Malmøs befolkning vokser rekordartet, men det er ikke svenskerne, der er årsagen til, at antallet af indbyggere stiger. Årsagen er det stigende antal migranter i byen. Der kommer hele tiden nye udefra, og fødselstallene er høje. Det skriver samnytt.se Se også video i bunden af artiklen
Fødselstallet i Malmø er stigende og ligger nu på godt 5.000 børn om året. De familier, hvor der fødes flest børn, er dem, hvor begge forældre er født i udlandet, efterfulgt af dem, hvor den ene af forældrene er født i udlandet.
Tilsammen føder denne gruppe 58 procent af børnene. Derudover er der stor tilstrømning til byen.
Ikke-svensk by allerede i 2015
Allerede i 2015 tog Malmø skridtet fra svensk til ikke-svensk by, hvad angår den demografisk sammensætning. Siden da er overvægten for personer med indvandrerbaggrund fortsat med at stige.
I 2020 var 56 procent af byens befolkning enten førstegenerationsindvandrere eller andengenerations med mindst én udenlandskfødt forælder.
Når vi kender det eksate tal for 2021, vil procentdelen være steget med et par procentpoint mere.
Samtidig har immigrationen stået på så længe, at der er en stor gruppe personer, der er født i Sverige og bliver registrerede som svenskere, selv om de etnisk og kulturelt reelt tilhører migrantgrupper.
Den gruppe ender i SCBs statistik som svenskere, på trods af at mange er dårligt integrerede og ikke identificerer sig som svenskere.
Hvis man tæller dem med som indvandrere, så vil Malmø demografisk set være en endnu mere ikke-svensk by.
Migrationsøkonomisk konklusion
Det hæves ofte, at Malmø er en god model for integration. Men det er ikke rigtigt.
Antallet af arbejdsløse på dagpenge og kontanthjælp er så høj, at det i dag belaster økonomien så meget, at byen er tæt på konkurs.
De høje sociale udgifter samt de lave skatteindtægter betyder at byens underskud vokser år for år.
Underskuddet bliver blandt andet dækket af staten via det såkaldte kommunale udligningssystem.
Navnet på systemet stammer fra en tid, hvor der var en vis balance mellem kommuner, der gik plus og dem, der gik minus. I dag går næsten alle kommuner i Sverige undtagen Stockholm baglæns af lignende årsager som Malmø, og pengene i systemet består hovedsageligt af tilskud fra statskassen.
Malmøs krise snart hele Sverige
Den demografiske udvikling, man ser i Malmø, sker i stort set hele landet.
Hvordan Sverige vil overleve økonomisk, når svenskerne bliver en minoritet, er der ingen, der rigtig ved. Der er også kulturelle og værdimæssige udfordringer at overveje.
Prognoser tyder på, at vendepunktet for, hvornår hele Sverige demografisk set ikke længere er svensk kan indtræffe allerede i 2065. Ikke-svensk betyder, at svenskere er i mindretal.
Det år indikerer for eksempel Kyösti Tarvainen PhD og lektor emeritus i systemanalyse ved Aalto Universitetet i Helsinki i en undersøgelse foretaget efter accepterede og standardiserede metoder og hvis resultater blev offentliggjort i april i år i det socialdemokratiske Folkebladet .
Yderligere 35 år senere, i 2100, vil der ifølge Tarvainens forskning være lige så mange muslimer i Sverige som etniske svenskere.
Det er en udvikling, der bekymrer mange, da islam i modsætning til kristendommen har forkastet reformationen og tilpasningen til oplysningstiden, demokratiet og libertære værdier, der udgør hjørnestenene i de vestlige samfund i dag.
Malmø har i dag omkring 350.000 indbyggere . På ti år vurderes det, at dette tal er steget til 400.000. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil denne tilvækst på 50.000 personer dominere, og en stigende andel vil bestå af personer med udenlandsk baggrund.
