Muslimsk kvinde stod til at miste sin lejlighed, fordi hun ikke havde en mand – i desperation tog hun en stor chance

Getting your Trinity Audio player ready...

****½   4½ stjerne ud af 6 

 

Amjad Al Rasheed (født 1985) er jordansk manuskriptforfatter og instruktør. I 2026 blev han udvalgt af ”Screen International” som en af fem ”Arab Stars of Tomorrow”, altså en mand udstyret med et ganske særligt talent. 

 

Ærestildelingen har han fuldt fortjent, hvis hans andet arbejde er på højde med INSHALLAH EN DRENG. Denne seneste film var Jordans officielle Oscar-kandidat og deltog i sidekonkurrencen Semaine de la Critique ved Cannes Film Festival, hvor den vandt to priser.

 

Handling
Nawal (Mouna Hawa) elsker sin mand og sin lille datter, Nora (Seleena Rababah).  Nawal vil gerne have et barn mere, og det er ægtemanden indstillet på, selvom han skranter noget. Det skal vise sig at stå så ringe til med helbredstilstanden, at han en morgen bare ikke vågner op.

 

Det pludselige dødsfald sætter hustruen i en forfærdelig knibe. Ikke blot har hun sorgen at kæmpe med og den næsten uoverstigelige opgave med at forene et fuldtidsarbejde som hushjælp i en krævende overklassefamilie med rollen som enlig mor. 

 

Ud over savnet har manden nemlig tillige efterladt sig en ubetalt gæld for en pickup-truck, og for at føje spot til skade risikerer Nawal at miste sit hjem.  

 

Selv om hun har bidraget økonomisk til lejlighedskøbet, figurerer hendes navn ikke på kontrakten. Da Nawal ikke har nogen søn, fungerer loven på den måde, at lejligheden tilfalder hendes afdøde mands bror, Rifqi (Haitham Omari). Svogeren er kun i første omgang forstående, for allerede efter få dages sørgetid begynder han at presse svigerinden med sine gælds- og bodelingskrav. Han truer også med at overtage forældremyndigheden over Nora, fordi Nawal ikke vil makke ret og sælge pickup-trucken. 

  

Situationen udvikler sig stadig mere fortvivlende, og Nawal er desperat. Hun vælger derfor at lyve sig gravid for at vinde tid. Det jordanske retssamfund er sådan indrettet, at føder hun en dreng, vil dennes status som mandlig arving sikre, at hun kan forblive i sit hjem.    

 

Vil hun slippe af sted med at benytte denne drastiske nødudgang og med vedblivende at insistere på selv at råde over sit liv? Eller ender hun med at måtte underkaste sig den skæbne, der ofte bliver uformuende enker til del i et patriarkalsk samfund? At gifte sig ufrivilligt med en mand for at sikre sig forsørgelse?  

 

Vurdering
Oven på floppet ”The Fall Guy” var det en lise at blive præsenteret for en seriøs, dybtgående film med facetterede og interessante personer, der afspejler virkeligheden frem for et pseudounivers fyldt med karikaturer og propaganda.   

 

Det lykkes stort set uden skurren instruktøren at skildre de mange dilemmaer i et islamisk samfund, hvis (rets)system er indrettet af og for mænd. 

 

Det fine ved både plot og portrættering er den afbalancerede fremstilling. Om jordanske og dermed muslimske (?) Amjad Al Rasheed har måttet rette ind i forhold til islamiske forskrifter for at undgå censur, vides ikke – bundlinjen er, at han rider klar af sort-hvide stereotyper til fordel for en langt mere varieret palet. Der er ikke bare mænd, der undertrykker og udnytter kvinder. Der er mænd, der hjælper og støtter. Der er ikke bare kvinder, der er solidariske over for hinanden. Der er kvinder, der er hinandens værste fjender. 

 

Også den langsomme fortællerytme med mange nærbilleder føjer til filmens kvalitet, ikke mindst på baggrund af Hollywoods tæppebombning med hæsblæsende og som regel helt ligegyldige film. 

 

Én stor indvending, der måske mere handler om min uvidenhed end instruktørens fejlgreb? Under samtlige først meningsudvekslinger, siden højtråbende skænderier mellem Nawal, hendes bror og svogeren, er den lille datter til stede. Ville den kærlige og omsorgsfulde Nawal ikke mest realistisk sørge for, at datteren er uden for hørevidde, mens konflikterne raser? 

 

Tilbage står, at i disse tider, hvor det i stigende grad står klart, at de globalistiske magthavere faciliterer islam i Europa med henblik på at bedrive del-og-hersk-politik, er en film som ”Inshallah en dreng” en form for brobygning til forståelse af islamisk lov og islamisk kultur. På godt og desværre mest ondt set fra kvinders synsvinkel, hvis de tilhører den kategori, der godt kunne tænke sig større frihed og uafhængighed.   

Længde: 113 minutter  

  • Medvirkende: Mouna Hawa, Haitham Omari, Yumna Marwan, Salwa Nakkara m.fl. 
  • Instruktør: Amjad Al Rasheed 
  • Manus:Amjad Al Rasheed, Rula Nasser, Delphine Agut 
  • Censur: 7 år  
  • Premieredato: d. 8. maj 2024 

Inshallah en dreng – Trailer (youtube.com)

 

Del på Facebook