Flygtninge har fundet fed fidus: Kan undgå at tilbagebetale 100.000 kroner i hjemrejsestøtte, hvis de fortryder og vender tilbage til Danmark

Asylansøger på vej gennem Europa i (Arkiv/Skærmprint fra You Tube)

Denne skatteborgere er generelt til grin for deres egne penge.

 

Forleden skrev vi således her i avisen om Hussein Abbas.

 

Han fik repatrieringsstøtte for at vende tilbage til Syrien. Lokkede sin fraskilte hustru, Huda, fra Langeskov på Fyn samt deres ældste søn derned på besøg og slog dem begge ihjel en stor sten.

 

Til februar vil han på trods af de bestialske drab modtage resten af sin repatrieringsstøtte på omkring 100.000 kroner fra den danske stat.

 

Der er intet at gøre. Pengene skal falde, lyder det fra det udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

 

Den forklaring godtager Dansk Folkeparti ikke og har nu kaldt Tesfaye i samråd om sagen, ligesom man også forlanger, at Tesfaye skal forklare sig om et andet misforhold i samme boldgade.

 

En fed fidus at søge om hjemrejsestøtte og så vende tilbage

Nu viser det sig, at det for et stigende antal flygtninge er blevet en fed fidus at søge om hjemrejsestøtte, altså den såkaldte repatrieringsstøtte, og så vende tilbage til Danmark.

 

Samlet set vil en voksen inklusive flybillet og samt stort kontant beløb med videre ved udrejsen få udbetalt halvdelen af repatrieringsstøtten på samlet set 215.000 kroner.

 

Vender han tilbage inden for tolv måneder inklusive de otte måneders rekognoscereringsrejse, han er blevet tilbudt og måske har taget imod, skal pengene tilbagebetales.

 

Men det er kun teori, viser det sig.

 

Efter tre år på offentlig ydelse bortfalder kravet om tilbagebetaling

Nu viser det sig imidlertid, at der er et hul i loven, og kommunerne frygter nu, at lovgivningen vil blive misbrugt af flygtninge, der har fundet en fed fidus.

 

For nu at sige det på godt dansk.

 

Tilbagebetalingskravet blev efter pres fra Dansk Folkeparti indført af den daværende borgerlige regering i 2017, men der var indlagt en kattelem i bekendtgørelsen om tilbagebetaling.

 

 

Kattelemmen åbnes i paragraf seks, hvor det fremgår, at ”kommunen skal yde henstand (med kravet om tilbagebetaling – red.)  til borgere, som modtager bestemte offentlige ydelser.”

 

Videre hedder det herefter i paragraf ni, at kravet om tilbagebetaling helt bortfalder, hvis den tilbagevendte flygtning har været på offentlig bistand i tre år.

 

Det betyder i virkelighedens verden, at de penge aldrig bliver tilbagebetalt.

 

Forholdet beskrives i en rapport om kommunernes evaluering af repatrieringsloven efter ændringerne i 2017, og som Udlændinge- og Integrationsministeriet netop har offentliggjort.

 

Frygter misbrug af ordningen

I alt ti kommuner har ydet bidrag til rapporten, hvor det blandt andet hedder:

 

”Flere kommune italesætter, at bortfald af tilbagebetalingskravet efter tre år kan risikere at medføre et misbrug blandt nogle borgere, der ønsker at repatriere.”

 

Altså at de tager tilbage til det land, de er flygtet fra og her lever som grever og baroner, indtil pengene er brugt, og derpå inden for et år vender tilbage til Danmark på bistandshjælp i tre år og derefter får gælden eftergivet.

 

I en enkelt kommune mener man, at der overhovedet ikke skal være nogen fortrydelsesret, hvis man først har forladt Danmark med en større sum penge på lommen.

 

Som en kommunal medarbejder udtaler det til rapporten:

 

”For at undgå misbrug af ordningen kan man forestille sig at ophæve fortrydelsesretten for de borgere, der har taget en rekognosceringsrejse af otte ugers varighed, og som derefter ønsker at repatriere,” skriver vedkommende og understreger:

 

”Det kan i manges øjne virke usagligt, hvis de efter fem måneder senere vælger at benytte fortrydelsesretten velvidende, at de ikke er i stand til at opfylde tilbagebetalingskravet, hvis de vender tilbage på offentlig ydelse, hvilket de fleste jo gør.”

 

Det er kommunerne, der skal vejlede flygtningene om reintegration, og samstemmende lyder det, at flygtningene først og fremmest er interesserede i, hvad de kan få med sig, men ”ikke vægter tilbagebetalingskravet højt,” som det formuleres i rapporten.

 

Morten Messerschmidt: Det lyder helt skørt!

Det var som nævnt Dansk Folkeparti, der i sin tid fik gennemført tilbagebetalingskravet, og her er man noget rystet over, at det i realiteten er værdiløst.

 

”Det her lyder helt skørt og ude af trit med det, vi dengang fik lovet,” siger Morten Messerschmidt til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Vi ser jo helst, at flygtningene vender tilbage, frivilligt eller med tvang, men det skal ikke medføre, at der bliver udbetalt store offentlige ydelser til de forkerte.”

 

Morten Messerschmidt oplyser, at Dansk Folkeparti nu vil afkræve integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye en redegørelse.

 

”Det er ubegribeligt, at man ikke modregner tilbagebetalingen af reintegrationsbeløbet i de offentlige ydelser, flygtningene får, når de vender tilbage,” påpeger Messerschmidt og tilføjer:

 

”Når det gælder danskerne, er der da ingen ende på myndighedernes kreativitet, når det gælder inddrivning af gæld til det offentlige.”

 

Det fremgår ikke af rapporten, hvor udbredt misbruget af systemet er, men som mange af kommunerne forudser i rapporten, så vil det uden tvivl være stigende.

 

Og danskerne betaler gladeligt for igen at være til grin.

 

Her kan du se de aktuelle satser for støtte efter repatrieringslovens paragraf syv:

 

  • Rejseudgifter: En enkeltbillet til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I helt særlige tilfælde kan kommunen bevillige en returbillet til en ledsager, hvis det drejer sig om ældre, syge og helbredsmæssigt svage personer.
  • Udgifter på højst 31.212 kr. pr. person til transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave på 31.212 kr. pr. person.
  • Hjælp til etablering i hjemlandet (udbetales i to dele): 142.059 kr. per voksen over 18 år (der udbetales 56.823 kr. ved udrejsen og 85.236 kr. efter 1 år i hjemlandet). 43.326 kr. per barn (der udbetales 17.330 kr. ved udrejsen og 25.996 kr. efter 1 år i hjemlandet).
  • Indkøb og transport af erhvervsudstyr (op til 16.446 kr. per voksen samt op til 21.240 kr. til transport).
  • Transport af erhvervsudstyr, som den, der vender hjem, allerede ejer (op til 16.446 kr.).
  • Udgifter til sygeforsikring til personer, der er fyldt 18 år på op til 7.959 kr. pr. år i op til 4 år – eller alternativt – når sygesikring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland– udbetaling af op til 7.959 kr. pr. år i op til 4 år til dækning af behandlingsudgifter. Denne støtte bevilliges hvis der ikke er et fungerende offentligt sundhedsvæsen i hjemlandet.
  • Dansk Flygtningehjælp har fået til opgave at rådgive kommunen om de konkrete forhold omkring sygeforsikring i det pågældende land og for den individuelle ansøger.
  • Udgifter til nødvendig medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug.
  • Udgifter til medbragte personlige medicinske hjælpemidler (op til 6.941 kr.) og til nødvendige vaccinationer.
  • Udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 5 år, på 530 kr. om måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16 år.
  • Støtte til anskaffelse af rejsedokumenter på 10.404 kr. pr. person. (Kilde: Dansk Flygtningehjælp)

 

Kilde til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/UUI/bilag/16/2267647.pdf

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2020/syrer-har-stenet-kone-og-soen-til-doede-nu-staar-det-fast-at-han-faar-100-000-kroner-udbetalt-i-hjaelp-fra-danmark/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…