Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales

Arkivfoto/privat

En del folketingsvalg præges af store begivenheder, der er indtruffet før valget.

 

Valget i 2011 var præget af finanskrisen fra 2008 og dens konsekvenser.

 

Valget i 2015 var præget af den begyndende asylstrøm mod Europa og Danmark.

 

Den slags begivenheder påvirkede naturligt nok valgkampens dagsorden. I 2015 fik vi et udlændingevalg.

 

Men denne gang er der ikke nogen meget iøjnefaldende begivenheder, der giver valgkampen en bestemt retning.

 

Det har to konsekvenser:

 

For det første bliver valgkampen temmelig diffus. Alle mulige temaer og udspil suser gennem luften, og som vælger er det svært at få overblik. Det er noget af en rodebutik.

 

For det andet får medierne en enorm indflydelse. Når vælgerne er i tvivl om valgets dagsorden, bliver de lettere påvirket af, hvad medierne påstår er vigtigt.

 

Og medierne er ikke en eller anden neutral størrelse. Medierne er helt overvejende befolket af venstreorienterede og politisk korrekte journalister. De forsøger i øjeblikket at mase deres politiske dagsorden ned over vælgerne.

 

Samtidig tager politikerne bestik efter, hvad medierne gør til store emner.

 

De to store udfordringer

Dette mønster træder tydeligt frem, når man ser på to store langsigtede udfordringer, som det danske samfund kæmper med:

 

Den ene er klimakrisen. Der er ikke nogen akut klimakatastrofe, som griber direkte ind i valgkampen. Men der er et stort langsigtet problem, som skal løses.

 

Den anden udfordring er den dramatiske ændring i den danske befolknings sammensætning, som den store indvandring fra ikke-vestlige, specielt muslimske lande har ført med sig.

 

Stramningerne

De to udfordringer bliver behandlet vidt forskelligt i valgkampen.

 

Medierne bugner med stof om klimakrisen, og politikerne taler meget om den.

 

Derimod er der næsten total tavshed om ændringen i befolkningens sammensætning. Både i medierne og hos størsteparten af politikerne. Den væsentligste undtagelse er her Dansk Folkeparti.

 

Ved dette valg tager problemerne med ikke-vestlig indvandring sig ikke så akutte ud som ved sidste valg (2015). Det var dengang, hvor asylstrømmen begyndte at svulme.

 

Nu er denne asylstrøm blevet meget behersket. Det skyldes både internationale forhold og de stramninger, som regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført – i stigende grad med opbakning fra Socialdemokratiet.

 

Disse stramninger har begrænset antallet af asylansøgninger og familiesammenføringer væsentligt.

 

Dramatisk ændring i befolkningen

Men selv om tilstrømningen er blevet begrænset, bliver befolkningen ved med at ændre sig ganske dramatisk. Vi får en mere og mere ikke-vestlig og en mere og mere muslimsk befolkning.

 

Det har danskerne aldrig ønsket. Og størsteparten af politikerne lader, som om det ikke finder sted. Men det gør det.

 

I 2018 var der knap en halv million ikke vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Nærmere betegnet: 493.468. Heraf mange fra den muslimske verden. (Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark 2018”)

 

I Danmarks Statistik fremskrivning vil dette tal vokse dramatisk, så det i 2060 ligger på 867.258 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Trods de gennemførte stramninger!

 

Der er ikke tal for, hvor mange der vil have muslimsk baggrund – den slags opgøres ikke i Danmark. Men det vil være mange.

 

’Indvandring’ på fødselsgangen

De gennemførte stramninger er nemlig ikke så stærke, at de kan ophæve virkningen af de særligt høje fødselstal blandt indvandrere og efterkommere.

 

En ikke-vestlig indvandrerfamilie føder i gennemsnit flere børn end en dansk familie. Men denne forskel er i dag ikke så voldsom i de fleste grupper. Til gengæld er der langt flere indvandrere og efterkommere i den fødedygtige alder.

 

Sat på spidsen: Selv hvis den nuværende udlændingepolitik fastholdes, vil der være en stor ’indvandring’ på fødselsgangene.

 

Resultatet bliver en ændring i befolkningen, der vil få vidtgående konsekvenser for dansk kultur, danske værdier og dansk livsform.

 

To langsigtede kriser

Danmark får en stærkt voksende befolkningsandel med en kulturbaggrund, der er meget anderledes end den danske. Det er opskriften på store problemer.

 

Men i den aktuelle valgkamp er der total tavshed om disse problemer hos størsteparten af politikerne og i medierne. Det har sine forklaringer:

 

Medierne er overbefolkede af venstreorienterede og politisk korrekte journalister. De kan slet ikke se, at der er noget problem i dette. En del af dem vil tværtimod glæde sig over, at vi på den måde får et mere ”mangfoldigt” Danmark.

 

De fleste politikere har ikke lyst til at tale om det. Pernille Skippe og Morten Østergaard synes sikkert, at det er helt fint. Andre aner ikke, hvad de skal gøre ved det, og derfor tier de stille.

 

Danmark står over for to, langsigtede kriser: Den ene er klimakrisen, som medierne og politikerne giver enorm bevågenhed. Den anden er ændringen i befolkningens sammensætning, som medierne og mange politikere forsøger at tie ihjel.

 

Valgkampen vil vise, om det lykkes.   

Del på Facebook