Kampen mod islamisering må ikke ende som symbolpolitik

Foto: Rights.no

Venstre er blevet splittet op i to fraktioner, en ”ægte” liberal og en, der vist bare er liberal. Førstnævnte – under dække af ”vi kan ikke lide forbud” – synes at være for en fortsat islamisering af Danmark, mens den kun-liberale kæmper indædt for at bevare det Danmark, vi engang kendte.

 

At hævde, at de ægte er for en fortsat islamisering er måske nok at stramme den en tand, for i realiteten skyldes det deres himmelråbende uvidenhed om den evige salamitaktik, som får mere klartsynede til at råbe vagt i gevær og slå ned på de utallige nålestik, vi næsten dagligt rammes af. Derfor må de nødvendigvis se ethvert forbud som symbolpolitik, og som gør så forfærdelig ondt lige midt i deres ægte liberale hjertekule.

 

Splittelsen i partiet er nu kommet så vidt, at den ægte liberale Britta Schall-Holberg, der er æresmedlem af Venstre (jeg var ved at falde ned ad stolen ved den oplysning), vil melde sig ud af Venstre. At hun overhovedet kunne blive æresmedlem, er en skamplet på partiet.

 

Symbolsk lovgivning?

Måske kan man sige, at de lapperier, der foregår, er symbolpolitik al den stund, at UPS-lovgivningen er et symbol på, at rettidig omhu og resolut optræden ikke er dét, der kendetegner den til enhver tid siddende regering mest.

 

For så havde de for længst taget fat om ondets rod og hjemsendt de personer, der på enhver måde viser, at de ikke hører til her i landet (eller for den sags skyld i et andet vestligt land). I stedet lovgives (lappes) hver gang en ny islamistisk unode erkendes.

 

”Hver gang” skal ikke forstås som øjeblikkeligt. Man afventer, for det kunne jo være, uvæsenet gik i sin mor igen, og man kan da ikke lovgive, bare fordi nogle ”få stykker” skejer ud. Politikerne burde på nuværende tidspunkt have lært, at deres eftergivenhed over for islamisterne opfattes som stiltiende samtykke og derfor breder sig som ringe i vandet. Men at tage bestik af den erfaring, synes politikerne at være ude af stand til.

 

Når protesterne fra menneskedybet så omsider når ind bag murene, og nogle politikere får samlet sig sammen til at lovgive hist og pist, bliver de mødt af en mur af de evigt krænkede, hvis ”berettigede krav og menneskerettigheder” trædes under fode. Og her får de god hjælp, ikke blot af hele venstrefløjen, men tillige af de ægte liberale.

 

Burka/niqabforbud

Det burde være uden for enhver diskussion, at alle danskere – uanset politisk observans – stod vagt om vores traditioner, historie og kultur, som bl.a. er, at vi åbent viser vores ansigt, hvis vi ikke lige er på arbejde som bankrøver eller som voldsfascist.

 

Men sådan er der ikke mange politikere, der ser på det, end ikke blå stue. Og der er næsten ikke grænser for de tåbeligheder, som de kunne diske op med, da maskeringsforbudet (læs: burkaforbudet) kom på dagsordenen. Nu var det slut med julemanden, fastelavnsudklædning til børn, kraniekysen til motorcyklister, halstørklædet til beskyttelse i snestorm og bidende kulde. De ubegavede bemærkninger mundede ud i: ”Vi må klæde os, som vi vil”.

 

Læs også
Nej. Isam Bs ramadandigt hører ikke hjemme i højskolesangbogen. Digtet er en invitation til Islam

Såh, må vi det? Rems lige alle de beklædninger (og mangel på samme) op, som eksisterer rundt om i verden og lad al folket vide, hvilke beklædninger I, der ikke fatter en lyd af, hvad I gør mod vores land, ville protestere imod at se sprede sig ud over landet som en løbeild. Naziuniformen? KKK-uniformen? Lændeklædet? Penisfoderalet? Hvor går jeres grænse?

 

Det er ikke mindre end pinligt, at det er en politiker, hvis rødder er i den muslimske verden, som må belære ærkedanske politikere om konsekvenserne ved deres facilitering af islamismen.

 

”De forstår ganske enkelt ikke, at holdningen til tildækning og håndtryk er en del af en større pakke”, siger Naser Khader (C).

 

Efter en større palaver i Folketinget og for at få flertal for loven, blev fængselsstraf fjernet fra lovforslaget for i stedet kun at idømme bøder.

 

En araber kommer til byen

Igen havde politikerne gjort regning uden vært. Hvad politikerne burde have vidst, var, at da den fransk-algierske milliardær Rashid Nekkaz opdagede, at han næppe ville komme til at afsone de formummede kvinders straffe, ville han straks rejse til landet højt mod nord for at betale bøderne.

 

Nekkaz optrådte i Deadline 10.9. (min. 21:05), og han slår alt, hvad jeg har hørt komme ud af munden på menneskeretsaktivister. Efter at have oplyst om sine egne fortræffelige egenskaber og heroiske handlinger, fik han lige sat tingene på plads i Danmark.

Læs også
Lars Løkke tegner et misvisende billede af, hvor meget vælgerne bakker hans forslag om en SV-regering op

 

Utroligt, at en person, der hævder ikke at kunne fordrage niqab, forsøger at underminere et andet lands demokratiske styre for at sikre sig, at kvinderne fortsætter med at bære det. Han må unægtelig være en ægte liberal.

 

Nu skulle man jo tro, at en sådan indblanding i Danmarks demokratiske system ville få politikerne op i det røde felt og beordre manden ud af landet. Men den ”resolutte” optræden er som sædvanlig blot ord, mens handling næppe skal forventes.  

 

I stedet skal Folketinget igennem en ny omgang palaver om, hvilken straf lovbryderne så skal have.  Hvad skal man dog stille op?

 

Tja, et probat middel, som kunne sætte Nekkaz skakmat, ville være en uges fængsel første gang, to uger anden gang og tredje gang en billet hjem. Eller endnu bedre: en billet hjem første gang.

 

Jamen, hvad så med konvertitterne? Selvfølgelig fængsel, men hvor længden af opholdet afgøres af salafisten selv. Så snart hun smider sin salafistuniform, lukkes hun ud.

 

Et håndtryk

Læs også
Kristian Jensen stak piben ind – men krigen i Venstre kan brage løs igen, fordi Løkke vil gøre op med arven fra Fogh

Da islamiseringen har medført, at flere og flere salafister nægter at give hånd, er vi også nået dertil, hvor der må lovgives om håndtryk.

 

Der er mange forskellige måder at hilse på rundt om i verden. Nogle steder rækker man tunge, andre steder gnider man næse, og igen andre samler hænderne foran på brystet og bøjer sig let. Alt sammen meget smukt i de lande, hvor disse udtryk er en del af kulturen.

 

Men her i landet har vi to forskellige former for hilsen, og bryder man sig ikke om det, står det en frit for at rejse til et mere eksotisk sted. Vi giver hånd, når vi hilser på hinanden. Færdes vi i trafikken, er der en anden sædvanehilsen, som har den fordel, at man samtidig kan fortælle, hvad man mener om den anden: Højre ringfinger strittes lige op i luften. Kan dog ikke anbefales under venskabelig sammenkomst.

 

Der er borgmestre, der protesterer og i hvert fald ikke vil håndhæve loven. Jeg husker en politibetjent, der mistede sit job, fordi han ikke ville håndhæve hashforbudet. Og så må vi gå ud fra, at loven er ens for alle, så at de borgmestre, der bryder loven, afsættes. Ikke sandt?

 

Der bliver nu nok ikke problemer med håndtryksloven. For salafisterne har udover hjælpen fra politikerne fået hjælp af den salafistiske Grimhøjmoskés talsmand Oussama El-Saadi:  

 

”Vi må heller ikke spise svinekød. Men hvis valget var at spise det eller dø af sult, så ville jeg selvfølgelig spise det. Det her er det samme.”

 

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

Hvis disse ord kræver oversættelse til dansk, har man ikke fattet en lyd.

 

Vi kan nu efter sigende tælle hundrede stramninger. Indtil politikerne finder ud af, at det også er i deres egen interesse at stoppe dette vanvid og arbejde sammen med de politikere, der ærligt forsøger at bevare vores land intakt, kan vi bare tælle videre.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…