Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

Udover problemer med kriminalitet udgør asylansøgere også en stor økonomisk belastning for det danske samfund.

Deres ansøgninger om asyl og familiesammenføring skal behandles. Det betyder aflønninger til Udlændingestyrelsens ansatte.

Sidste år løb alene Udlændingestyrelsens udgifter til ansatte således op i 268,6 millioner kroner, medens styrelsens samlede udgifter inklusive løn løb op i 753,8 millioner kroner

Men de tal dækker langt fra samtlige udgifter i forbindelse med asylansøgere.

Tværtimod.

I Kriminalforsorgens budget indgår udover sagsbehandling udelukkende udgifter til vedligeholdelse af asylcentrenes bygninger, betaling af el med videre.

Regnes asylcentrenes driftsudgifter med, bliver beløbet mildt sagt astronomisk.

Over tretten milliarder kroner på blot fire år

Det er som nævnt Udlændingestyrelsens opgave at behandle asylansøgninger, ansøgninger om familiesammenføring med videre, samt at vedligeholde asylcentrenes bygninger, betaling af el, med videre.

Til de opgaver har Udlændingestyrelsen i perioden 2014 – 2017 haft ordinære driftsomkostninger inklusive personaleudgifter på i alt 4,9 milliarder kroner.

Men i samme perioden, altså fra 2014 og til og med 2017 har driften af asylcentrene kostet 8,4 milliarder kroner.

Læs også

Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

Altså alt i alt lidt over 13 milliarder kroner på blot fire år.

Over fyrre tusinde asylansøgere indkvarteret

Når 2018 ikke er er med her, skyldes det, at det endnu ikke er muligt at få et samlet beløb for selve driften af asylcentrene.

Tallene på det område fremgår af Integrationsministeriets publikation, ”Tal og fakta på udlændingeområdet”, og 2018-udgaven er endnu ikke udkommet.

Men fra perioden 2014 og til og med 2017 har ikke færre end helt præcist 42.552 asylansøgere været indkvarteret på landets asylcentre, hvor antal og udgifter samt Udlændingestyrelsens driftsomkostninger har fordelt sig således:

2014: Udlændingestyrelsens ordinære driftsomkostninger: 842,8 millioner kroner

Læs også

Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

Driften af i alt 66 asylcentre med 5.278 beboere ved årets udgang: 1,6 milliarder kroner.

Samlet asyludgift i 2014: 2,4 milliarder kroner

2015: Udlændingestyrelsens ordinære driftsomkostninger: 1.5 milliarder kroner.

Driften af 94 asylcentre med 17.145 beboere ved årets udgang: 2,2 milliarder kroner.

Samlet asyludgift i 2015: 3,7 milliarder kroner.

2016: Udlændingestyrelsens ordinære driftsomkostninger: 1,6 milliarder kroner.

Læs også

Asylansøger anholdt for voldtægt af 16-årig pige – antallet af asylansøgere dømt for voldtægt er steget markant gennem de sidste fem år

Driften af 55 asylcentre med 9.365 beboere ved årets udgang: 3,0 milliarder kroner

Samlet asyludgift i 2016: 4,6 milliarder kroner.

2017: Udlændingestyrelsens ordinære driftsomkostninger: 1,0 milliarder kroner.

Driften af 25 asylcentre med 2.750 beboere ved årets udgang: 1,6 milliarder kroner

Samlet asyludgift i 2017: 2,6 milliarder kroner.

Alt i alt søgte 45.874 personer asyl i Danmark i perioden 2014 – 2017, og af dem fik de 27.196 bevilget asyl og dermed midlertidig opholdstilladelse.

Læs også

Seks kvinder blev myrdet af asylansøgere, der aldrig burde have været i landet

Asylstrømmen går nu uden om Danmark

Der kan vist ikke herske megen tvivl om, at Danmark takket være Dansk Folkepartis tilkæmpede asylstramninger er havnet langt nede på asylansøgernes liste over lande, hvor livslang og god forsørgelse venter

Tallene taler deres eget tydelige sprog.

Medens i alt 21.502 personer søgte asyl i Sverige i 2018, var det tilsvarende antal asylansøgere i Danmark nede på 3.559 personer.

Her i årets to første måneder er det svenske asyltalt oppe på 3.534, altså næsten lige som mange, som søgte asyl i Danmark i hele 2018.

Til sammenligning har blot 420 personer søgt asyl i Danmark i løbet af januar og februar i år.

Om denne udvikling skal fortsætte, eller om Danmark i lighed med Sverige, atter skal være attraktiv for asylansøgere, det afhænger nu af det kommende folketingsvalg.