Dansk Folkeparti har endnu engang med nye krav til statsborgerskab forsøgt at bremse op for mængden af de årlige uddelinger af danske statsborgerskaber.
Siden den første indfødsretsprøve blev afholdt den 15. maj 2007 har lidt over tres tusinde ikke-vestlige indvandrere nu fået dansk statsborgerskab.
Det bliver hvert år i gennemsnit til et pænt stykke på over fem tusinde uddelinger af danske statsborgerskaber til ikke-vestlige indvandrere.
Dansk Folkeparti har igen uden held forsøgt en opbremsning
Uddelingen af danske statsborgerskaber til især ikke-vestlige indvandrere har konstant været en torn i øjet på Dansk Folkeparti.
Det var således Dansk Folkeparti, der i sin tid under VKO fik indført indfødsretsprøven, der skulle virke som en slags begrænsning.
Den har imidlertid ikke virket efter hensigten, og partiet har derfor senest forsøgt at få indført et årligt loft på uddeling af ét tusinde statsborgerskaber med fortrinsret for vestligt orienterede borgere.
Det forslag kom Dansk Folkeparti dog ikke langt med, og partiet har nu forsøgt sig igen.
Denne gang med et forslag om, at man skal have været gift med en dansk ægtefælle i mindst tre år som et yderligere krav for at få dansk statsborgerskab.
Men den gik heller ikke.
Et enigt Folketing vendte tommelfingeren nedad, da forslaget var til førstebehandling i Folketinget i torsdags den 17. januar.
Ingen ville svare på, om 60.000 er for mange
Under debatten i torsdag om forslaget ville ingen af ordførerne bortset fra en enkelt svare på et spørgsmål om, hvorvidt de mente, at uddelingen af omkring 60.000 statsborgerskaber i løbet af ti år var passende.
Det var Dansk Folkepartis ordfører, Christian Langballe, der gange på gang stillede spørgsmålet til de politiske partiers ordfører. De 60.000 omfatter også vestlige indvandrere.
Integrationsminiser Inger Støjberg (V) afviste på regeringens vegne forslaget med den begrundelse, at der i forvejen bliver stillet rigeligt med krav til dem, der ønsker dansk statsborgerskab og henviste blandt andet til, at kravene til eksempelvis selvforsørgelse og straffeattest er blevet skærpet.
”Jeg synes jo rent faktisk, det er svært at sætte et antal på for det, det må handle om, er jo, hvorvidt man rent faktisk opfylder de krav, som vi stiller, for at blive dansk statsborger,” lød det blandt andet fra integrationsministeren.
Hos Socialdemokratiet mente Astrid Krav, at forslaget er et udtryk for tvangsægteskaber:
”Vi kan ikke støtte et krav om, at man skal gifte sig med en herboende dansk statsborger for at opnå dansk statsborgerskab. Vi er ikke tilhængere af tvangsægteskaber, hverken når det er pålagt religiøst, eller når det er pålagt politisk,” lød det fra den socialdemokratiske ordfører.
Venstres ordfører, Mads Fuglede, mente ikke, at det var rimeligt, at valget af partner skal være afgørende for, om man kan få statsborgerskab.
”Derudover fremgår det ikke klart af beslutningsforslaget, om enlige vil kunne opnå dansk statsborgerskab. Det virker urimeligt på os. På den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget,” fremførte Mads Fuglede blandt andet.
Hos Enhedslisten mente ordfører Peder Hvelplund, at der allerede er strammet rigeligt i kravene for at få dansk statsborgerskab.
”Derfor kan Enhedslisten naturligvis ikke støtte, både fordi det er udtryk for en grov diskrimination af ugifte mennesker, men også fordi der bestemt ikke er brug for flere stramninger i adgang til at blive dansk statsborger, tværtimod,” lød det blandt andet fra Peder Hvelplund.
Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, erkendte som den eneste, at der bliver givet for mange statsborgerskaber, og var inde på behovet for flere stramninger, ligesom han var enig med Dansk Folkeparti i, at det ikke er en ret at blive dansk statsborger, men:
”Vi kan jo godt tilslutte os hensigten om at være restriktiv i forhold til uddeling af statsborgerskaber, men ikke det konkrete forslag.”
Ifølge Alternativets ordfører, Julius Graakjær Grantzau, skal alle mennesker have ret til at blive danske statsborgere, hvis de ønsker det, samt at det ikke er noget politikere skal afgøre.
”Derfor bør tildeling af statsborgerskab være en administrativ afgørelse på baggrund af en klar og præcis lovgivning, der bygger på objektive kriterier og ikke efterlader skøn,” lød det blandt andet fra Julius Graakjær Grantzau.
Den Radikale ordfører, Lotte Rod, ville vide, om Dansk Folkeparti havde tænkt over, at udenlandske ægtepar kunne lade sig skille og gifte sig med en dansker for at få dansk statsborgerskab, eller om enlige ville gifte sig med en dansker for at blive statsborger?
”De her spørgsmål er jo fuldstændig absurde, men det er jo konsekvensen af det forslag, som Dansk Folkeparti kommer med,” understregede Lotte Rod.
Fra Socialistisk Folkeparti lød budskabet fra ordfører Kirsten Normann Andersen, blandt andet at:
”Forslaget handler om, at det nåleøje, som i forvejen er meget lille, skal være endnu mindre, så man i fremtiden også skal være dansk gift ud over at opfylde de andre krav, der bliver stillet. Det bakker vi ikke op om i SF.”
Den Konservative ordfører, Naser Khader, havde åbenbart helt overset, at det er et indbygget krav i Dansk Folkepartis forslag, at ægtefællerne skal have boet sammen i den tid, de har været gift.
Ikke desto mindre argumenterede Naser Khader blandt andet sin afvisning af forslaget med den begrundelse, at forslaget vil medføre proforma ægteskaber.
”Det er jo det, der også vil være konsekvensen af det. Desuden udelukker man også per automatik alle børn, der ønsker at blive danske statsborgere.”
Langballe: Hvis det her fortsætter ender Danmark som Malmø
I sin afsluttende tale påpegede ordføreren for Dansk Folkeparti, Christian Langballe, at der er en befolkningsudskiftning i gang og henviste til antallet af ikke-vestlige indvandrere i Danmark.
”I dag er der en halv million. Hvis man så også tænker på, at disse personer på et eller andet tidspunkt får statsborgerskab, må man bare sige, at det Danmark, som vi kender, vil være væk om 40-50 år, hvis vi ikke passer på.”
Christian Langballe henviste her blandt andet til situationen i Malmø, der med bilafbrændinger og skud i gaderne efterhånden ligner forhold, der ”mest minder om en borgerkrig,” som han udtrykte det.
”Sådan ville Danmark også have set ud, hvis ikke DF havde råbt vagt i gevær og udlændingepolitikken blevet strammet. Men det er altså også sådan, som Danmark kan se ud om 40-50 år og måske før, hvis vi ikke passer på,” understregede Langballe og fortsatte:
”Jeg er helt vis på, at vores efterkommere vil spørge om, hvad et stort flertal i Folketinget dog tænkte på, da man åbnede grænserne for masseindvandring og senere uddelte statsborgerskaber i stort tal. 60.000 på 10 år er simpelt hen for mange. Ja, vi har strammet, men ikke nok.”
Nu har over en kvart million dansk statsborgerskab
Christian Langballes frygt for en befolkningsudskiftning kan aflæses i udviklingen gennem de sidste 40 år. Eller rettere de sidste 37 år, da Danmarks Statistik ikke går længere tilbage end til 1980 med disse tal.
Den 1. januar 1980 boede der i alt 51.322 ikke-vestlige indvandrere i Danmark, og af dem havde blot 8.476 dansk statsborgerskab. Det svarer til 16,5 procent af samtlige.
Den 1. januar 2018 var antallet af ikke-vestlige indvandrere med bopæl i Danmark steget til 493.668, og af dem havde de 266.073 fået dansk statsborgerskab. Det svarer til 53,9 procent.
Et statsborgerskab billigt til salg
Efter den seneste prisstigning er det stadigt billigt at få dansk statsborgerskab.
Det koster således i øjeblikket kun 5.945 kroner at blive dansk statsborger.
Beløbet fordeler sig med et gebyr på 783 kroner for at gå op til indfødsretsprøven, 1.362 kroner for at deltage i sprogprøven og endelig et gebyr på 3.800 kroner ved ansøgning om dansk statsborgerskab.
Så enkelt er det. Altså udover lige at bestå en sprogprøve og en indfødsretsprøve, hvor man krydser de rigtige svar af i felter på grundlag af et oplysningsmateriale, som man har haft mulighed for at få tilsendt og gennemlæse inden prøven.
Kilde til befolkningstal her (Tabelkode: FOLK2).
