Terroren i Paris blev begået i islams navn. Men medierne gør alt for at ignorere eller nedtone den kendsgerning. Det samme sker i størstedelen af den politiske debat.
I USA vil præsident Obama ikke engang bruge begrebet islamisk terrorisme.
Hvis danskere havde myrdet løs i en ideologis eller en religions navn ville man have endevendt, hvordan myrderierne hang sammen med denne ideologi eller religion.
Men der gælder særlig politisk korrekte regler i forhold til islam.
Så nok flyder offentligheden i øjeblikket over med omtale af terror. Til gengæld skal man lede meget længe efter forsøg på at belyse, hvordan terroren hænger sammen med islam.
Denne tavshed er yderst problematisk. Både fordi undertrykkelse af fri debat i sig selv er dårlig. Og fordi resultatet bliver en alt for ringe forståelse af terroren og af, hvad der skal til for at bekæmpe den.
Et Koran-styret samfund
Jævnligt påstås det, at terroristernes ideer intet har med islam at gøre. Det er forkert. Terroristerne bygger på en meget bogstavelig læsning af passager i Koranen, og de har ingen problemer med at finde skriftsteder, som de kan citere.
De vælger de mest krigeriske dele ud og bruger dem som begrundelse for, at man skal bekæmpe de vantro med alle midler, herunder terror.
Men deres grundlag er altså, at man skal indrette samfundet efter Koranens regler. De ønsker et religiøst styret samfund, som adskiller sig fundamentalt fra det verdslige, demokratiske samfund vi har. Hos os er det ikke skriftsteder, men frie mennesker, der bestemmer, hvordan tingene skal være.
Målinger
Langt de fleste muslimer i den vestlige verden er imod Islamisk Stats terrorhandlinger. Men mange deler ønsket om et Koran-styret samfund.
En nylig dansk meningsmåling viser således, at fire ud af ti danske muslimer mener, at lovgivningen helt eller delvis skal bygge på Koranen. (Wilke/Jyllands-Posten)
I en stor europæisk undersøgelse mente to ud af tre muslimer, at shariaen (Koranens regler) står over samfundets love. (Wissenschaftzentrum Berlin für Sozialforschung)
Terroristernes modstand mod det vestlige pluralistiske demokrati deles således af et meget stort antal muslimer, der tager afstand fra at bruge terroren som våben.
Åndelig fødekæde
Dette er vigtigt at forstå. For det har nogle betydningsfulde konsekvenser:
I nogle muslimske kredse kan man finde en vis forståelse for Islamisk Stat.
Røster fra Grimhøj-moskeen i Aarhus har udtrykt en egentlig støtte til bevægelsen. Andre har nægtet at tage afstand fra den. Da TV2 Østjylland lavede en rundspørge blandt moskeerne i området, var der kun én moské, som ønskede at tage direkte afstand.
I bredere muslimske miljøer er der et væsentligt ideologisk fællesskab med terroristernes samfundssyn. De er fælles om at være imod det vestlige pluralistiske demokrati med dets personlige frihed og dets verdslige love.
Nogle muslimer, der opdrages til sådanne antivestlige og antidemokratiske holdninger, vil være mere modtagelige for terroristernes budskaber.
Ønsket om et Koran-styret samfund kan således fungere som en åndelig fødekæde til terrorismen.
Øget risiko
Heldigvis havner langt de fleste muslimer ikke der. Et stort flertal tager afstand fra terroren. Men for nogle bliver den antidemokratiske tanke om et Koran-styret samfund et afsæt for, at de tilslutter sig terroristerne eller i hvert fald får en vis sympati for dem.
Og de antidemokratiske holdninger er under alle omstændigheder et stort problem i sig selv.
I disse dage kan man endnu engang støde på den opfattelse, at alle muslimer, der ikke støtter terror, nærmest er liberale demokrater. Det er helt hen i vejret.
Man bliver ikke automatisk terrorist, fordi man er opdraget med ideen om et Koran-styret samfund – selvfølgelig ikke.
Men når man mener, at Koranens love bør stå over menneskers frie og demokratiske beslutninger, så er der øget risiko for, at man tiltrækkes af terroristernes budskab om, at de vestlige samfund må bekæmpes med alle midler.
Parallelsamfund og terror
Den offentlige debat fortrænger massivt, at der i de seneste årtier er kommet en øget tilslutning blandt muslimer til et Koran-styret samfund. Det begyndte i den muslimske verden i 1970’erne, og indvandringen har så bragt disse holdninger ind i Europa.
Jo mere der skabes store muslimske parallelsamfund hos os, jo mere trives disse antidemokratiske holdninger. Og jo mere kan de fungere som fødekæde for terrorismen.
Et skrækindjagende eksempel er det store ghettoområde i Molenbeek ved Bruxelles, som er centrum for den terror, der har ramt Paris.
Det leder frem til en sidste og afgørende konklusion:
Man kan ikke begrænse terrortruslen, hvis man ikke begrænser indvandringen fra de muslimske lande og dannelsen af stadig stærkere parallelsamfund.
