I den finanslovsaftale, som de røde partier blev enige om i mandags, var der et stort, gabende hul: Man kunne ikke blive enige om at finde penge til grænsekontrollen.
Det skyldtes først og fremmest modstand fra De Radikale. De går stærkt ind for åbne grænser – uanset hvor mange illegale migranter det fører med sig.
Regeringen vil nu i stedet forsøge at lave en aftale med de borgerlige partier, så der skaffes penge til, at grænsekontrollen kan fortsætte eller måske intensiveres.
Men det er noget af en streg i regningen for Mette Frederiksen, at de røde partier ikke var i stand til at sikre kontrol med Danmarks grænser.
Hun er på det rene med, at mange af hendes egne vælgere vil være utilfredse med, at situationen sejler. Socialdemokratiets tilslutning til en fast grænsekontrol har haft stor betydning for, at flere vælgere er begyndt at forbinde partiet med stram udlændingepolitik.
Nu er der skabt en usikkerhed omkring dette, som slider på regeringens troværdighed. Så Mette Frederiksen vil sikkert lægge sig i selen for at lave en aftale med de borgerlige på dette område.
En indvandrergangster spadserede over grænsen
I vores naboland Tyskland har man netop foretaget en stramning af grænsekontrollen. Den har haft en stor virkning, og det gør den interessant også i en dansk sammenhæng.
Den tyske stramning af grænsekontrollen har først og fremmest sigtet mod at opfange migranter, som er blevet udvist af Tyskland, men som i hobetal er rejst tilbage over grænsen – uden at myndighederne opdagede det.
Indenrigsminister Horst Seehofer blev stærkt provokeret af den fremtrædende indvandrergangster Ibrahim Miri. Han er leder af en forbryderklan på omkring 3000 personer, der har rødder i Libanon.
Miri var blevet udvist af Tyskland og sendt tilbage til Libanon. Men han vendte tilbage og spadserede bare over den tyske grænse uden at blive opdaget, og så søgte han asyl.
Efter stor ballade fik man sendt Miri tilbage til Libanon endnu engang. Men sagen afslørede, at den tyske grænse var hullet som en si.
Rasende minister krævede handling
En rasende Seehofer krævede derfor, at man skabte en effektiv barriere mod, at udviste personer bare vender tilbage og krydser grænsen til Tyskland igen.
En sådan barriere er på tysk blevet døbt ”eine Wiedereinreisesperre”.
I første omgang var det Seehofers hensigt at lave en permanent grænsekontrol ved alle Tysklands grænser -herunder grænsen til Danmark. Hidtil har man kun haft fast grænsekontrol mod Østrig.
Men projektet med permanent kontrol ved alle Tysklands grænser gav komplikationer, og derfor valgte Seehofer og regeringen en anden vej:
Man skulle foretage en kraftig udbygning af den brede kontrol i grænseområderne. Samtidig skulle politiet også være massivt til stede på grænserne, så man straks kunne sende folk tilbage, der var omfattet af forbud mod genindrejse i Tyskland. De skulle ikke kunne undslippe ved at sige, at de søgte asyl.
Grænsekontrol med stor virkning
Nu har man gjort status over disse stramninger, efter at de har virket i 27 dage. Seehofer er begejstret over resultaterne, og det er der ikke noget at sige til.
I denne korte periode har man pågrebet 178 udviste udlændinge, der forsøgte at snyde sig forbi et forbud mod genindrejse i Tyskland. Det er lykkedes at udvise over 100 af dem.
Samtidig har man opfanget et stort antal personer, der er rejst igennem en række EU-lande for at komme til Tyskland. Dette er i strid med EU-reglerne, der siger, at man skal lade sig registrere i det første EU-land, man ankommer til.
Ved den intensiverede kontrol har man i øvrigt opdaget 249 tilfælde, hvor der er udstedt en national eller international arrestordre mod den pågældende person.
Dertil kommer en meget stor ”bifangst”: Ved kontrollerne har man afsløret et hav af kriminelle aktiviteter, der blandt andet involverer narko- og våbensalg.
Sådan er det at være afhængig af radikale stemmer
Indenrigsminister Seehofer drager følgende konklusion:
”Disse resultater viser, at det er nødvendigt med en stærk polititilstedeværelse i grænseområdet (…) Når man inden for bare 27 dage pågriber så mange, viser det, hvor meget der er brug for handling både nationalt og på europæisk plan. Intensive kontroller er effektive, som man kan se, og de burde være reglen i hele Schengen-området.”
Disse bemærkninger fra den tyske indenrigsminister står i skærende kontrast til den radikale Morten Østergaards påstand om, at grænsekontrol bare er ”symbolpolitik”.
Grænsekontrol virker. Grænsekontrol er nødvendig. Også Danmark har brug for en styrket grænsekontrol.
Men det kunne de røde partier ikke blive enige om. Sådan er det at være afhængig af radikale stemmer.
