________
Kup på
vinhylden
________
Store og småvindyrkerne vrimler på øen under Italiens støvle, og siden fønikere og grækere i oldtiden anlagde de første vinmarker på Sicilien, har der været stor efterspørgsel på de solmodne druers gærede saft. Ofte tidligere som smagsforstærkere i de nordligt liggende vinområder i både Italien og Frankrig, men også som i dag enkeltstående og meget tit vin i høj kvalitet.
Vilje til forbedring
Masseproduktion til bulk og aftapning i modtagerlande foregår i aftagende grad, og som besøgende finder man uden for turistområderne en fantastisk dedikation og vilje hos vinbønderne til hele tiden at gøre tingene en tak bedre.
Alle er glade for at vise deres marker og vinkældre frem, fortælle om familiemedlemmer, der mistede alt efter den altid truende Etna-vulkans overraskende udbrud, men kæmpede sig op igen, og gavmildt skænke ud af deres røde og hvide vine med både beskedenhed og stor stolthed.
Mest imponerende er i sagens natur de store vinproducenter, hvis midler til nye egetræsfade og ståltanke synes ubegrænsede, men et besøg på et lille vinbrug er ofte mere spændende, fordi man får et indblik i en meget personlig hverdag med alle dens glæder og sorger, og her er man ikke så karrig, når ambitionsniveauet blotlægges. Overraskelsernes tid er overhovedet ikke forbi.
Magmaens sjæl
En sådan oplevelse fås hos familien Calabretta i den lille by Randazzo, der ligger i skyggen af vulkanen Etna, og hvor tredje og fjerde generation, Massimo og Massimiliano Calabretta, ved siden af undervisningsjobs i Genua dyrker 10 hektarer vinmarker under mottoet ”Magmaens sjæl” med hjælp af en professionel vinmager.
Mottoet relaterer til, at vinhøsten vinificeres i et kælderanlæg midt på byens hovedgade, der er gravet ud i lavalag i flere etagers dybde. Man bevæger sig således på stige mellem de stablede vintønder.
Der er en behagelig temperatur året rundt, og den trives mosten godt ved under gærings- og modningsprocedurerne, og så sparer onkel og nevø el-udgiften, som plager andre producenter, til klimaanlæg.
Lang finesse-lagring
Calabrettas vinmarker, som mest består af 70-80-årige vinstokke, ligger spredt rundt i kommunerne Castiglione og Randazzo, som hører under Etna distriktet. Her dyrkes rødvinsdruerne Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt Pinot Nero og hvidvinsdruerne Carricante og Minnella.
Mascalese-druen, der er hoveddruen i Etna-vinene, menes at stamme fra Mascali-sletten mellem Etna og havet. Mosten skal lagre længe, før den opnår den finesse, der tiltrækker vinnydere, men Calabrettas vinmager behersker den fornødne kunst, så det er spændende og fascinerende vine under betegnelsen Rosso Siciliano, der kommer ud af flaskerne. Skal de sammenlignes med noget, som vi nordboere er mere familiære med, må det være vine fra Piemonte eller Bourgogne, når det gælder de røde. Hertil kommer, at der anvendes et minimum af svovl, og i marken er kunstig gødning og kemiske sprøjtemidler bandlyst.
I Danmark er Calabretta repræsenteret af vinhandler Carlo Merolli i Holte.
