Vi oplever i disse år et Danmark under forvandling. Og man ser tydeligere og tydeligere de værdipolitiske fronter trække sig op. Senest har det givet sig udslag i et udspil fra De Radikale, der vil have konfirmationsforberedelsen ud af den normale skoletid og behandlet som et fritidstilbud som mange andre – det være sig guitarspil, idræt, bowling eller noget helt fjerde eller femte. Ikke overraskende har Enhedslisten og SF bakket op, og det samme har Alternativet, der jo som bekendt mener, at kristendommen på ingen måde skal have en særstilling hverken som skolefag eller på anden måde. Samme gruppe af partier bakker jo også op om forslaget om at afskaffe faget kristendomskundskab i de mindste klasser og erstatte det med et mere alment kulturfag, hvor værdirelativismen og ikke vores lands kulturelle og religiøse rødder definerer indholdet. Regeringen forholder sig indtil videre afventende, men desværre ikke afvisende.
Politisk ønske om at sige farvel til et homogent samfund bygget på et fælles folkeligt, kulturelt og religiøst fundament
Tydeligere kan det ikke markeres, at denne del af det politiske spektrum meget gerne siger farvel til det homogene, trygge og frie samfund, vi har opbygget på et fælles folkeligt, kulturelt og religiøst fundament. Dette fundament hviler vores demokrati og vores folkestyre på. Kristendommen er imidlertid en torn i øjet på de partier, der gerne vil have patent på at frelse verden og skabe paradis på Jorden uden tro på noget højere end dem selv. De Radikale bygger på Georg Brandes og Det Moderne Gennembrud, der kastede den kristne kulturarv på historiens mødding, og socialisterne har deres udspring i en totalitær marxistisk ideologi. Deres ideologiske grundlag trives bedst under vilkår, hvor faste værdier samt historiske, kulturelle og religiøse rødder ryddes af vejen. Folk, der vedkender sig, at de står på skuldrene af nogle værdier, som de ikke vil svigte, er nemlig meget svære at manipulere og få til at gå i takt.
Målet for R,Å,SF og Ø er et multikulturelt samfund bygget på en værditom tolerance og mangfoldighed
Nej, målet for disse partier og politiske kræfter er et multikulturelt samfund, der favner hele verden – og eneste værdi i et sådant samfund kan jo naturligt nok kun være værdirelativisme forklædt som en dybest set værditom tolerance maskeret som frisind og mangfoldighed. I en tid, hvor alt for få børn har nogle fundamentale åndelige værddier med hjemmefra, og i en tid hvor skolen i forvejen i alt for høj grad glimrer ved fravær af sådanne værdier, da foreslås det fra politisk hold, at det fundament, vores land og vores folk hviler på, svækkes yderligere.
Der er fløjtet op til en fatal værdikamp – hvor er de blå partier?
Der er fløjtet op til en værdikamp, som er fatal. Mit ængstelige spørgsmål lyder: Hvor er de blå partier i den kamp? Og hvor er ikke mindst det p.t. største borgerlige parti, Venstre, i den kamp? Det skal blive spændende at se, om det ekstraordinære landsmøde på lørdag giver et signal om, hvor Venstre befinder sig i den sammenhæng. – Jeg kan næppe forestille mig, at ret mange V-medlemmer kan have den store lyst til at slå kludene sammen med De Radikale i denne verserende værdikamp. Det vil være at svigte det Danmark, vore forfædre har bygget op, og som vi har en naturlig pligt til at videreføre – og vi må frem for alt ikke svigte vores børn ved ikke at give dem et ståsted, men bare kaste dem ud i et globalt ingenmandsland.
De Radikale og venstrefløjen viser tænder i værdipolitikken – men vi skal bide igen og kæmpe målrettet for de værdier, vi tror på, og som har gjort Danmark til det land, vi kender og holder af.
