Racisme mod danskere? – unge mænd og kvinder bliver tæsket på stribe, voldsmændene har ofte udenlandsk baggrund. Sådan lød overskriften i går på tophistorien i Den Korte Avis.
I Frankrig kender man alt til muslimers had til Vesten og vestlige værdier. Det skrev Kirsten Valeur en artikel om 14. marts 2017. Den bringer vi her, da den desværre er høj aktuel:
De klientgjorte muslimer genfinder stoltheden hos Islamisk Stat
Alexandre Mendel beskriver i bogen La France Djihadiste et udbredt had til Vesten i den muslimske befolkning. Der findes her et anti-hvidt had (det skildres nærmere i bogen Hvide svin!), der ikke bliver mindre af den nedladenhed, som muslimerne bliver mødt med af den kreative klasse.
De får at vide, at de er vanskelige, fortabte, ansvarsløse børn, sociale tilfælde, der kun evner at skrive rap-tekster. Hos Islamisk Stat, derimod, får de oprejsning. Her kan de skabe sig et nyt liv, få venner fra hele verden og posere som helte med et maskingevær.
Ved terrorangrebet den 13. november 2015 var det netop den kreative klasse, med spillestedet Bataclan og deres cafeer, der blev ramt. Det var som dyrene i en zoologisk have, der hævner sig på dyrepasserne. En slags fadermord.
Jihadister i Frankrig udgør en fare
Ifølge det britiske analyseinstitut ICM er der stor tilslutning til Islamisk Stat i Frankrig. Den franske efterretningstjeneste betragter omkring 10.000 muslimer i Frankrig som farlige. Flere af dem har været i Syrien, og 3000 af dem menes at kunne skride til handling.
Yazidier, der er flygtet fra Islamisk Stat til Frankrig, føler sig også truet i Frankrig på grund af landets muslimske befolkning. Yazidierne tør ikke demonstrere åbent mod Islamisk Stat i de franske gader. Som en familie i Montpellier sagde til forfatteren: “Vi har skam forsøgt. Men da vi tog vores flag frem, strøg de unge nordafrikanere deres finger hen over struben for at signalere, at de vil skære halsen over på os”.
Også jøderne føler sig i stigende grad utrygge i Frankrig, og mange overvejer at flytte til Israel. Grupperingen Forsane Alizza, der kæmpede for kalifatet og for sharia i Frankrig, blev først opløst efter to års politiefterforskning. I lederen Mohamed Achamlanes lejlighed i Nantes fandt politiet en liste over “mål”: jødiske forretninger i Île-de-France. Man fandt også tre maskingeværer og flere håndvåben.
Sikkerhedstjenesten kan ikke følge med
Frankrig har siden terrorangrebet i november 2015 været i undtagelsestilstand. Efterretningsvæsenet er underbemandet og lider under flere års nedskæringer. Indhentningen af efterretninger sker i stigende grad ved internetovervågning og databehandling, mens feltarbejdet bliver nedprioriteret og nu kun udgør 60% af de samlede efterretninger. Feltarbejdet er ellers det mest udbytterige, men det er også mere besværligt og omkostningstungt end skrivebordarbejdet.
Samarbejdet med den belgiske efterretningstjeneste har været mangelfuldt, hvilket havde katastrofale følger ved terrorangrebet i november 2015 på grund af terroristernes forbindelse til Molenbeek.
Moskeen i Arbresle, nord for Lyon, har været mødested for fundamentalister, der kæmpede for Islamisk Stat. Da der her få dage efter terrorangrebet skete en hastig overlevering af nogle suspekte indpakkede objekter, muligvis maskingeværer, var myndighederne på vagt. Undtagelsestilstanden var netop blevet indført, og gendarmeriet mødte talstærkt op. Moskeen var den første, der blev lukket, men man fandt ikke noget. Efter en ny ledelses forsikringer om fremover at ville praktisere en fredens islam, tolerance og respekt for republikken, blev det også den første moské, der åbnede igen.
Frankrig har officielt 2.500 moskeer, og efterretningsvæsenet betragter mere end 150 moskeer som værende “følsomme”. Det er imidlertid kun lykkedes at få tre moskeer lukket.
Grænsekontrol nytter noget
Når jihadisterne krydser landegrænserne, forsøger de at sløre deres spor. Jihadisten flyver ikke direkte til sit rejsemål men laver stop undervejs, typisk i Prag, Athen eller Budapest. Eller bedre: de kombinerer fly og bus. En anden strategi er at udgive sig for at være flygtning. Migrantstrømmen består ifølge UNHCR af 72% mænd, 12% kvinder og 15% børn. Mændene er i den kampdygtige alder, ved godt helbred, og har valgt at efterlade deres kvinder og børn.
Mange asylansøgere er gået under jorden og kan udgøre en potentiel fare for sikkerheden. Det kom i februar 2016 frem, at de franske myndigheder ikke ved, hvor 130.000 asylansøgere befinder sig.
Et middel til at hindre jihadkrigernes frie bevægelighed er en effektiv grænsekontrol. Som en højtplaceret kilde i det franske efterretningsvæsen udtaler til Mendel: “Man har i årenes løb sagt, at de indre grænser var nyttesløse, så man har overdraget vores. Efter angrebene den 13. november og genetableringen af grænsekontrollen har man afvist mere end 3.000 personer. Så grænserne er alligevel vigtige”.
Læs også bogen “Hvide svin”, der er oversat af Kirsten Valeur:
