I Tyskland har den socialdemokratiske Friedrich-Ebert-Stiftung gennemført en større undersøgelse af befolkningens politiske holdninger.
Et af de centrale temaer i undersøgelsen drejer sig om tyskernes holdninger til asylansøgere. Resultatet er en våd klud i ansigtet på de politisk korrekte kræfter.
Da forbundskansler Angela Merkel i 2015-16 åbnede for massetilstrømning af asylansøgere fra især muslimske lande, reagerede 49,5 af befolkningen kritisk over for asylansøgerne – ifølge en tidligere undersøgelse fra Friedrich-Ebert-Stiftung i 2016.
Siden har der blandt politikere og meningsdannere været talt en del om, at holdningen til asylansøgere er blevet mere positiv, fordi tilstrømningen ikke længere er så voldsom.
Men skal man tro Friedrich-Ebert-Stiftungs nye undersøgelse er det stik modsatte tilfældet. Tyskerne er i dag endnu mere kritiske over for asylansøgere, end de var for nogle år siden.
Mener, at en stor del af asylansøgerne ikke er forfulgte
54,1 procent af de adspurgte tyskere har en kritisk holdning til asylansøgere.
I undersøgelsen måler man holdningen til to udsagn.
Det ene lyder: ”Ved vurderingen af asylansøgninger bør staten være generøs.”
Det andet udsagn lyder: ”De fleste asylansøgere er slet ikke forfulgte i deres hjemlande.”
De adspurgte kunne give fire svar i forhold til disse to udsagn. De rækker fra ”er overhovedet ikke enig” til ”er fuldstændig enig”.
Mange erklærede sig enige eller fuldstændig enige i, at asylansøgere ikke er forfulgte i deres hjemlande. Det er baggrunden for, at undersøgelsen konkluderer, at over halvdelen af tyskerne – 54,1 procent – er kritiske over for asylansøgere.
De stoler ikke på deres forklaringer, men regner med, at de har andre motiver til at komme til Tyskland – for eksempel økonomiske.
Dyb skepsis over for Merkel
Disse tal understreger, at der under overfladen ligger en dyb skepsis over for den slappe udlændingepolitik, som Angela Merkel har stået for.
Lige i øjeblikket er asylsituationen ikke så dramatisk, som den var i 2015-16. Derfor går folk heller ikke så meget på barrikaderne.
Men bag den lidt rolige overflade, er mange dybt kritiske. Jo mere asylansøgere og flygtninge fylder i den tyske hverdag, jo flere tyskere er tilbøjelige til at mene, at de ikke er reelt forfulgte.
Det har befolkningerne ikke bedt om
Noget tyder på, at det samme mønster findes i andre europæiske lande. På overfladen er der kommet mere ro omkring asylproblemerne. Men der skal ikke meget til, før kritiske og vrede reaktioner slår igennem.
Grundlæggende er mange europæere særdeles utrygge og utilfredse over de ændringer, der sker i sammensætningen af deres befolkninger. En stadig voksende andel har ikke-vestlig, især muslimsk baggrund.
Det er der ikke mange tyskere, danskere, hollændere osv., som har bedt om.
Derfor vil protesterne blive ved med at bryde igennem.
Dansk Folkeparti, Ny Borgerlige og Stram Kurs
Protesterne kan antage forskellige former.
I Danmark har Dansk Folkeparti fået stor indflydelse. Selv om partiet formentlig vil gå noget tilbage ved det kommende folketingsvalg, vil det efter al sandsynlighed fortsat have en vigtig rolle.
Samtidig slår nye protestpartier igennem.
Det gælder Ny Borgerlige, der ifølge meningsmålingerne står til at komme i Folketinget. Og det gælder Rasmus Paludans Stram Kurs, der skovler vælgererklæringer ind med en fart, så partiet formentlig kan opstille ved folketingsvalget.
Et opgør af historiske dimensioner.
Med jævne mellemrum drømmer de politisk korrekte om, at man nu er ved at få bugt med det folkelige oprør mod masseindvandringen fra især de muslimske lande.
Men gang på gang har det vist sig, at disse drømme går i stykker ved mødet med virkeligheden.
Befolkningerne ser en trussel mod deres kultur og værdier fra en ansvarsløs udlændingepolitik. Og den vil de ikke finde sig i.
Gang på gang ser det ud til, at politisk korrekte politikere får held med deres forehavende. Men gang på gang viser befolkningen sig parat til at slå tilbage.
Undersøgelsen fra Friedrich-Ebert-Stiftung giver endnu et eksempel på den folkelige modstand mod en fejlslagen udlændingepolitik.
Vi er vidne til et opgør af historiske dimensioner.
