Mandag eftermiddag fremlagde den franske premierminister Manuel Valls et lovforslag til øget terrorbekæmpelse.
Udenfor var var faktisk flere demonstranter med afvisning af Big Brother-overvågning foran Nationalforsamlingen i Paris, end der var deputerede inde i salen.
En snes folkevalgte fyldte ikke meget hverken til højre eller venstre på bænkeraderne, men på ministerpladserne var der pænt fremmøde. Både indenrigsministeren, justitsministeren og økonomiministeren fulgte fremlægningen, for deres resortområder er i høj grad berørt.
“Truslen om terrorisme er fortsat høj”, fastslog regeringschefen.
Faktisk er Frankrig et af de europæiske lande, som er hårdest ramt af en omfattende islamisk radikalisering og trussel om terror. siden terroen mod Charlie Hebdo og et jødisk supermarked har tusindevis af sværtbevæbnede politibetjente og soldater været på gaden. Et meget stort antal terroranslag er afværget. Til gengæld er der nu massesygemeldinger i politiet som følge af det enorme arbejdspres.
Derfor slår regeringen nu igen. den mener det nødvendigt med en omfattende stramning af de foranstaltninger, som blev bebudet straks efter myrderierne på Charlie Hebdo-redaktionen og det jødiske supermarked i januar.
Planen
Der skal ansættes yderligere 2600 i de militære og politiske efterretningstjenester og diverse ministerier.
Politi, gendarmer og vagtmandskab skal alle udstyres med skudsikre veste.
Tillige skal der investeres i udbygget aflytningsudstyr og overvågning af jihadist-aktiviteter på internet.
Diverse debatfora som facebook og twitter skal der også holdes øje med, uden at private brugere af computere skal føle sig beluret i udveksling af private mails.
Hidtil har der været tale om overvågning af 1300 personer, såvel franskmænd som fremmede, der er bosat i Frankrig. Men antallet af overvågede vil stige til mindst 3000, fordi enhver, der har været sat i forbindelse med terrorisme, bliver indført i et kartotek , som først sletter navnene på de pågældende efter 40 år.
Sådan en registrering findes allerede i en lov fra 2006, som blev vedtaget under præsident Nicolas Sarkozy, men nu bliver den kraftigt udvidet.
Registrering
I kartoteket indføres også navne på folk, som viste sig at være uskyldigt mistænkt eller som led af mentale forstyrrelser eller var mindreårige på tidspunktet, da de blev sat i sikkerhedsforvaring.
Selv i tilfælde af frifindelse ved en appeldomstol eller benådning skal de pågældende blive i registret, som ikke er offentligt tilgængeligt, men skal lette og sikre ethvert fremtidigt opklaringsindsats. Mange af dem, som står i registret, skal regelmæssigt melde bopæl til politiet.
Efter den hidtidige antiterrorlov kunne terrorister, der havde fået fransk statsborgerskabet, fratages passet, hvis det var under ti år gammelt. De ti år forlænges med den nye lov til femten år.
Alt i alt skal der afsættes 735 millioner euros (5.5 milliarder kroner) over en 3-årig periode til gennemførelse af de mange foranstaltninger og mandskabsudvidelser. Men øget tryghed kan ikke købes for dyrt, mente premierministeren. I modsætning åbenbart til de mange demonstranter uden for Nationalforsamlingen.
