Henning Jonas Egede er hjemløs. Det har han været i flere år. Men der kan gå lang tid, inden har får sin egen lejlighed.
Henning deler skæbne med mange andre danskere. De mangler desperat en bolig, men de havner alligevel bagerst i boligkøen.
Kommunerne råder ganske vist over lejligheder netop til mennesker i akut bolignød. Men mange af disse boliger får danske boligsøgende ikke. De går i stedet for til nogle af de mange flygtninge, som kommunerne har pligt til at skaffe en lejlighed.
Kommunerne skulle i 2015 skaffe boliger til 12.000 flygtninge. Og det tal kan blive endnu højere i år.
Det kan gå hårdt ud over danskere, der må rykke bagerst i boligkøen. Flygtninge har nemlig et retskrav på en passende bolig.
Det har danskere ikke.
Flere borgere har fortal hvordan det kan opleves:
Henning skrev til Løkke
Henning har netop skrevet til statsminister Lars Løkke Rasmussen. Ekstra Bladet (4.2)
Han har været skrevet op til en lejlighed i tre år, men er blevet rykket bagerst i køen, da der skal være en lejlighed til syriske flygtninge, skriver han.
Han mener, det er for dårligt, at flygtninge er vigtigere end danske statsborgere.
http://ekstrabladet.dk/nationen/henning-foeler-sig-snydt-syriske-flygtninge-fik-lejlighed-foer-mig/5937233
Psykisk syge
Henning er langt fra den eneste.
Der er over 6000 hjemløse i Danmark. (TV2 15.2)
Desuden er der psykisk syge, som kommer i klemme på grund af de mange flygtninge, der skal have en bolig. Louise på 26 år er en af dem. Hun er syg, boligløs og føler sig snydt for en bolig. Hun skriver:
“Jeg hedder Louise og jeg er 26 år gammel. Jeg står på gaden med min hund.
Frederiksberg kommune har ladet mig fortælle, at de får 150 nye flygtninge, og at det er vigtigere, at de får et sted og bo end at jeg gør.” (EB, 18.8)
Louise er ikke den første, der har skrevet om at kommunen er lige nu har svært ved at hjælpe folk, der står uden bolig, fordi der i år er cirka 12.000 flygtninge, der skal have et sted at bo.
Nyskilt og enlig mor
Det er ikke kun mennesker med sociale problemer eller psykiske sygdomme, der kan føler sig snydt for en bolig, de har stor brug for.
En anden gruppe, der typisk kommer i akut bolignød er en mor med born som flytter fra manden med kort varsel. Det kan der være mange grunde til. Men det er en gruppe borgere som kommunerne typisk sætter en ære i at hjælpe hurtigt.
Men det kniber nu. Det har Marie og hendes nyfødte datter oplevet.
“Jeg er virkelig oprevet over den hjælp eller mangel på samme, som jeg har oplevet hos Tårnby kommune.
Dette et selv samme kommune der med glæde hjælper kriminelle udlændinge som Levakovic familien.”. Det skriver Marie til EB
Hun undrede sig i sommers over, at hendes kommune – der i år skal skaffe boliger til 99 flygtninge og også gennem årene har sørget for Levakovic-familien – ikke kan hjælpe hende og hendes datter med et sted at bo. (EB 13.8)
Jeasmin og hendes to børn
Jeasmin og hendes to børn fra Randers har også været i klemme. Hun suklle i foere uger bo med sine to børn på et asylcenter.
“Jeg er helt forarget over at vi skal bo på Danhostel.
Jeg og mine børn på 2 og 5 år skal bo her 4 uger mere, men der bor næsten ingen danskere, og de cirka 40 asylansøgere, der også bor her, larmer, ryger, sviner og ødelægger ting.” (EB 27.5)
Mette og hendes mand
Det er ikke kun mennesker i akut bolignød, som kan opleve at rykke bagerst i boligkøen.
54-årige Mette fra Aarhus-området og hendes 57-årige mand havde omhyggeligt planlagt at flytte i seniorbolig, når de skulle på pension. Til den tid ville de nemlig ikke have råd til at blive boende i deres nuværende ejerbolig.
De skulle da også være godt garderede. Mettes mand havde hele sit liv været medlem af den almennyttige boligorganisation Alboa. Og de lå lunt placeret på ventelisten som nr. 21.
Men nu er deres planer faldet til jorden. De er nemlig blevet sendt helt ned som nr. 110 på ventelisten!
Mette mener selv, at det skyldes, at boligselskabet skal tage imod mange flygtninge. Ekstra Bladet (3.2)
Boligselskabet: Det er et problem
Dette er blot nogle af de mange danskere, som ser ud til at være kommet i klemme på grund af de mange flygtninge, der har et retskrav på en bolig.
Sidste år skulle kommunerne skulle finde boliger til 12.000 flygtninge. Og i år ser det ud til at tallet bliver mindst det samme. Mange af disse flygtninge får familiesammenføring og skal derfor have store lejligheder.
Mettes boligselskab Alboa siger til Ekstra Bladet, at der ikke er kommet henvendelser fra medlemmer, der er blevet nervøse, men de kan godt genkende, at medlemmer nu må vente længere:
“Vi kan genkende, at Aarhus Kommune i højere grad anvender deres anvisningsret til almene boliger – helt efter reglerne.”
Kommunerne har ret til at disponere over 25 procent af lejlighederne i de almene boligforeninger. De kan bruges til danskere i akut boligmangel eller til flygtninge, som kommunen skal boligplacere.
Kommunerne er pressede: Vi kan ikke skaffe boliger til alle flygtninge
Den Korte Avis har flere gange skrevet om kommuner, som havde svært ved at skaffe boliger til de mange flygtninge.
Ifølge loven må en flygtning kun betale 2.150 kro om måneden i husleje. Hvis de får en lejlighed, der er dyrere, så skal kommunen betale forskellen.
Det er der kommuner, der har gjort, som for eksempel Kolding Kommune. (DKA 12.8)
Gentofte Kommune har blandt andet overvejet at bruge nogle af ungdomsboligerne til flygtningene. (DKA 14.12)
Kolding og Tårnby Kommune har også købt huse, som flygtninge er flyttet ind i. (DKA 12.8)
Danskere kan komme til at vente længere
Henrik Zimino (A), borgmester i Tårnby Kommune, som blev kritiseret af Marie, nybagt mor, forklarer:
“Vi har familier, der bliver sat på gaden og ikke har noget sted at bo, og enlige mødre og andre i akut bolignød, der mangler hjælp her og nu”.
“Men flygtningene har deres retskrav, og dermed kommer de foran i køen. Om det er godt eller skidt, kan man diskutere, men sådan er det. Et af argumenterne fra centralt hold er, at de ikke har haft mulighed for at blive skrevet op til bolig. Men det har den mor, der efter 15 år i parcelhus bliver skilt og mangler et sted til sig selv og børnene, jo heller ikke tænkt på”, siger Henrik Zimino. (b.dk 14.2)
John Schmidt Andersen (V), borgmester i Frederikssund Kommune, er enig i, at flygtningenes retskrav øger presset på de almennyttige boliger, kommunen råder over.
Kommunen prøver, at hjælpe mennesker i nød. Men:
“Den yderste konsekvens bliver jo, at borgerne kommer til at vente længe på en bolig, fordi flygtninge har et retskrav, og det har borgerne, der står på venteliste, ikke. Derfor bliver der en skævvridning”.
Henning, Louise og Marie er bare nogle af dem.
http://ekstrabladet.dk/nationen/26-aar-og-boligloes-kommunen-siger-flygtningene-er-vigtigere/5690517
http://ekstrabladet.dk/nationen/kriminelle-udlaendinge-faar-bolig-og-mig-og-min-datter-faar-afslag/5683635
http://ekstrabladet.dk/nationen/forarget-enlig-mor-med-to-boern-henvist-til-asylcenter/5582355
http://ekstrabladet.dk/nationen/utryg-alderdom-var-nr-21-nu-er-mette-nr-110-paa-bolig-listen/5934553
