|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Finn Rudaizky
Roskilde Festival erklærer: “Vi står på civilbefolkningernes side”, når det drejer sig om krigen mellem Hamas og Israel. “Vi giver ordet og vores platform til stemmer, der på forskellig vis sætter fokus på nogle af tidens store temaer”, hedder det.
Den 2. juli fejrer man derfor på Roskilde Festivalen “Solidaritet med Palæstina”.
Hvis man tror, at solidariteten på Roskilde Festivalen også drejer sig om den civilbefolkning, nemlig de unge jødiske festivalgæster på den musikfestival i Israel som blev udsat for massakre, da Hamas trængte ind i Israel, så tager man fejl.
Der er slet ikke nogen planer om en hilsen fra en festival til en anden.
Der er slet ingen planer om på netop Roskilde festivalen, at mindes de mere en 250 unge massakrerede jødiske festivalgæster. Heller ingen planer om, at lade overlevende øjenvidner fortælle om hvad de så. Heller ingen planer om at vise de dokumentar optagelser fra massakren på de dansende festivalgæster.
Myrderier på jødiske festivalgæster synes Roskilde Festival ikke rigtig er noget for dem. Ganske vist hedder det i præsentationen for 2. juli Palæstina-aktionen i Roskilde, at “Vi bruger kunsten som redskab til at fremme dialog på tværs af skel”.
Men, man har slet ikke inviteret nogle fra den anden side, som man kunne have dialog med. Det fremgår helt tydeligt af deltagerlisten. Derimod er der, til brug “for dialog på tværs”, udgivet en støttesang for pro-Palæstina-demonstranter. “Vi står på civilbefolkningernes side” påstår man. Det gælder bare ikke de jødiske festival-ofre. Som Roskilde festivalen har lagt tingene frem, så kan det ikke opfattes på andre måder end en hyldest til Hamas, som myrdede de jødiske festivalgæster.
Hvor er det usmageligt.
