På fredag fejrer vi Store Bededag, som er en ren dansk helligdag. Den falder hvert år på den fredag, som ligger forud for den 4. søndag efter påske. Dagen blev indført i 1686 af den danske biskop Hans Bagger, som i forbindelse med en revision af Danske Lov samlede en række katolsk indførte helligdage til én.
Mange forbinder dagen med konfirmation, men oprindelig var den tænkt som en bods-, bøn- og fastedag. Så når kirkeklokkerne ringede kl. 18 aftenen før fredag, betød det, at nu skulle kroer og forretninger lukke. Det gjaldt også bagerne, der havde bagt såkaldte hvedeknopper, som folk kunne riste på bededagen eller spise aftenen før helligdagen, sådan som det i dag for det meste er skik og brug.
Rosévin
Botter Wines, 2020 Gran Passione, Veneto IGT, Fossalta di Piave, Italien – Normalpris 99 kr. – Tilbud: 2 flasker for 150 kr.
Når vinhandlerne begynder at sætte rosévine frem som lokkemad på disken, så er det et godt tegn på, at nu er vinteren forbi. Gran Passione er hovedsageligt lavet på Merlotdruer, hvilket giver en noget kraftigere smag end de roséer, som man har ladet sig inspirere af i det det franske Provence. Vinen kan drikkes solo, men kommer bedst til sin ret, hvis den serveres til fisk eller skaldyr. Forhandler: Supermarco, København SV.
Nugan Estate, 2021 Annelise Aussie Rosé, South Eastern Australia, Australien – Normalpris 79,95 kr. – Tilbudspris 44,95 kr. hos MENY.
Vinen er opkaldt efter Annelise Nugan, som var gift med vinhusets grundlægger Alfredo, som tog det første spadestik i 1940. Vinen er udviklet på Shiraz-druer og har efter australsk vinsmag styrke og fylde samt betydelig frugt. Velegnet som ledsager til charcuteri og paté eller cremede oste. Importør: GOBIvin, Valby.
Rødvin
Azienda Agricola Rosa Fiori, 2020 Barbera d’Asti DOCG, Piemonte, Italien – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 99,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.
Hvis man vil sikre sig at få et godt og interessant glas vin, så kan man roligt vælge en flaske fra Piemonte i Norditalien. Her finder man kongevinen Barolo og ”muntermageren” Barbera d’Asti som f.eks. dagens Rosa Fiori. Vinen har megen frugt, der sammen med en behagelig frisk syre får det bedste frem i druen. Importør: Theis Vine, Charlottenlund.
Bodegas Azul y Garanza, 2020Volalto, Jumilla D.O., Murcia, Spanien – Kampagnepris 139 kr.
Vinen er fremstillet af 100% Monastrell, og mester for vinen er Maria Barrena, som også laver fremragende vine i sin hjemby i Navarra. Hendes niveau er højt i mere end en forstand, idet hendes marker er de højeste i Jumilla, og fordi vinens kvalitet lyser op som et fyrtårn blandt konkurrenterne. Med til fortællingen hører også, at de vinstokke, som Monastrell’en gror på, vokser på originale rødder og har overlevet vinlusen, der ikke kan leve i Jumillas sandede jord. Smagen er delikat og sødmefyldt, og servering til kraftig føde vil vække anerkendelse. Importør: Propperiet, Brædstrup.
Weinhaus Gebrüder Steffen, 2018 ST 28 Spätburgunder Trocken, Trittenheim, Baden, Tyskland. Normalpris 129,95 kr. – Tilbudspris 89,95 kr. På tlf. 86911844 oplyses nærmeste forhandler.
Spätburgunder er det tyske navn for druesorten Pinot Noir. Og i delstaten Baden dyrkes druen på halvdelen af vinarealet, hvilket igen betyder halvdelen af den samlede dyrkning i hele Tyskland. Denne udgave af Spätburgunder bør ikke sammenlignes med rød fransk Bourgogne, men drikkes på pålydende. Den vil således egne sig fortræffeligt til en af de råbukke, som må skydes fra midten af denne måned. Importør: Amalie Vinimport, Hinnerup.
Extra Food Spain, 2018 Banisio, Tempranillo, Ribera del Duero DO, Burgos, Spanien – Kampagnepris 99,95 kr. – På tlf. 86 41 96 00 oplyses nærmeste forhandler.
Banisio er navnet på en mærkevarevin, som kan stamme fra vinregionerne Rioja, Ribera del Duero og Rueda. Samtidig er vinene kendetegnet ved, at de er udvalgt af et lille ekspertudvalg af somelierere, som plukker det bedste fra hvert område. Det giver utrolig høj kvalitet, hvilket også gælder for denne udgave. Importør: AMKA, Randers.
Domaine Bruno Thierry, 2016 Côtes-du-Rhone ACRC, Anthon, Rhônedalen, Frankrig – Pris 79,95 kr. pr. flaske.
Vinmageren Bruno Thierry laver elegante vine på druer, som kommer fra både Nord- og Sydrhône-dalen. Der indgår en blanding på 65% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre og 5% Carignan. Thierry har en forkærlighed for Syrah-druen, der giver lige det pift, som udløser den perfekte match til grillretter og møre bøffer. Mad, man aldrig bliver træt af. Importør: Philipson Wine, Kokkedal.