Under Mette Frederiksen har Socialdemokratiet bevæget sig i retning af en strammere udlændingepolitik og et stærkere forsvar for danske værdier. I hvert fald i ord.
Men nu rejser der sig tvivl om, hvor alvorligt socialdemokraterne mener det i praksis.
Favrskov Kommune, der har socialdemokraten Nils Borring som borgmester, besluttede tirsdag aften at fjerne ordet ”dansk” fra kommunens madpolitik på sundheds- og ældreområdet. Det oplyser tv2.dk.
Hidtil har Favrskov Kommune ellers haft følgende formulering som ledetråd for sin madpolitik:
”Kommunen vil sikre, at maden er velsmagende og veltilberedt med udgangspunkt i traditioner, højtider og en alsidig dansk madkultur.”
Men nu vil kommunen altså ikke længere love de ældre og syge, at man vil tage udgangspunkt i dansk madkultur.
”Vi skal have noget, vi kan forstå”
Den socialdemokratiske borgmester Nils Borring siger, at forpligtelsen på at holde fast i dansk madkultur bare har været ”symbolpolitik”. For Socialdemokratiet er det altså uforpligtende ord, som man lige så godt kan fjerne:
”Vi mener, at ordet ”dansk” i sin tid kom ind som symbolpolitik, og derfor har vi fjernet det.”
Sådan ser de ældre dog slet ikke på det, hvis man skal tro tv2.dk. Her vil man holde kommunen fast på at sørge for dansk mad, som man kender til og er glad for:
”Vi skal have noget, vi kan forstå. Eksempelvis boller i karry og frikadeller, lyder det fra beboerne på Solhøj i Hammel.”
Formanden for ældrerådet, Erik Bertelsen, er enig i denne holdning: ”Det er helt naturligt med et afsæt i dansk madkultur. Det er det, de ældre vil have,” siger han til TV2 Østjylland.
De ældre vil altså fastholde kommunen på forpligtelsen til at servere mad, som danskere er fortrolige med. Og det vil de, fordi det er en mad, de har gode oplevelser med. Den er en del af deres livskvalitet.
Hvorfor løber S-borgmesteren fra sine løfter?
Men det bliver affærdiget af borgmesteren som ”symbolpolitik”. Borgmesteren oplyser dog ikke, hvordan det kan være ”symbolpolitik”, at de ældre sikres den mad, som de foretrækker. Det er vel snarere særdeles jordnær og borgernær politik.
Det virkelige spørgsmål er vel, hvad der får en socialdemokratisk borgmester til at løbe fra forpligtelsen på en ”alsidig dansk madkultur”.
Borgmester Nils Borring siger til TV2 Østjylland:
”Vi har fulgt indstillingen fra forvaltningen, og flertallet pegede på, at ordet dansk skulle fjernes. Vi mener, at ordet dansk i sin tid kom ind som symbolpolitik, og derfor har vi fjernet det.”
Denne begrundelse er helt blottet for det, som skulle være det eneste vigtige i forhold til ældre og syge: Hvad giver dem den bedste livskvalitet?
I stedet spises de af med bureaukrat-sprog om ”indstillingen fra forvaltningen” og taktiske bemærkninger om, at forpligtelsen på dansk madkultur er ”symbolpolitik” (et polemisk ord, som er standardinventar hos den radikale leder Morten Østergaard).
”Dum magtdemonstration”
Det er borgmesterens eget parti, Socialdemokratiet, der har foreslået at fjerne ordet ”dansk” fra kommunens madpolitik. Det støttes af Enhedslisten og SF.
Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod, da forslaget var til afstemning tirsdag aften. Dansk Folkepartis Niels Kallehave siger til TV2 Østjylland:
”Jeg vil sige, at det var dog en ualmindelig dum magtdemonstration. Der er jo ingen, der har gavn af det, og det er ikke et ønske for nogen. Alle brochurer og så videre skal nu laves om, og til hvilken nytte? Altså jeg synes, det er dumt gjort. Men sådan er det jo.”
Taktiske formål
Sagen fra Favrskov understreger det problem, som Socialdemokratiet står over for i forbindelse med sin nye kurs i udlændingepolitikken og forsvaret for danske værdier.
Skeptiske personer vil stille spørgsmålet: Har de det kun i munden? Er det mest velklingende ord, som primært tjener det taktiske formål at give S-regeringen flere stemmer på bekostning af de borgerlige partier?
Det står allerede klart, at presset fra de røde partier har fået S-regeringen til at løbe fra flere centrale løfter i udlændingepolitikken. Det gælder således løftet om lavere sociale ydelser til indvandrerfamilier og løftet om hjemsendelse af flygtninge, hvis forholdene i hjemlandet er blevet fredelige nok til det.
Men med Favrskov-sagen bliver der sat et nyt spørgsmålstegn ved Socialdemokratiets løfter om stram udlændingepolitik og forsvar for danske værdier:
Har Mette Frederiksen sit bagland i Socialdemokratiet med sig, når hun udsteder disse løfter?
Socialdemokratisk dobbeltspil?
Socialdemokratiets optræden i forbindelse med Favrskov Kommunes madpolitik tyder på, at den politiske korrekthed og modviljen mod at forsvare nationale værdier og traditioner stadig har et solidt tag i partiet.
Socialdemokraternes kovending i Favrskov er således ikke kun en lokal sag. Den rejser igen spørgsmålet:
Kan man stole på socialdemokraterne, når det gælder stram udlændinge- og værdipolitik? Spiller partiet dobbeltspil?
