Meget tyder på, at drabene i i den hollandske by Utrecht, var endnu en muslimsk terrorhandling i Europa.
Mange hundrede europæere er i de senere år blevet slået ihjel af muslimske terrorister. Dertil kommer alle de terrorforsøg, der blev forhindret i tide.
På universitetet i den svenske by Uppsala har en gruppe forskere nu lavet en undersøgelse, der konkluderer, at muslimske migranter, som er født og opvokset i Vesten, trækker mere i retning af ekstremistiske holdninger end muslimske migranter, som er født og opvokset i muslimske lande.
Dette fænomen har faktisk været kendt længe. De yngre generationer af muslimer, der er vokset op i blandt andet Danmark, har alt i alt mere radikale islamiske holdninger end deres forældre.
Men forskernes forklaring på fænomenet er ikke meget bevendt. Den synes farvet af den stærkt politisk korrekte stemning i Sverige.
Kvinderne begyndte at gå med tørklæde
Forskerne ser udelukkende de mere radikale holdninger blandt unge muslimer i sammenhæng med, at de er opvokset i Europa. Det er en fejl.
Der er generelt en tendens til, at nye generationer af muslimer over de senere årtier har udviklet mere radikale eller islamistiske tendenser. Den udvikling ser man også i den muslimske verden.
Går man tilbage til 1970’erne, gik mange kvinder i muslimske lande for eksempel uden islamisk tørklæde. Det er der ikke mange, der gør i dag. Selv hvis den enkelte kvinde skulle have lyst til det, er gruppepresset for at rette ind efter ortodoks islam enormt.
Siden 1970’erne har islamistiske bevægelser som for eksempel Det Muslimske Broderskab haft kraftigt voksende tilslutning – både i den muslimske verden og blandt muslimer i Europa.
Den radikalisering, man ser i de yngre generationer af muslimer i Europa, har altså også kunnet mærkes i den muslimske verden. Tag et land som Tyrkiet.
Det bliver fortiet i den svenske undersøgelse, der har travlt med at give Sverige og de andre europæiske lande skylden for, at muslimer bliver mere radikale.
Vi skal være mere imødekommende, lyder det
Den muslimske radikalisering hænger sikkert sammen med, at mange muslimer oplever nederlag.
De muslimer, der er født og opvokset i Europa, men ikke har den store succes her, vil ofte give de europæiske samfund skylden for den manglende succes.
Men den radikalisering, der har fundet sted blandt unge i den muslimske verden, skyldes også i høj grad frustration over manglende succes. Følelsen af, at Vesten er løbet med magten og velstanden.
Undersøgelsen fra Uppsala synes udelukkende at se radikaliseringen som unge muslimers reaktion på, at vi ikke er imødekommende nok over for muslimer.
Hvorfor ikke vietnamesere og thaier?
Det rejser straks nogle spørgsmål, som den svenske undersøgelse ikke stiller:
Hvorfor reagerer migranter fra Thailand, Sri Lanka, Vietnam og andre asiatiske lande ikke på samme måde? Hvorfor går det dem langt bedre i det danske og det svenske samfund? Hvorfor er de ikke radikaliserede?
Det skulle vel ikke være, fordi de selv medbringer færdigheder, holdninger og kultur, som giver dem langt mere succes i vores samfund?
Unge muslimer i både Europa og de arabiske lande er præget af den bølge af islamisme, som er rullet frem i de senere årtier.
Denne islamisme gør dem dårligt beredte til at klare sig i vores samfund. Og den fører alt for ofte til, at de reagerer med fjendtlighed over dette samfund.
Her taler vi ikke kun om den ekstreme fjendtlighed, der giver sig udslag i terrorhandlinger.
Vi taler også om den fjendtlighed i dagligdagen, der fører til, at man lukker sig inde i parallelsamfund.
Klarer sig ikke bedre end forældrene
Jo større tilstrømningen fra den muslimske verden er blevet, jo bedre vækstbetingelser har parallelsamfund og radikale holdninger.
Sådan er det naturligvis ikke for enhver muslim, der er født og opvokset i Danmark. Men sådan er det for alt for mange.
En undersøgelse gennemført af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet i Danmark viste, at efterkommernes børn stort set ikke klarer sig bedre end deres forældre – hvis begge forældre har indvandrerbaggrund.
Det er opskriften på yderligere problemer i fremtiden. Herunder problemer med radikalisering.
Fri os for den hændervridende attitude
Samtidig ved vi, at den ikke-vestlige befolkningsandel i Danmark vokser voldsomt i de kommende årtier (omkring 867.000 personer med ikke-vestlig baggrund i 2060 ifølge fremskrivningerne).
Så, jo. Også Danmark må tage problemerne med radikalisering blandt muslimske unge ganske alvorligt.
Men vi kommer ingen vegne med den skyldplagede, hændervridende attitude, som forskerne fra Uppsala dyrker.
Skal man imødegå denne udvikling, kræver det en meget stram styring af ikke-vestlig indvandring og hjemsendelse.
Men én ting kan man være enig med forskerne fra Sverige i: Radikalisering blandt unge muslimer er et alvorligt problem. Det seneste eksempel har vi måske set i Utrecht.