Et tidligere plejehjem og genoptræningscenter i Vor Frue udenfor Roskilde har siden 1. januar 2015 været udlejet som klubværelser.
Da forslaget om at bruge ejendommen til klubværelser gik i luften i sommeren 2014, blev det sendt i høring på, at halvdelen af værelserne skulle tilbydes unge på akutventelisten, den anden halvdel skulle bruges til flygtninge.
Efter høringsperioden vedtog Roskilde byråd, at kommunen ville ansætte en vicevært på ejendommen med 24 klubværelser.
Ejendommen blev herefter renoveret for 750.000 kr. og 1. januar 2015 flyttede de første ind. Lejekontrakten var imidlertid tidsbegrænset og udløber 31 december 2016.
Nu har Roskilde kommune besluttet at fastholde den tidsbegrænsede lejeperiode. Fra 1. januar 2017 vil ejendommen i Vor Frue være forbeholdt udlændinge med flygtningestatus.
Ifølge Roskilde kommune vil de nuværende lejere blive sat tilbage på akutventelisten.
Forskelsbehandling
Det er uvist hvor mange flygtninge der bor i ejendommen i Vor Frue, men de der gør må siges at være nogle heldige kartofler.
Flygtningene har retskrav på tag over hovedet, så kommunerne vil næppe opsige dem, også selvom de skulle være en del af de beboere som ikke fungerer på stedet pga. sociale problemer.
Det kunne være interessant, at få belyst hvad der konkret forårsager de sociale problemer på stedet. Man kunne forestille sig, at der hurtigt kunne opstå kedelige kultursammenstød mellem muslimske flygtninge og danske unge som både elsker alkohol og bayerske pølser.
Især et problem for de svageste borgere
Flygtningenes retskrav på bolig betyder, at de har fortrinsret til ledige boliger i den almennyttige boligmasse. Samtidigt har kommunerne råderet til hver fjerde almennyttig bolig.
Med det store antal udlændinge som har opnået flygtninge status i Danmark, samt regeringens forventede antal på 25.000 om året de kommende år, vil en meget stor del af de almennyttige boliger, herunder klubværelser og ungdomsboliger gå til flygtningene.
Samtidigt vil de almennyttige boliger som bliver tilbudt flygtningene, ofte være eftertragtede blandt danskerne, og især blandt unge mennesker. Boligerne er nemlig ofte billige i leje, fx fordi de ligger i den ældre boligmasse.
Flygtningene får især tilbudt de billige lejligheder fordi der er loft over hvor meget kommunerne må opkræve i husleje når flygtningene er på integrationsydelse, som svarer til SU. Så kommunerne går naturligvis målrettet efter, at give de billigste boliger til flygtningene. Hvis huslejen overstiger hvad flygtningene må betale, har kommunerne pligt til at betale differencen.
Disse lejemål er selvsagt eftertragtede, ikke mindst blandt pensionister, enlige forsørgere, folk i akut bolignød og unge under uddannelse. Den Korte Avis har flere påpeget, at det ikke er rimeligt, at sende egne borgere på gaden.
“Jeg kan ligeså godt sige det, der går rigtig længe, da vores første prioritet er flygtninge og udlændinge,” sagde borgmesteren i Køge i september sidste år.
Sådan lød beskeden til en mor med tre børn, da hun talte med kommunen om sin placering på listen for akut boligsøgende. Det skriver Ekstra Bladet efter at have talt med to kvinder i akut bolignød. Læs mere her.
Man må sige det kan undre at myndighederne vil være sig selv bekendt! En mand har stået i kø til en lejlighed i 3 år, men nu er han rygget tilbage i køen pga. flygtningene. Læs mere her.
Og problemet er desværre landsdækkende, her fra Helsingør, hvor myndighederne også melder klart ud, at flygtningene har første prioritet.
“Vi magter lige akkurat at skaffe husly til flygtninge, der blandt andet bor på hoteller. Vi har i alt 79 boliger, der er billige nok til at flygtninge på integrationsydelse kan betale dem, og de er for længst lejet ud. Så det er helt urealistisk, at vi skal kunne finde boliger til kontanthjælpsmodtagere, der med det nye kontanthjælpsloft tvinges ud af deres boliger,” siger formand for Helsingør kommunes beskæftigelsesudvalg, Allan Berg Mortensen (Ø).
