Mere end 65.000 studerende har i år fået tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse. Det er 2 % flere end sidste år, og det er ny rekord. Københavns Universitet har også tilbudt flere studerende plads i år.
Desværre er der slet ikke arbejde til alle de akademikere, vi uddanner. Ledigheden for nyuddannede akademikere (med op til 1 års kandidatalder) er steget med næsten 11 procent det seneste år, og den er nu over 28 procent (over 34 procent for magistre) ifølge AC’s statistik.
Alligevel kan universitetsledelserne ikke få armene ned. Rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen glæder sig over det store studenteroptag, og han ønsker i Jyllands-Posten “til lykke til hele Danmark”.
Til de nye studerende skriver han: ”Der er ingen tvivl om, at I er en generation, som kan noget særligt. Med i bagagen har I en naturlig forståelse for tværfaglighed og informationssøgning”.
Dyre uddannelser uden den store værdi
Desværre aner rektor ikke, hvad han skiver om. Han er tilsyneladende ligeglad med, at Danmarks skatteydere igen må til lommerne for at finansiere endnu flere arbejdsløse akademikere. Og han har ikke undervist hundredevis af førsteårsstuderende, og set hvordan det faglige niveau er styrtdykket.
Umiddelbart virker det som om, rektor tror, han får sin hyre på ca. 2 mio. om året for at påstå, at det går rigtig godt på universiteterne – uanset hvordan virkeligheden ser ud.
Normalt er der god økonomi i uddannelse, men der er stor variation i, hvor meget uddannelserne bidrager til samfundet. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at en SOSU-assistent bidrager mere end en kandidat fra en af de lange videregående kunstneriske uddannelser (kunst- og designskoler, teater- eller filmskoler og konservatorier), som ifølge undersøgelsen først har betalt sin uddannelse tilbage til samfundet som 46-årig.
Fremover vil det store optag af ukvalificerede studerende og den forøgede arbejdsløshed med stor sandsynlighed gøre regnestykket endnu dårligere for mange af universitetskandidaterne.
Undervisningsminster Esben Lunde Larsen – ord og virkelighed
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen skriver i Berlingske om undervisningen af de mange studerende: ”Enhver forsker må se det som sin fornemste opgave at give glæden ved forskningens opdagelser – og håndværket, som ligger til grund herfor – videre til studerende”.
Ministerens smukke og rigtige ord er dog svære at omsætte til praksis, hvis han bliver ved med at sende os flere og flere underfrankerede studerende, som hverken kan eller gider læse på universitetet. Forskningsbaseret undervisning på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet giver altså ikke meget mening, hvis mange af de nye studerende slet ikke kan regne med brøker eller procenter, når de starter.
Forskningsbaseret undervisning giver heller ikke meget mening, hvis de mange nye studerende ikke er indstillet på at bestille noget på deres studier, men bare kaster håndklædet i ringen, når der noget, de ikke forstår. Dorte Ågård, der er ph.d. ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet udtaler til Politiken: ”Vi har at gøre med en generation, der ikke har lært udholdenhed og at arbejde for tingene. De har simpelthen ikke redskaberne til at realisere deres meget høje ambitioner. Når de synes, noget er svært, beder de ikke om hjælp, de giver op”.
Måske har den nye uddannelsesminister luret, at der er store problemer med det faglige niveau på universiteterne. ”Vi skal turde dyrke eliten”, udtaler han nemlig til Berlingske. Ministeren påtænker næppe at give de tungeste studerende mindre undervisning (det kan heller ikke anbefales), ej heller tør han nok foreslå at optage væsentligt færre (selvom det ville være det eneste fornuftige at gøre), så den øgede opmærksomhed til eliten kommer derfor til at koste yderligere bevillinger til universiteterne.
Status for de videregående uddannelser i august 2015 er altså, at uddannelsessnobberiet lever i bedste velgående – der bliver optaget rekordmange nye studerende, og sommerhilsenen til de danske skatteydere er som sædvanlig: ”Her går det godt, send flere penge”.
