|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Rusland har nu indledt en landoffensiv mod Kharkiv-området i det nordøstlige Ukraine. Det meddelte Ukraines forsvarsministerium fredag. Den russiske landoffensiv følger op på voldsomme luftbombardementer.
I måneder har russerne forstærket deres angreb på Kharkiv, der er en millionby med afgørende betydning.
Med støtte fra panservogne er russiske landtropper rykket frem for at gennembryde de ukrainske forsvarslinjer. Allerede torsdag bombarderede russiske fly de ukrainske styrker med de såkaldte glidebomber, som kan forvolde stor skade.
De russiske styrker har ekstra let spil, fordi Ukraine er presset. De mangler militært udstyr på grund af et halvt års forsinkelse af hjælpen fra USA og på grund af forsinkelser af hjælpen fra EU. Desuden mangler Ukraines hær soldater.
Endnu er det svært at vurdere, hvordan situationen vil udvikle sig. Men den er efter alt at dømme dramatisk.
Voldsom konfrontation mellem Vesten og Putin
Her og nu synes det konkrete mål for de russiske angreb at være Vovtjansk, der ligger omkring 40 km nordøst for storbyen Kharkiv, tæt på den russiske grænse.
Men for Putin skal en sådan offensiv kun være begyndelsen til et større og mere vidtgående opgør med Ukraine og med Vesten mere generelt.
Der er således lagt op til en voldsom konfrontation med potentielt vidtrækkende konsekvenser. Putin vil øge sin magt i Europa, og han er parat til sat bruge voldsomme midler for at gennemtrumfe det.
Indtil videre er de russiske angreb mod Kharkiv blevet afværget, men presset på de ukrainske styrker fortsætter. Situationens alvor afspejler sig i, at det var Ukraines øverste politiske og militære ledelse, der kommenterede begivenhederne fredag.
De ukrainske styrker forstærker sig nu med nye reservetropper. De har længe været forberedt på en heftig russisk offensiv. Indtil videre holder det ukrainske forsvar stand. Men det russiske pres er meget aggressivt. Ukrainerne har længe været indstillet på, at der vil komme nye russiske angrebsbølger.
Foreløbig holder de skansen. Men næsten dagligt bombarderes Kharkivs indbyggere med raketter og droner. Det synes at være optakten til en større russisk landoffensiv.
Russisk landangreb mod NATO-området
Flere vestlige militæreksperter vurderer, at Putin allerede har besluttet sig for at gennemføre en landoffensiv mod NATO-området. Først skal Ukraine besejres, og så skal den russiske aggression rette sig mod Baltikum (Estland, Letland og Litauen), som Kreml-diktatoren har udpeget som det næste bytte.
Putin rasler med truslen om at bruge taktiske atomvåben mod Vesten. Det vil han efter al sandsynlighed ikke gøre alvor af, så langt øjet rækker. Men meget tyder på, at han er parat til en skærpet militær konfrontation med Vesten.
Det begyndte med russiske luftangreb. Nu bliver det fulgt op med landoffensiven mod Kharkiv. Den kan udvikle sig ganske voldsomt med de adskillige tusind soldater, som Rusland har mobiliseret i regionen.
Gør klar til storkrig
Putin satser hårdt på at knække Ukraine og presse Vesten i defensiven. Han opruster. Han mobiliserer. Og han gør klar til storkrig mod Ukraine og i sidste ende mod Vesten.
Ukraine skal knækkes, og Vesten skal presses i defensiven.
Hvor langt Putin formår at gennemføre sine hede drømme, er foreløbig uvist. Men det står klart, at Vesten i dag er konfronteret med et meget aggressivt Rusland, som er parat til at gå langt for at styrke sin magt.
Putins aggressive planer skaber naturligvis en usikker og farlig situation for Europa – og Vesten som helhed. Den vestlige bekymring over udviklingen er til at tage og føle på.
Først vil Putin tage Ukraine, så skal turen komme til de baltiske lande
På en nylig forsvarsmesse i Polen blev faren trukket meget skarpt op. Militærhistorikeren Philipp Petersen slog fast: “Det er allerede besluttet (fra Putins side, RP), at Baltikum bliver angrebet, så snart Ukraine er besejret.”
Estlands generalstabschef, Martin Herem, kommer med en alvorlig advarsel: “Selv efter to års krig i Ukraine har Rusland våbnene, ammunitionen og soldaterne til et angreb på NATO. Vi er ikke forberedt på en krig med Rusland. Hverken Estland eller NATO.”
Den bekymrede stemning i NATO-landenes rækker, som afspejles i disse kommentarer, understreger, hvor dårligt NATO er forberedt på et så hurtigt opgør med Putin.
Nu kommer NATO i omdrejninger – men for lidt og for sent
En række NATO-lande er begyndt på en mærkbar forøgelse af deres forsvarsbudgetter – herunder Danmark. Men det er for lidt og først og fremmest for sent.
Imens er Rusland i fuld gang med en stor omstilling til krigsøkonomi, oprustning og en militær offensiv.
Eksperter fra NATO-landene udtrykker deres bekymring over den dramatiske udvikling. Man tager den russiske trussel meget alvorligt, og det er man sandelig også nødt til.
Dette er alvor
I første omgang skal man gøre klar til en fornyet russisk offensiv mod Ukraine. Men et større opgør truer.
Først vil Putin gå efter at nedkæmpe Ukraine. Så vil han formentlig angribe de baltiske lande. Og så kan han tænkes at søge en større militær konfrontation med NATO. Han truer sågar med brug af taktiske atomvåben, men det er trods alt indtil videre en tvivlsom trussel.
Militære kilder taler om, at Ukraine er et “testområde” for russernes våben og taktik i det store opgør med Vesten.
Stemningen er ikke til at tage fejl af: Dette er alvor. En polsk eksgeneral siger: “Spørgsmålet er ikke, om Rusland angriber os, spørgsmålet er, hvor og hvornår det sker.”
NATO er parat til at slå meget hårdt tilbage
Denne stemning fremgår også af de barske kommentarer, der lyder fra røster i NATO.
I første omgang afprøver russerne deres våben, og dernæst er der fare for, at de søger mod en regulær krig med Vesten i et eller andet omfang. Kredse i NATO lægger ikke skjul på, at hvis det kommer dertil, agter NATO at slå meget hårdt tilbage mod Rusland.
Militæreksperten Justin Bronk fra Royal United Services Institute siger råt for usødet, at hvis Rusland angriber NATO’s østflanke, må man dræbe det størst mulige antal russiske soldater.
Ifølge Bronk kan man betragte Ukraine som “et aktuelt testområde for russiske våben og taktiske manøvrer”. Det kan føre over i åben konfrontation mellem på den ene side Rusland og dets allierede (blandt andet Belarus), og på den anden side NATO-styrker herunder fra Østeuropa.
Rusland er parat til at ofre masser af soldaters liv
Resultatet kan blive et langvarigt nedslidningsopgør, men det er Rusland ifølge Justin Bronk ikke så bekymret for. Russerne har til fulde vist, at de er parate til at kæmpe videre uanset store tab. De har mistet 450.000 mand i Ukraine (døde og sårede), men de er villige til at ofre masser af soldaters liv.
Ifølge Bronk og andre eksperter løber Vesten og Ukraine en risiko for at køre fast på slagmarken, hvis man bevæger sig ud i en sådan nedslidningskamp med russerne og deres enorme antal soldater.
“De har mistet 450.000 mand, men de fortsætter bare”
Om russerne siger han: “De har mistet 450.000 mand i Ukraine, døde og sårede, men de fortsætter bare.”
Bronk fra Royal United Services Institute advarer mod, at NATO lader sig trække ind i en sådan nedslidningskrig. Det ville sådan set passe Putin godt – det er hans boldgade.
Vestens afgørende våben: luftoverlegenhed
Hvis man skal trække benene væk under Putins tropper må man i stedet ifølge Bronk overrumple dem – ikke mindst ved hjælp af ét afgørende redskab: luftoverlegenhed.
En russisk invasionshær i Baltikum skal ifølge Bronk mødes med voldsom kraft efter den brutale devise: Så mange som muligt af fjendens soldater skal dræbes så hurtigt som muligt.
Det stærkeste middel til dette er ifølge Bronk moderne kampfly som F-35 og missiler som Taurus, Tomahawk og Storm Shadow.
“Vi er ikke forberedt på en krig med Rusland”
Problemet er bare, at det indtil videre kun er USA, der har kapaciteten til at slå til på den måde, med massiv luftoverlegenhed. Som Martin Herem, chefen for Estlands væbnede styrker, formulerer det råt for usødet: “Vi er ikke forberedt på en krig med Rusland – hverken i NATO eller i Estland.”
Det er desværre nok en realistisk vurdering. Men den understreger, at det haster med at ruste NATO-landene til at kunne slå igen, hvis Putin skruer op for sine krigstrusler og sine aggressioner.
NATO er ikke i krig med Rusland. Men NATO står over for, hvad man må kalde forstærket konfrontation med Rusland – med krig som den ultimative mulighed.
Vestens vigtigste våben er viljen til oprustning og til opgør med Putins bøllemetoder
Man må selvfølgelig håbe, at det ikke vil komme til en åben krig. Men den bedste vej til at forhindre krigen er, at NATO-landene gennemfører den fornødne oprustning – ikke mindst i luften -og viser den fornødne vilje til at stå fast over for Putins magtdrømme og bøllemetoder.
Vi skal vænne os til, at vi nu lever i en meget urolig verden, og at vi står over for en modstander.som er parat til at gå langt for at forsøge at presse Vesten til indrømmelser – herunder indrømmelser, som kan ramme Ukraine.
Truslen om krig og russisk barbari
Truslen om krig og Putins russiske barbari trænger sig nu helt ind på livet af os. Vi kan ikke længere blot se til fra sidelinjen. Vi må forberede os på at tage kampen op mod aggressionerne, truslerne og barbariet.
Vi lever nu igen i en verden, der bliver mere brutal efter en periode med fredeligere forhold. Diktatoren Putin er en ganske nærværende trussel om forstærket vold og barbari.
Som danskere kan vi ikke nøjes med at håbe det bedste. Vi må tage aktivt del i kampen mod Putins brutale regime og de trusler, der udgår fra det. Det kræver, at vi er parate til at opruste – både politisk og militært – og at vi indgår i stærke alliancer mod frihedens fjender med Putin i spidsen.
Vores NATO-medlemskab og vores mulighed for amerikansk rygdækning i opgøret med frihedens fjender vil i den kommende tid være så vigtigt som nogensinde.
