Over halvdelen af tyrkere, somaliere, irakere og andre har fået dansk statsborgerskab – regeringens ny udspil er alt for slapt, siger DF og S

Parallelsamfund i Toveshøj ved Aarhus (Arkivfoto: Privat)

Uddelingen af statsborgerskaber er på trods af diverse prøver efterhånden kommet helt ud af kontrol.

 

Fakta er, at per 1. januar i år har næsten halvdelen af samtlige ikke-vestlige indvandrere i Danmark opnået dansk statsborgerskab.

 

Det drejer sig om i alt 227.395 ikke-vestlige indvandrere ud af de i alt 493.468 ikke-vestlige indvandrere, som per 1. januar i år blev registreret med fast bopæl i Danmark.

 

For vestlige indvandrere forholder det sig lige modsat.

 

Ud af i alt 276.929 vestlige indvandrere med fast bopæl i Danmark per 1. januar i år, var blot de 42.941 blevet danske statsborgere.

 

Flertallet af somaliere, tyrkere og andre har dansk statsborgerskab

Lidt over halvdelen af de danske statsborgerskaber til ikke-vestlige indvandrere er især gået til personer, som kommer fra stærkt muslimske lande.

 

Det drejer sig om i alt 116.850 personer fra Tyrkiet, Somalia, Irak, Iran, Pakistan og Libanon.

 

Tyrkerne: Per 1. januar i år boede der i alt 63.352 personer af tyrkisk oprindelse i Danmark, og af dem har over halvdelen eller i alt 34.134 dansk statsborgerskab.

 

Gennem de sidste fem år har i alt 1.911 tyrkere fået dansk statsborgerskab.

 

Somalierne: Per 1. januar i år boede der i alt 21.210 personer af somalisk oprindelse i Danmark, og af dem har lidt over halvdelen eller i alt 12.270 dansk statsborgerskab.

Læs også
Kampen mod islamisering må ikke ende som symbolpolitik

 

Gennem de sidste fem år har i alt 1.883 somaliere fået dansk statsborgerskab.

 

Irakerne: Per 1. januar i år boede der i alt 32.494 personer af irakisk oprindelse i Danmark, og af dem har pænt over halvdelen eller i alt 22.376 dansk statsborgerskab.

 

Gennem de sidste fem år har i alt 6.396 irakere fået dansk statsborgerskab.

 

Iranerne: Per 1. januar i år boede der i alt 21.013 personer af iransk oprindelse i Danmark, og af dem har lidt over halvdelen eller i alt 12.130 dansk statsborgerskab.

 

Gennem de sidste fem år har i alt 884 iranere fået dansk statsborgerskab.

 

Pakistanerne: Per 1. januar i år boede der i alt 25.244 personer af pakistansk oprindelse i Danmark, og af dem har lidt overhalvdelen eller i alt 12.881 dansk statsborgerskab.

Læs også
Politikere siger nej til at kræve håndtryk for at blive dansk statsborger – de afslører deres uvidenhed om islam

 

Gennem de sidste fem år har i alt 1.194 pakistanere fået dansk statsborgerskab.

 

Libaneserne: For libanesere gælder, at langt de fleste af dem, der gennem årene er kommet til Danmark, er statsløse palæstinensere og det betyder, at de takket være FN’s statsløsekonvention kan få dansk statsborgerskab uden først at bestå indfødsretsprøve og sprogprøve.

 

Det afspejler sig i antallet af dem, der har fået dansk statsborgerskab. Per 1. januar i år boede der 26.766 personer af libanesisk oprindelse i Danmark, og af dem har næste alle eller i alt 23.059 dansk statsborgerskab.

 

Gennem de sidste fem år har i alt 257 libanesere fået dansk statsborgerskab.

 

Nu vil regeringen stramme reglerne for statsborgerskab

Siden 1. januar 2017 og til og med i dag har i alt 9.222 udlændinge fået dansk statsborgerskab. Det er mange, og nu vil regeringen stramme kravene til blive dansk statsborger.

 

Læs også
DF og K: Kun statsborgerskab til dem, der vil give hånd – imam raser: Som at spise svinekød

Således fremlagde integrationsminister Inger Støjberg (V) i går regeringens udspil til en stramning, hvor der fokuseres på tre hovedområder.

 

For det første skærpes selvforsørgelseskravet således, at en ansøger om statsborgerskab ikke i de seneste to år ikke må have modtaget offentlige ydelser. Desuden må ansøgeren heller ikke have modtaget offentlige ydelser inden for en periode på mere end fire måneder inden for de seneste fem år.

 

For det andet skærpes kravene til straffeattesten. Således vil det fremover blive umuligt at opnå dansk statsborgerskab for ansøgere, som eksempelvis har begået vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser.

 

For det tredje skal der oprettes en særlig lægelig instans, som skal bistå Folketingets Indfødsretsudvalg i de tilfælde, hvor der rejses tvivl om, hvorvidt en lægeerklæring er korrekt. Det drejer sig især om erklæringer, som fastslår, ansøgeren af psykiske grunde er ude af stand til at lære dansk. Der har tidligere været afsløret svindel med den slags erklæringer.

 

Selvom en ansøger har fået tilkendt dansk statsborgerskab, vil statsborgerskabet dog først træde i kraft, efter at den pågældende under en ceremoni i sin hjemkommune har underskrevet en erklæring om at ville overholde grundloven.

 

Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget ganske særligt at blive dansk statsborger. Det er bestemt ikke noget, man kan komme sovende til, men derimod noget, man skal selv skal gøre en aktiv indsats for at opnå,” lyder det fra integrationsminister Inger Støjberg.

 

Læs også
Nu er der for altid lukket for statsborgerskab til indvandrere med selv den mindste dom, og en del er måske i fare at miste deres danske statsborgerskab

Dansk Folkeparti: Det er noget småtteri, regeringen kommer med

Hos Dansk Folkeparti er man ikke just imponeret over integrationsministerens udspil, selvom man hilser med tilfredshed, at det nu er blevet helt legitimt at tale om stramninger på området.

 

”Det var det ikke tidligere. Vi skulle nærmest starte med Adam og Eva, når vi fremhævede nødvendigheden af at begrænse adgangen til at få dansk statsborgerskab,” siger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører og formand for Folketingets Indfødsretsudvalg, Christian Langballe, til Den Korte Avis.

 

Til gengæld er der ikke megen ros til regeringens oplæg.

 

”Det er da fint og godt, at de kommer med noget, men det er altså småtteri de har lagt frem. Det er slet ikke nok og minder mest af alt om en form for valgoplæg. Det er blankt,” lyder det fra Christian Langballe.

 

Socialdemokratiet kræver også flere stramninger

Fra Socialdemokratiet er der ligeledes kritik af regeringens udspil.

 

Læs også
Forhandlingerne om nye regler for dansk statsborgerskab, bør skele til en opsigtsvækkende sag fra Tyskland

Partiets indfødsretsordfører Astrid Krag savner bedre mulighed for at tage dansk statsborgerskab fra kriminelle. S-ordføreren er også imod, at bøder for færdselsforseelser på op til 4.000 kr. ikke længere skal give udskydelse af statsborgerskab, hvis det står til Støjberg.

 

“Når man laver noget, der er personfarligt, så synes jeg ikke, det er afgørende, at det lige er i færdselsloven, at man sætter andre menneskers liv i fare, siger Astrid Krag til Politiken.

 

Et tusinde om året med en prøvetid på ti år

Ifølge Dansk Folkeparti skal der helt andre boller på suppen.

 

”Den eneste holdbare løsning er et loft på tusinde statsborgerskaber om året til primært vestlige ansøgere samt en prøvetid på ti år. Begår man her en forbrydelse, mister man statsborgerskabet,” siger Christian Langballe og understreger:

 

”Og så bør vi i øvrigt ligesom i USA indføre en screening, der skal afdække, om ansøgeren mener det alvorligt og ikke blot er ude efter at få et dansk pas og sociale goder. Vi står i dag i den paradoksale og ulykkelige situation, at vi har skabt parallelsamfund med danske statsborgere, som ikke har noget med det danske samfund at gøre.”

 

”Og den udvikling vil ikke blive bremset af regeringens udspil, som ikke vil ændre meget på, at de nuværende årlige tildelinger af tusindvis af nye danske statsborgerskaber uhindret vil fortsætte som hidtil,” påpeger Langballe.

 

Regeringens udspil er udelukkende et oplæg, som nu skal forhandles med aftaleparterne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…