Fans i oprør: “Vi lader os ikke stoppe” – der er nedlagt forbud mod at synge Tom Jones’ udødelige Delilah

I 1968 indspillede Tom Jones sangen “Delilah”. Det blev et kæmpehit og er siden blevet noget af en klassiker.

 

Tom Jones er født i England tæt på Wales, og de walisiske fans af den populære sport Rugby har i den grad taget “Delilah” til sig.

 

Det er en stærk årelang tradition at indlede alle rugby kampe med at synge Delilah. Og der er ofte 50.000 tilskuere, så det lyder virkelig af noget, når de alle synger for fuld kraft.

 

Men nu har Rugby Forbundet besluttet, at sangen skal forbydes til kampene.

 

Det sker, fordi Wales skal spille i en turnering i England. Og her er der stor modstand mod sangen.

 

Sangen er en fortælling om en mand, der stikker sin elskede Delilah ihjel, fordi han opdager, at hun er ham utro.

 

Det er ikke første gang, at der har været gjort forsøg på at stoppe “Delilah” til rugby kampene. Men hidtil uden held.

 

Publikum elsker sangen. De kender teksten ud og ind og synger for fuld udblæsning.

 

For år tilbage blev sangen altid spillet på et lydbånd inden kampen.

 

Lydbåndet blev droppet.

 

Men publikum sang videre.

 

Derefter blev det en tradition, at der var et mandskor, der sang Delilah på stadion, og tilskuerne sang med for fuld hals.

 

Så forsøgte en pensioneret politimand at få sangen helt forbudt. Det skrev DailyMail og Den Korte Avis om.

 

Men fansene fortsatte med at synge Delilah, så taget var ved at løfte sig.

 

Men nu har det walisiske rugbyforbund altså bøjet sig og taget Delilah af repertoiret til de kommende tuneringskampe.

 

Fansene og mange andre raser.

 

Vi synger selvfølgelig som vi plejer, siger nogle af fansene til DailyMail.

 

Vi synger den, fordi det er en tradition. Det er en god melodi. Og i øvrigt skrev Shakespeare også om grufuld vold og mord, lyder nogle af argumenterne for ikke at stoppe med at synge Delilah.

 

I december 2014 bragte Den Korte Avis en video via Daily Mail med Delilah, der blev sunget på et stadion. Men denne video er taget ned, og den eller lignende videoer kan ikke findes.

Del på Facebook