Zelenskyj reagerer voldsomt på video, der angiveligt viser fanget ukrainsk soldat, der ryger en sidste cigaret, inden han bliver henrettet

En video har skabt voldsomme reaktioner.

 

På videoen ser man en ukrainsk soldat ryge en cigaret. Han råber “Længe leve Ukraine”.

 

En stemme kan efterfølgende høres sige “dø, kælling” på russisk, skriver Ritzau.

 

Videoen, der skulle vise en russisk henrettelse af en ukrainsk krigfange, er ikke bekræftet eller verificeret.

 

Videoen er omtalt i flere medier og har vakt international opstandelse. (TV2)

 

Nogle medier bringer videoen med en sløring af soldaten, som for eksempel DailyMail, som kan ses her.

 

Ukraine påbegyndte mandag en efterforskning af sagen, der ifølge landets statsanklager Andriy Kostin er tegn på Ruslands systematiske tilsidesættelse af international lov, skriver TV2.

 

Ukraines udenrigsminister kræver, at den internationale straffedomstol straks undersøger videoen, skriver DailyMail.

 

Ukraines præsident Zelenskyj har kommenteret videoen:

 

– Vi skal i fællesskab svare på hans udråb: Længe leve helten, længe leve heltene. Længe leve Ukraine. Vi vil finde morderne, siger han.


a

Del på Facebook