Prisen på olie er styrtdykket siden juni 2014. Det frie fald har betydet, at prisen er faldet fra over 100 dollars, og alene i 2016 er prisen faldet med 20 pct. I begyndelsen af februar 2016 er prisen på olie både i Europa – det såkaldte Brent-indeks – og i USA – West Texas Intermediate – nået ned på omkring 30 dollars pr. tønde og dermed tæt på prisen i 2003.
Prisen på naturgas er tæt knyttet til oliepriserne og har derfor også været faldende. I mange lande har kulpriserne ligeledes været faldende i et stykke tid.
Forbrugerprisen (listeprisen) på benzin ligger i øjeblikket på omkring 10,65 kr. for 95 oktan (lavere på lavprisstationer som t.ex. Ingo) mens prisen omkring 1. juni 2014 var på omkring 13 kr.. Faldet i forbrugerprisen har således været på omkring 18 pct. og dermed væsentlig mindre end faldet i prisen på råolie.
Mens fjernvarmekunderne ikke umiddelbart har udsigt til lavere varmepriser, kan folk med olie- og naturgasfyr samt bilisterne glæde sig over udsigten til sikkert kærkomne besparelser.
Uden at det skal opfattes som grådighed, er der samtidig mange, der stiller det naturlige spørgsmål, hvorfor benzinpriserne ikke falder ligeså meget som prisen på olie?
Priserne afspejler produktionsomkostninger, avancer og energiafgifter
Prisen på energiprodukterne afspejler blandt andet den underliggende produktionsproces. Råolien, som den for eksempel hentes op fra undergrunden i Nordsøen, kan ikke bruges direkte af forbrugerne. Den transporteres først til et raffinaderi, der omdanner olien til færdige produkter som benzin og diesel. Dernæst distribueres de færdige produkter til salgsstederne. Den endelige forbrugerpris afspejler desuden virksomhedernes bruttoavancer samt energiafgifter og indirekte skatter.
Staten indkasserer årligt omkring 20 mia. kr. på energiafgifter og CO2-afgifter på olieprodukter. For benzin stiger den relative andel af energiafgifter, C02-afgift og moms, når olieprisen falder.
I øjeblikket er afgifterne omkring 65 pct. af forbrugerprisen! Det er voldsomt, men som en ringe trøst for bilisterne kan det oplyses, at for elektricitet og naturgas udgør afgifterne sammen med distributionsomkostninger en endnu større andel. Her udgør råvare- eller produktionsprisen kun omkring 10-20 pct.
På benzin ligger energiafgiften, CO2-afgiften og NOx-afgiften i øjeblikket fast på henholdsvis 4,17 kr., 0,39 kr. og 0,43 kr. pr. liter, mens momsen er variabel. Det betyder, at afgifterne i meget høj grad er med til at dæmpe prisgennemslaget fra ændringer i olieprisen. De faste afgifter betyder med andre ord, at udsvingene i olieprisen kun har effekt på en del af prisen, og derfor slår prisfaldet på råolien ikke fuldt igennem på den pris, som bilisterne betaler på tankstationen.
Tilpasningstid
Der er ligeledes stor forskel på, hvor hurtigt og hvor meget energipriserne tilpasser sig. For oliebaserede energiprodukter som benzin og diesel overvæltes ændringer i olieprisen normalt hurtigt til forbrugerne. Listepriserne for benzin, der er grundlaget for en række kontraktforhold, ændres for eksempel dagligt baseret på verdensmarkedsprisen.
Prisen ved benzinstanderen, den såkaldte pumpepris, afviger ofte fra listeprisen, fordi benzinselskaberne lokalt konkurrerer på prisen. I øjeblikket ligger pumpeprisen således på omkring 9,89 kr. (sammenlignet med en listepris på 10,65 kr.).
Det ændrer dog ikke på, at udsving i olieprisen typisk slår igennem til benzinprisen allerede samme måned.
Produktets pris, dollarkursen, bruttoavancen samt skatter og afgifter
Produktprisen varierer over tid i takt med udbud og efterspørgsel på det internationale marked. Internationalt handles benzin i dollars. Ændringer i dollarkursen påvirker direkte benzinprisen. Bliver dollaren dyrere, går benzinprisen op; bliver dollaren billigere, falder prisen. I danske kroner har den stigende dollarkurs derfor i nogen grad modvirket faldet i olieprisen.
Bruttoavancen, der dækker omkostninger til distribution, markedsføring og fortjeneste til forhandlerselskab, udgør traditionelt cirka 1 kr. pr. liter benzin.
Danmarks Nationalbank vurderede sidste år, at bruttoavancen dengang blev øget i forbindelse med olieprisfaldet. I bankens redegørelse for 1. kvartal 2015 anføres, at benzinprisen i januar 2015 var faldet med 19 pct. siden juni 2014 og dermed mindre end det beregnede gennemslag. Det kunne efter Nationalbankens opfattelse skyldes, at bruttoavancerne var steget.
Det er derfor rimeligt at antage, at olieselskaberne til en vis grad kompenserer for olieprisfaldet med en avanceforhøjelse. Det er naturligvis kun muligt, hvis der ikke er konkurrence på benzinmarkedet. Den manglende konkurrence kan enten skyldes monopolistiske tilstande eller snarere, at markedsaktørerne (bortset fra enkelte rebeller) aftaler priserne på markedet.
Hvad skulle være pæne selskabers incitament til systematisk at krænke dansk lovgivning? Svaret er, at Danmarks omkring 2000 servicestationer årligt omsætter for 30 mia. kr., og hertil kommer en butiksomsætning på omkring 8 mia. kr.
Effekten af lavere oliepriser
Som bilist kan man glæde sig over de lavere brændstofpriser. Tilsvarende har de en række positive effekter for samfundsøkonomien i form af øget aktivitet og beskæftigelse.
På den anden side kan den lave oliepris svække lysten til at investere i olieudvinding, hvilket kan få olieprisen til at stige på længere sigt. Endelig betyder de lave priser, at rentabiliteten af investeringer i grønne og vedvarende energiformer svækkes, hvilket vil gøre det endnu vanskeligere at realisere det politiske flertals meget ambitiøse målsætninger på energi- og klimaområdet.
Derfor er det bare et spørgsmål om tid, før en Auken eller Alternativet insisterer på, at de lave oliepriser skal modvirkes gennem en ny fontæne af såkaldte miljøafgifter.
