, hvad der var nødvendigt for at sikre Europa.
Erdogan truer
Nu synes dette mønster at gentage sig.
Europas politikere, med Merkel i spidsen, diskuterer hændervridende, hvad man dog skal stille op med Tyrkiet og dets tyranniske islamistiske leder Erdogan.
Man er mildt sagt kritisk over for hans politiske fremfærd. Men samtidig har Merkel lagt hele EU’s fælles asylpolitik i hænderne på Erdogan. Han skal ifølge Merkel sørge for, at asylansøgerne ikke kommer til EU – mod store politiske indrømmelser og kontant betaling fra EU.
Erdogan fornemmer tydeligt EU’s rådvildhed og afmagt, og det får ham til at puste sine krav op over for EU.
Det bliver ledsaget af trusler om, at Tyrkiet igen vil lade asylansøgere strømme til Europa, hvis EU ikke makker ret.
Man vil gerne tage æren
Kun én EU-leder viser handlekraft over for Tyrkiets trusler. Det er Viktor Orbán. Han er på det helt jordnære plan gået i gang med at forberede sig på den mulighed, at Tyrkiet igen åbner for asylstrømmen til Europa.
Det gør han ved at udbygge Ungarns grænsehegn, så det bliver til en ”uovervindelig vold”, der skal kunne bremse flere hundrede tusind mennesker på én gang.
En række østeuropæiske ledere er på bølgelængde med Orbáns kontante tilgang. Men i det vestlige Europa forsøger man at lade, som om han ikke eksisterer.
Politikerne i det vestlige EU har ganske vist ikke noget brugbart bud på, hvad man skal stille op, hvis Tyrkiet igen åbner for strømmen. Ligesom man ikke havde noget brugbart alternativ til lukningen af Balkan-ruten.
Man sælger sig selv til Erdogan. Men man vil ikke tale om Orbáns planer. Og man vil slet ikke bakke op om dem.
Til gengæld vil man meget gerne lade politikere som Orbán gøre det grove arbejde, så man kan få begrænset asylstrømmen og tage æren for det hos sine vælgere.
