|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Skandalerne i den danske folkeskole forsætter.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kan nu berette om en markant stigning i antallet af elever, som dumper folkeskolens afgangsprøve i dansk eller matematik.
AE-analysen viser, at det i perioden 2016-2019 var 8,4 procent af eleverne, som ikke kunne bestå de to fag, mens det i 2023 var hele 11,4 procent, som lå under dumpegrænsen på 02. Det må antages, at en del af stigningen kan tilskrives coronanedlukningerne af skolerne, hvor eleverne skulle undervises hjemme.
Den sociale arv vokser
Stigning i dumpeprocenten har været størst for de fagligt svage elever samt for eleverne med forældre i arbejderklassen eller uden for arbejde. Det betyder, at den sociale arv i uddannelse bliver større, og at det bliver relativt sværere for børn fra lavere socialklasser at få en længerevarende uddannelse.
Den udvikling har allerede været i gang i flere år.
En forskningsrapport fra Rockwool Fonden har vist, at børns uddannelseslængde de senere år er blevet mere afhængig af deres forældres uddannelseslængde.
Samme rapport viste også, at den sociale arv i uddannelse i Danmark er på samme niveau som i USA.
Det forøgede optag på universitetsuddannelserne i Danmark de seneste årtier er i større grad sket fra de højere socialklasser, og børn med ressourcestærke forældre modtager generelt flest uddannelsesressourcer.
Det gælder også Statens Uddannelsesstøtte, hvor de velstilledes børn får den største del af kagen. Det betyder, at uddannelsesområdet i Danmark i stigende grad er blevet en slags omvendt Robin Hood, hvor man tager fra de fattige og giver til de rige.
Mange dumper, selv om kravene til at bestå er meget lave
Kravene for at bestå folkeskolens afgangsprøve er ellers ret lempelige.
Således kunne man sidste år bestå matematik, hvis man havde regnet blot 16,4 procent af opgaverne rigtigt, og man kunne få 10 i matematik uden at have regnet bare en enkelt opgave rigtigt.
De elever, der dumper afgangsprøven, mangler altså helt grundlæggende talforståelse.
En ny undersøgelse fra Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning afslører, at mellem 20 og 30 procent af eleverne til folkeskolens afgangsprøve i 9 klasse ikke er i stand til at løse basale opgaver med minus, gange og dividere.
Op mod 60 procent af eleverne kan ikke regne med brøker.
Alt sammen efter 1350 timers matematikundervisning og 9 år i den danske folkeskole. Man må undre sig over, hvad der er foregået i de mange matematiktimer.
Mange af dem, der kommer i gymnasiet, kan ikke regne
Da 3/4 af en årgang kommer i gymnasiet, kan ca. hver anden elev, som optages i gymnasiet, ikke regne med brøker.
Herefter skal deres matematiklærere i gymnasiet så forsøge at undervise dem i bl.a. hypotesetest, differential- og vektorregning.
Det er ikke underligt, at mange får det svært og dumper i matematik.
Mange får aldrig en uddannelse, de kan ikke læse en avis eller lægge et privatbudger
Ca. 15 procent af en årgang har som 25-årig højest fuldført grundskolen og er ikke i gang med en uddannelse. En analyse fra tænketanken Kraka viser, at denne gruppe får lavere indkomster, er oftere på overførselsindkomst og har højere udgifter til sundhedsvæsenet end deres jævnaldrende.
I alt har ca. 45.000 unge hverken job eller uddannelse ud over grundskolen, og halvdelen af dem har ikke bestået matematik eller dansk i grundskolen. Det betyder, at mange af de unge i den sidstnævnte gruppe ikke er i stand til at læse en avis eller lægge et privatbudget.
Når AE-analysen nu fortæller, at antallet af unge uden de mest basale boglige kundskaber er kraftigt stigende, er det en falliterklæring for den danske folkeskole og et alvorligt problem for flere og flere unge.
Velstanden er skævt fordelt
AE-analysen viser også, at der er store regionale forskelle i dumpeprocenterne.
I Gentofte Kommune var det således 2 procent af eleverne, som ikke bestod afgangsprøven i dansk og matematik, mens det i Lolland Kommune var 34 procent.
Det er velkendt, at velstanden i Danmark er skævt fordelt, men på uddannelsesområdet er det gået helt galt.
Politikernes svar er lappeløsninger og småpenge
Den senest indgåede aftale om folkeskolen indeholder godt nok 500 millioner kroner til en ekstra indsats for de svageste i dansk og matematik, men pengene fordeles jævnt over alle kommuner, hvilket virker absurd på baggrund af AE-analysens nedslående resultater. Samtidig vil det fulde beløb vil først være til rådighed i 2028, hvor mange af de nuværende elever vil være gået ud af folkeskolen.
Samme politiske sendrægtighed afspejles i udbetalingen af aftalens 540 millioner kroner til indkøb af fysiske bøger til eleverne. Pengene skal fordeles over 10 år, hvilket giver sølle 80 kroner per elev om året til indkøb af bøger. Det rykker ikke meget.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker sig en mindre boglig folkeskole for at få mere tid til de praktiske fag. Ministeren har ret i, at de praktiske fag er blevet underprioriteret, men det er de boglige fag tydeligvis også.
AE-analysen bekræfter blot den seneste internationale PISA-måling, som viste, at danske elever aldrig har klaret sig dårligere i matematik, og at det også er gået tilbage i dansk.
Mattias Tesfaye er regeringens mest populære minister. Han siger da også mange fornuftige ting, men der er behov for handling, ikke snak, specielt for de svageste i uddannelsessystemet.
Lige nu forlader flere og flere unge den danske folkeskole uden at kunne læse og regne til husbehov, mens det politiske flertal svarer med lappeløsninger og småpenge. Begge dele er en skandale.
